Jeremias 1:1-19
1 Ord af Jeremias,*+ Hilkiʹjas* søn, en af præsterne der var i Aʹnatot+ i Benjamins land;+
2 til ham kom Jehovas ord i de dage da Josiʹas,+ Aʹmons+ søn, var konge i Juda, i hans regerings trettende år.+
3 Og det kom endvidere i de dage da Josiʹas’ søn Joʹjakim+ var konge i Juda, indtil slutningen af Josiʹas’ søn Zedekiʹas’,*+ kongen af Judas, ellevte år, indtil Jerusalem gik i landflygtighed i den femte måned.+
4 Altså kom Jehovas ord til mig idet der blev sagt:
5 „Før jeg dannede dig i [moders] liv+ kendte jeg dig,+ og før du kom frem fra moders skød helligede jeg dig.+ Til profet for nationerne gjorde jeg dig.“
6 Men jeg sagde: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale,+ for jeg er kun en dreng.“*+
7 Så sagde Jehova til mig: „Sig ikke: ’Jeg er kun en dreng.’ Men du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om.+
8 Vær ikke bange for dem,*+ for ’jeg er med dig for at udfri dig,’+ lyder Jehovas udsagn.“
9 Da rakte Jehova sin hånd ud og lod den røre ved min mund.+ Og Jehova sagde til mig: „Her har jeg lagt mine ord i din mund.+
10 Se, jeg har i dag sat dig over nationerne og over rigerne,+ til at oprykke og nedbryde, og til at ødelægge og nedrive,+ til at bygge og plante.“+
11 Derpå kom Jehovas ord til mig, idet der blev sagt: „Hvad ser du, Jeremias?“
Så sagde jeg: „Et skud* på et mandeltræ,* det er hvad jeg ser.“
12 Og Jehova sagde videre til mig: „Du har set rigtigt, for jeg er årvågen* med hensyn til mit ord for at gennemføre det.“+
13 Derpå kom Jehovas ord til mig anden gang, idet der blev sagt: „Hvad ser du?“
Så sagde jeg: „En gryde [hvis ild] der bliver pustet til,* det er hvad jeg ser, og dens åbning* vender bort fra nord.“
14 Da sagde Jehova til mig: „Fra nord vil ulykken blive sluppet løs mod alle landets indbyggere.+
15 For ’se, jeg kalder på slægterne i Nordens riger,’ lyder Jehovas udsagn;+ ’og de skal komme og sætte hver sin trone ved indgangen til Jerusalems porte,+ og mod alle dens mure rundt om og mod alle Judas byer.+
16 Og jeg vil afsige mine domme over dem, over al deres ondskab,+ idet de har forladt mig+ og bringer røgofre til andre guder*+ og bøjer sig for deres hænders værk.’+
17 Men du skal binde noget om dine hofter+ og rejse dig og sige dem alt hvad jeg påbyder dig. Du må ikke blive skrækslagen på grund af dem,+ for at jeg ikke skal gøre dig skrækslagen for dem.
18 Men jeg, se, jeg har i dag gjort dig til en befæstet by og til en jernsøjle og til kobbermure+ mod hele landet,+ mod Judas konger, mod dets fyrster, mod dets præster og mod landets folk.*+
19 Og de skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig,+ for ’jeg er med dig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“+
Fodnoter
^ Hilkija betyder „Min del er Jehova“. Hebr.: Chilqījaʹhu.
^ Betyder „Jehova løser (moderskødet)“ el. „Jehova ophøjer“. Hebr.: Jirmejaʹhu.
^ Zedekias betyder „Jehova er retfærdighed“. Hebr.: Tsidhqījaʹhu.
^ El.: „en ung mand“. Hebr.: naʹ‛ar.
^ Ordr.: „for deres ansigter“.
^ „Et skud“. El.: „En stav (stok)“. Jf. 1Sa 17:40, 43.
^ „et mandeltræ“. Hebr.: sjaqedhʹ, „den der vågner“; et af de første træer der blomstrer om foråret.
^ „[hvis ild] der bliver pustet til“. Verbet bruges om at puste til ild under en gryde el. i en smelteovn.
^ „til . . . guder“. Hebr.: le’lohīmʹ.
^ „og mod landets folk“. Hebr.: ule‛amʹ ha’aʹræts. Dette udtryk blev senere brugt nedsættende. Jf. Joh 7:47-49.
