Jeremias 15:1-21
15 Så sagde Jehova til mig: „Om så Moses+ og Samuel+ stod foran mig, ville min sjæl ikke være for dette folk.+ Send dem bort fra mit ansigt, og lad dem gå.+
2 Og hvis de siger til dig: ’Hvor går vi hen?’ så skal du sige til dem: ’Således har Jehova sagt: „Den som er hjemfalden til den dødbringende plage, til den dødbringende plage! Og den som er hjemfalden til sværdet, til sværdet! Og den som er hjemfalden til hungersnøden, til hungersnøden!+ Og den som er hjemfalden til fangenskabet, til fangenskabet!“’+
3 ’Og jeg vil sætte fire slægter over dem,’+ lyder Jehovas udsagn, ’sværdet til at dræbe, og hundene til at slæbe bort, og himmelens flyvende skabninger+ og jordens dyr til at æde og til at ødelægge.
4 Og jeg vil lade dem blive årsag til skælven for alle jordens riger+ på grund af Ezekiʹas’* søn Manasʹse, Judas konge, for det han har gjort i Jerusalem.+
5 For hvem vil vise dig deltagelse, Jerusalem, og hvem vil føle med dig,+ og hvem vil bøje af [fra vejen] for at spørge om det går dig godt?’
6 ’Du har selv forladt mig,’+ lyder Jehovas udsagn. ’Du vender ryggen til og går.+ Men jeg vil række min hånd ud imod dig og ødelægge dig.+ Jeg er blevet træt af at fortryde.+
7 Og jeg vil rense dem med fork+ i landets porte. Jeg vil gøre dem barnløse.+ Jeg vil udrydde mit folk, [eftersom] de ikke er vendt om fra deres egne veje.+
8 For mig bliver deres* enker mere talrige end havenes sandskorn. Ved middagstid+ bringer jeg hærgeren til dem, over moder, ung mand. Jeg vil lade pludselig uro og rædsel falde over dem.*+
9 Kvinden der har født syv [børn] er sygnet hen; hendes sjæl har åndet tungt.+ Hendes sol er gået ned mens det endnu er dag;+ den er blevet skamfuld og har følt sig beskæmmet.’ ’Men resten af dem overgiver jeg til sværdet foran deres fjender,’+ lyder Jehovas udsagn.“
10 Ve mig,+ min moder, fordi du har født mig, en mand der har strid og en mand der har kiv med hele jorden.+ Jeg har ikke lånt ud, og de har ikke lånt ud til mig. Alle nedkalder de* ondt over mig.+
11 Jehova har sagt: „Visselig, jeg vil tjene dig til [dit] bedste.+ Visselig, jeg vil optræde som mellemmand for dig i ulykkens tid+ og i trængselens tid, over for fjenden.+
12 Kan man brække jern i stykker, jern fra Norden, og kobber?
13 Dine forråd og dine værdier vil jeg gøre til rov,+ ikke for betaling, men for alle dine synder, ja inden for alle dine grænser.+
14 Og jeg vil lade [dem] føre bort med dine fjender til et land som du ikke kender.+ En ild er nemlig blevet antændt i min vrede.+ Den brænder imod jer.“
15 Du ved besked.+ Jehova, husk mig+ og vend din opmærksomhed mod mig og hævn mig på mine forfølgere.+ Tag mig ikke bort, sen som du er til vrede.+ Læg mærke til at jeg for din skyld bærer forsmædelse.+
16 Dine ord blev fundet, og så spiste jeg dem,+ og dit ord blev til glæde for mig+ og til fryd for mit hjerte;+ for dit navn er nævnt over mig,+ Jehova, Hærstyrkers Gud.+
17 Jeg har ikke siddet i spasmagernes+ fortrolige kreds og jublet af glæde.+ På grund af din hånd har jeg siddet helt for mig selv,+ for med fordømmelse har du fyldt mig.+
18 Hvorfor er min lidelse vedvarende+ og mit slag uhelbredeligt?+ Det vil ikke læges. Du er jo som en svigefuld [bæk] for mig,+ som vande der ikke har været til at tro på.+
19 Derfor, således har Jehova sagt: „Hvis du vil vende om, så vil jeg føre dig tilbage.+ Foran mig skal du stå.+ Og hvis du vil skille det værdifulde ud fra det værdiløse, skal du blive som min mund. De vil vende om til dig, men du vil ikke vende om til dem.“
20 „Og jeg har gjort dig til en befæstet kobbermur mod dette folk;+ og de skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig over for dig.+ For jeg er med dig for at frelse dig og for at udfri dig,“+ lyder Jehovas udsagn.
21 „Og jeg vil udfri dig af de ondes hånd+ og løskøbe dig af tyrannernes greb.“
Fodnoter
^ „deres“, TLXXSy; MVg: „hans“.
^ „dem“, TSy; M: „hende“; Vg: „byerne“.
^ „Alle . . . de“, ved en korrektion af M.
