Jeremias 16:1-21
16 Da kom Jehovas ord til mig, idet der blev sagt:
2 „Du må ikke tage dig en hustru, og du må ikke få sønner og døtre på dette sted.+
3 For således har Jehova sagt om de sønner og de døtre der fødes på dette sted, om deres mødre som føder dem og om dem der bliver deres fædre i dette land:+
4 ’De kommer til at dø en død af alvorlige sygdomme.+ Der vil ikke blive holdt klage over dem,+ og de vil ikke blive begravet.+ Som gødning på agerjordens flade bliver de;+ og ved sværdet og ved hungersnøden møder de deres endeligt,+ og deres lig skal tjene som føde for himmelens flyvende skabninger og for jordens dyr.’+
5 For således har Jehova sagt: ’Gå ikke ind i et hus hvor der holdes en sørgehøjtid, og gå ikke hen for at holde klage, og vis dem ikke deltagelse.’+
’For jeg har taget min fred bort fra dette folk,’ lyder Jehovas udsagn, ’endog loyal hengivenhed og barmhjertighed.+
6 Og de store og de små i dette land skal dø. De vil ikke blive begravet,+ og man vil ikke slå sig selv [af sorg] over dem, og ingen vil rive flænger i sig+ eller rage sig skaldet for dem.+
7 Og man vil ikke uddele brød til dem for sorgens skyld, for at trøste nogen over en død;+ man skal heller ikke give nogen trøstens bæger at drikke på grund af hans fader eller hans moder.+
8 Og du må ikke gå ind i noget hus hvor der er fest for at sidde sammen med dem og spise og drikke.’+
9 For således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,* sagt: ’Se, jeg vil for øjnene af jer og i jeres dage lade glædens stemme og frydens stemme, brudgommens stemme og brudens stemme forsvinde fra dette sted.’+
10 Og når du fortæller dette folk alle disse ord og de siger til dig: ’Af hvilken grund har Jehova udtalt denne store ulykke over os, og hvad er vor misgerning og hvad er vor synd hvormed vi har syndet mod Jehova vor Gud?’+
11 da må du sige til dem: ’„På grund af at jeres fædre forlod mig,“+ lyder Jehovas udsagn, „og de blev ved med at gå efter andre guder* og dyrke dem og bøje sig for dem.+ Men mig forlod de, og min lov holdt de ikke.+
12 Og I har handlet værre end jeres fædre,+ og se, I vandrer hver især efter jeres onde hjertes trods+ ved ikke at adlyde mig.+
13 Og jeg vil slynge jer ud af dette land+ og til et land som I ikke kender,+ hverken I eller jeres fædre, og dér skal I tjene andre guder+ dag og nat, for jeg vil ikke skænke jer [min] gunst.“’
14 ’Derfor, se! der kommer dage,’+ lyder Jehovas udsagn, ’da der ikke mere siges: „Så sandt Jehova lever, som førte Israels sønner op fra Ægyptens land!“+
15 men: „Så sandt Jehova lever, som førte Israels sønner op fra Nordens land og fra alle de lande som han havde fordrevet dem til!“ og jeg vil føre dem tilbage til deres jord, som jeg gav deres forfædre.’+
16 ’Se, jeg sender bud efter mange fiskere,’ lyder Jehovas udsagn, ’og de skal fiske dem; og bagefter vil jeg sende bud efter mange jægere,+ og de skal jage dem fra hvert bjerg og fra hver høj og fra klippebjergenes kløfter.+
17 For mine øjne [følger dem] på alle deres veje. De er ikke gemt for mig, og deres misgerning er ikke skjult for mine øjne.+
18 Og først vil jeg gengælde [dem] i fuldt mål* for deres misgerning og for deres synder,+ fordi de har vanhelliget mit land.+ Med ligene af deres afskyeligheder og med deres vederstyggeligheder har de fyldt min arvelod.’“+
19 Jehova, min styrke og min fæstning, og mit tilflugtssted på trængselens dag,+ til dig vil nationerne komme fra jordens ender*+ og sige: „Ak, vore forfædre fik kun løgn i eje,+ tomhed og ting hvori der intet gavnligt er.“+
20 Kan et menneske lave sig guder, når de ikke er guder?+
21 „Derfor, se, jeg lader dem det vide; denne gang lader jeg dem lære min hånd og min styrke at kende,+ og de skal vide at mit navn er Jehova.“+
Fodnoter
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
^ „guder“. Hebr.: ’ælohīmʹ.
^ „i fuldt mål“. El.: „dobbelt“. Hebr.: misjnehʹ.
