Jeremias 17:1-27
17 „Judas synd er skrevet ned med jerngriffel.+ Indgraveret med diamantspids står den på deres hjertes tavle+ og på deres* altres horn,+
2 når deres sønner husker deres altre og deres hellige pæle* ved siden af et frodigt træ, på de høje bakker,+
3 [på] bjergene på marken. Dine* forråd, alle dine værdier, vil jeg gøre til rov+ — [også] dine offerhøje, på grund af [din] synd inden for alle dine grænser.+
4 Og du gav af egen drift slip på din arvelod, den som jeg havde givet dig.+ Og jeg vil lade dig tjene dine fjender i et land som du ikke kender;+ for som en ild er I blevet antændt i min vrede.+ Den vil blive ved med at brænde i lange tider.“
5 Således har Jehova sagt: „Forbandet er den våbenføre mand* som sætter sin lid til det jordiske menneske*+ og har gjort kød til sin arm,+ og hvis hjerte vender sig bort fra Jehova.+
6 Ja, han skal blive som et enligt træ på ørkensletten, og han mærker ikke når det gode kommer;+ og han skal bo i afsvedne egne* i ørkenen, i et saltland som ikke er beboet.+
7 Velsignet er den våbenføre mand som sætter sin lid til Jehova, og som har gjort Jehova til sin fortrøstning.*+
8 Ja, han skal blive som et træ der er plantet ved vand og som sender sine rødder ud ved et vandløb; og han mærker ikke når heden kommer, og hans løv skal være frodigt.+ Og i året med tørke+ vil han ikke ængstes og ikke ophøre med at bære frugt.
9 Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat.+ Hvem kender det?
10 Jeg, Jehova, undersøger hjertet,+ ransager nyrerne,*+ ja, for at give hver enkelt efter hans veje,*+ efter hans gerningers frugt.+
11 [Som] agerhønen der udruger* hvad den ikke har lagt, er den der erhverver sig rigdom, men ikke med ret.+ Halvt igennem sine dage må han forlade den,+ og på sit sidste vil han vise sig at være uforstandig.“+
12 En herlig trone i det høje fra begyndelsen+ — det er vor helligdoms sted.+
13 Jehova, Israels håb,+ alle som forlader dig vil blive til skamme.+ De som vender sig bort fra mig+ vil blive skrevet i støvet, for de har forladt Jehova, kilden med levende vand.+
14 Helbred mig, Jehova, og jeg vil blive helbredt.+ Frels mig, og jeg vil blive frelst;+ for du er min lovsang.+
15 Se! Der er nogle som siger til mig: „Hvor er Jehovas ord?+ Lad det dog indtræffe.“
16 Men jeg har ikke været hurtig til at opgive [min gerning] som en hyrde der følger dig, og den desperate fortvivlelses dag har jeg ikke længtes efter. Du ved selv hvad der er kommet fra mine læber; det har været [sagt] foran dit ansigt.
17 Vær ikke til skræk for mig.+ Du er min tilflugt på ulykkens dag.+
18 Lad mine forfølgere blive til skamme,+ men lad ikke mig blive til skamme.+ Lad det være dem der bliver skrækslagne, men lad ikke mig blive skrækslagen. Bring ulykkens dag over dem,+ og bryd dem i stykker, ja med dobbelt sammenbrud.+
19 Således har Jehova sagt til mig: „Gå hen* og stil dig i dit folks sønners port, som Judas konger går ind ad, og som de går ud ad, ja, i alle Jerusalems porte.+
20 Og du skal sige til dem: ’Hør Jehovas ord, I Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems indbyggere, I som går ind gennem disse porte.+
21 Således har Jehova sagt: „Giv agt for jeres sjæles skyld*+ og bær ikke nogen byrde på sabbatsdagen og bring den ikke ind gennem Jerusalems porte.+
22 Og I må ikke bringe nogen byrde ud fra jeres huse på sabbatsdagen; og intet arbejde overhovedet må I udføre.+ Og I skal hellige sabbatsdagen, sådan som jeg påbød jeres forfædre;+
23 men de hørte ikke efter og bøjede ikke deres øre,+ og de blev ved med at gøre deres nakke stiv+ for ikke at høre og for ikke at tage imod tugt.“’+
24 ’„Og hvis I nøje adlyder mig,“+ lyder Jehovas udsagn, „ved ikke at bringe nogen byrde ind gennem denne bys porte på sabbatsdagen,+ og ved at hellige sabbatsdagen ved ikke at udføre noget som helst arbejde på den,+
25 skal der gennem denne bys porte komme konger og fyrster+ som sidder på Davids trone,+ som kører i stridsvogne og rider på heste, de og deres fyrster, Judas mænd* og Jerusalems indbyggere; og denne by skal bebos til fjerne tider.
26 Og folk skal komme fra Judas byer og fra [egnen] rundt om Jerusalem og fra Benjamins land+ og fra lavlandet*+ og fra bjerglandet+ og fra Neʹgeb,*+ idet de bringer brændoffer+ og slagtoffer+ og kornoffer+ og virak+ og idet de bringer takoffer til Jehovas hus.+
27 Men hvis I ikke vil adlyde mig ved at hellige sabbatsdagen og undlade at bære nogen byrde+ og at komme ind gennem Jerusalems porte [med den] på sabbatsdagen, så vil jeg sætte ild i dets porte,+ og den skal fortære Jerusalems tårnborge+ og vil ikke blive slukket.“’“+
Fodnoter
^ „deres“, ThSyVg og omkring 170 hebr. mss.; M: „jeres“.
^ El.: „deres asjerer“, „deres asjerastøtter“.
^ „dine“, mask.
^ „til det jordiske menneske“. Hebr.: ba’adhamʹ.
^ „den våbenføre mand“. Hebr.: haggæʹvær.
^ El.: „på lavamarker“, „i stenørkener“.
^ El.: „tillid“.
^ „veje“, TLXXSy og omkring 130 hebr. mss.
^ El.: „samler“.
^ „for jeres sjæles skyld“. Hebr.: benafsjōthēkhæmʹ, med plur. af næʹfæsj; gr.: tas psychasʹ hymōnʹ; lat.: aʹnimas veʹstras. Se Till. 4A.
^ „mænd“. Hebr.: ’īsj, sing. men brugt kollektivt.
^ El.: „syden“, „sydlandet“.
^ El.: „Sjefela“. Hebr.: hasjsjefelahʹ.
