Jeremias 18:1-23
18 Det ord der kom til Jeremias* fra Jehova, idet der blev sagt:
2 „Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus,+ og dér vil jeg lade dig høre mine ord.“
3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var ved at udføre et arbejde på drejeskiven.
4 Og det kar pottemageren* var ved at lave af leret, blev ødelagt i hans hånd, og han begyndte forfra og lavede det til et andet kar, sådan som det var ret i pottemagerens øjne at lave det.+
5 Og Jehovas ord kom fortsat til mig, idet der blev sagt:
6 „’Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, ligesom denne pottemager gør?’ lyder Jehovas udsagn. ’Se! Som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.+
7 Når som helst jeg taler mod en nation og mod et rige for at oprykke og nedbryde og ødelægge,+
8 og den nation så vender om fra sin ondskab som jeg har talt imod,+ vil jeg også fortryde den ulykke som jeg havde tænkt at fuldbyrde på den.+
9 Men når som helst jeg taler om en nation og om et rige for at opbygge og plante,+
10 og den [nation] så gør hvad der er ondt i mine øjne ved ikke at adlyde min røst,+ vil jeg også fortryde det gode som jeg sagde [til mig selv] at jeg ville gøre til bedste for den.’
11 Og sig dog nu til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg former en ulykke imod jer og udtænker et anslag imod jer.+ Vend dog om, hver fra sin onde vej, og sørg for at forbedre jeres veje og jeres handlinger.“’“+
12 Og de sagde: „Det er håbløst!+ For vi vil vandre efter vore egne tanker, og vi vil hver især handle i vort onde hjertes trods.“+
13 Derfor, således har Jehova sagt: „Spørg dog selv blandt nationerne. Hvem har hørt noget lignende? Det er grufuldt hvad Israels jomfru har gjort i overmål.+
14 Trækker Libanons sne sig bort fra klippen på det åbne land? Eller vil fremmede vande, kølige, strømmende, tørre bort?
15 For mit folk har glemt mig+ idet de bringer røgofre til noget værdiløst,+ og idet de får andre til at snuble på deres veje,+ på stierne fra fortids dage,+ for at vandre ad spor, ad en vej som ikke er anlagt,
16 for at gøre deres land til noget man forfærdes over,+ noget man fløjter [undrende] ad i lange tider.+ Hver eneste som går forbi det vil stirre i forfærdelse og ryste på hovedet.+
17 Som med en østenvind vil jeg sprede dem foran fjenden.+ Ryggen og ikke ansigtet+ vil jeg vise dem på deres undergangs dag.“
18 Så sagde de: „Kom og lad os udtænke planer+ imod Jeremias, for loven vil ikke forgå for præsten+ eller rådet for den vise eller ordet for profeten.+ Kom og lad os slå ham med tungen+ og lad os ikke give agt på nogen af hans ord.“
19 Giv agt på mig, Jehova, og hør røsten af dem der fører sag imod mig.*+
20 Skal man gengælde godt med ondt?+ De har jo gravet en faldgrube for min sjæl.+ Husk at jeg har stået foran dig for at tale godt om dem, for at vende din forbitrelse fra dem.+
21 Overgiv derfor deres sønner til hungersnøden,+ og giv dem i sværdets vold;*+ og måtte deres hustruer blive barnløse og enker.+ Og måtte deres mænd blive dræbt af en dødbringende plage, deres unge mænd slået ned med sværdet i kampen.+
22 Lad et skrig blive hørt fra deres huse, når du pludselig bringer en røverbande over dem.+ For de har gravet en faldgrube for at fange mig, og fælder har de gemt for mine fødder.+
23 Men du, Jehova, ved alt hvad de har besluttet imod mig med henblik på [min] død.+ Dæk ikke over* deres misgerning, og udslet ikke deres synd for dit ansigt; men lad det være dem der bringes til at snuble for dit ansigt.+ Grib ind over for dem på din vredes tid.+
Fodnoter
^ El.: „mine opponenter (modparter)“. LXX: „min retssag“; Sy: „min undertrykkelse“.
^ Ordr.: „hænder“.
^ El.: „skaf ikke soning for“. Hebr.: ’al-tekhapperʹ ‛al.
