Jeremias 2:1-37
2 Da kom Jehovas ord til mig,+ idet der blev sagt:
2 „Gå hen* og råb i Jerusalems ører og sig: ’Således har Jehova sagt:+ „Jeg husker dig,* din ungdoms loyale hengivenhed,*+ kærligheden da du var forlovet,+ at du vandrede efter mig i ørkenen, i et land som ikke var tilsået.+
3 Israel var noget helligt* for Jehova,+ hans førstegrøde.“’*+ ’Alle som fortærer det, vil gøre sig skyldige.+ Ulykken vil komme over dem,’ lød Jehovas udsagn.“+
4 Hør Jehovas ord, Jakobs hus,+ og alle I slægter af Israels hus.+
5 Således har Jehova sagt: „Hvad fandt jeres fædre ved mig af uret,+ siden de kom langt bort fra mig+ og blev ved med at vandre efter den tomme gud+ og selv blev tomme?+
6 Og de sagde ikke: ’Hvor er Jehova, han som førte os op fra Ægyptens land,+ som lod os gå gennem ørkenen, gennem ørkenslettens+ og de farlige kløfters land, gennem tørkens+ og det dystre mørkes* land,+ gennem landet som ingen* færdes i og hvori intet menneske* bor?’
7 Derefter lod jeg jer komme til et land med frugthaver, for at I kunne spise dets frugt og dets gode ting.+ Men da I kom derind, gjorde I mit land urent; ja, min arvelod gjorde I til noget vederstyggeligt.+
8 End ikke præsterne sagde: ’Hvor er Jehova?’+ Og selv de som tager vare på loven, kendte mig ikke;+ nej, hyrderne begik overtrædelser* imod mig,+ og profeterne profeterede ved Baʹal,+ og de vandrede efter dem som intet gavner.+
9 ’Derfor vil jeg yderligere gå i rette med jer,’+ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg vil gå i rette med jeres sønners sønner.’+
10 ’Men tag over til Kitʹtims kystegne*+ og se. Ja, send bud til Keʹdar+ og læg godt mærke til og se om noget som dette er sket.+
11 Har nogen nation udskiftet [sine] guder,+ og de er endda ikke guder?*+ Men mit folk har udskiftet min* herlighed med noget som ikke gavner.+
12 Stir forbløffet på dette, du himmel; og gys af stor forfærdelse,’* lyder Jehovas udsagn.+
13 ’For der er to onde ting som mit folk har gjort: Mig, kilden med levende vand,+ har de forladt+ for at udhugge sig cisterner, revnede cisterner som ikke kan holde vand.’
14 ’Er Israel en tjener,*+ eller en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blevet til rov?
15 Mod ham brøler unge løver med manke;+ de har ladet deres stemme høre.+ Og de gør hans land til noget man forfærdes over. Hans byer er blevet stukket i brand, så ingen bor der.+
16 Endog Nofs*+ og Takpanʹkes’*+ sønner afgræssede din isse.+
17 Er dette ikke [ulykker] du voldte dig selv ved at du forlod Jehova din Gud+ på den tid da han ledte dig ad vejen?+
18 Og nu, hvad har du at gøre på Ægyptens vej+ [og] med at drikke af Sjiʹhors*+ vande? Og hvad har du at gøre på Assyriens vej+ [og] med at drikke af Flodens* vande?
19 Din ondskab vil tugte dig,+ og dine troløse handlinger vil retlede dig.+ Erkend da og se at det er noget ondt og bittert+ at du forlader Jehova din Gud, og at rædsel for mig ikke findes hos dig,’+ lyder den suveræne+ Herres, Hærstyrkers Jehovas, udsagn.
20 ’For lang tid siden brækkede jeg nemlig dit åg i stykker;+ jeg rev dine bånd itu. Men du sagde: „Jeg vil ikke tjene,“ for på hver høj bakke og under hvert frodigt træ+ lå du henslængt+ og bedrev utugt.+
21 Og jeg havde plantet dig som en udsøgt rød vin,+ helt igennem en ægte sæd. Hvordan er du da for mig blevet til udartede [skud] på en fremmed vinstok?’+
22 ’Om du så vaskede dig med soda og tog dig store mængder lud,+ ville din misgerning dog være en plet for mit ansigt,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn.
23 Hvordan kan du sige: ’Jeg har ikke gjort mig uren.+ Jeg har ikke vandret efter ba’alerne’?*+ Se din vej i dalen.+ Læg mærke til hvad du har gjort. En hurtig ung kamelhoppe som løber formålsløst hid og did;
24 en zebra+ som er vant til ørkenen, som snapper efter vejret*+ i sin sjæls begær; hvem kan vise hende tilbage i hendes parringstid? Ingen som søger hende behøver at [løbe] sig træt: I hendes måned vil de finde hende.
25 Hold din fod fra [at blive] barfodet, og din strube fra tørst.+ Men du siger: ’Det er håbløst!+ Nej, jeg er blevet forelsket i fremmede,+ og dem vil jeg gå efter.’+
26 Som en tyv får skam når han opdages, således skal de der hører til Israels hus blive til skamme,+ de, deres konger, deres fyrster og deres præster og deres profeter.+
27 De siger til træ: ’Du er min fader,’+ og til sten: ’Du har født mig.’ For de har vendt ryggen og ikke ansigtet til mig;+ men i deres ulykkestid vil de sige: ’Rejs dig og frels os!’+
28 Men hvor er dine guder* som du har lavet dig?+ Lad dem rejse sig, hvis de kan frelse dig i din ulykkestid.+ For som tallet på dine byer, sådan er dine guder blevet, Juda.+
29 ’Hvorfor vil I strides med mig?+ Hvorfor har I alle sammen begået overtrædelser imod mig?’+ lyder Jehovas udsagn.
30 Til ingen nytte har jeg slået jeres sønner.+ Tugt tog de ikke imod.+ Jeres sværd har fortæret jeres profeter,+ som en ødelæggende løve.
31 I som hører til denne generation, se selv Jehovas ord.+
Er jeg blevet en ørken for Israel+ eller et bælgmørkt land? Hvordan kan det være at mit folk har sagt: ’Vi er stukket af. Vi vil ikke mere komme til dig’?+
32 Kan en jomfru glemme sine smykker, en brud sine brystbånd? Og dog har de, mit eget folk, glemt mig i utallige dage.+
33 Hvorfor, kvinde, gør du din* vej bedre for at søge kærlighed? Derfor har du også lagt dine veje an efter dårlige ting.+
34 Og på dine kappeflige* er der fundet pletter af blod* fra fattige, uskyldige sjæle.*+ Ikke ved indbrud fandt jeg dem, men på alle disse.+
35 Men du siger: ’Jeg er uskyldig. Hans vrede har visselig vendt sig fra mig.’+
Se, jeg indleder et retsopgør med dig fordi du siger: ’Jeg har ikke syndet.’+
36 Hvorfor tager du det så let med at ændre vej?+ Du vil også få skam af Ægypten,+ ligesom du fik skam af Assyrien.+
37 Også af den grund skal du gå bort med hænderne på hovedet,+ fordi Jehova har forkastet dem du satte din lid til, og du vil ikke få held med dem.“
Fodnoter
^ „Gå hen“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus der er brugt som bydemåde.
^ „dig“, på hebr. fem., henvendt til „Jerusalem“.
^ „loyale hengivenhed“. Hebr.: chæʹsædh.
^ „noget helligt“. El.: „hellighed“. Hebr.: qoʹdhæsj.
^ El.: „det første af hans afgrøde“.
^ El.: „og dødsskyggens“.
^ „ingen“. Ordr.: „ikke en mand (hebr.: ’īsj)“.
^ El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ El.: „gjorde oprør“.
^ „kystegne“. El.: „øer“.
^ „ikke guder“. Hebr.: lo’ ’ælohīmʹ.
^ „min“, i den oprindelige hebr. tekst; MLXXSyVg: „sin“. En af Soferims Atten Tekstrettelser, foretaget af misforstået ærbødighed for Jehova Gud. Se Till. 2B.
^ „af stor forfærdelse“, ved en tekstrettelse; M: „bliv meget tørre (afsvedne)“.
^ El.: „Er Israel en træl“. Hebr.: ha‛æʹvædh Jisra’elʹ.
^ „Memfis’“, LXXVg.
^ „Takpankes’“, Mmargen.
^ El.: „en gren af Nilens“.
^ Dvs. Eufrats.
^ El.: „billederne af Ba’al“.
^ „dine guder“. Hebr.: ’ælohǣʹkha, plur. af ’ælōʹah, med ǣʹkha, „dine“, mask., henvendt til „Juda“.
^ „din“, fem., henvendt til Jerusalem eller Zion.
^ „kappeflige“, MVg; LXXSy: „hænder“.
^ „pletter af blod“. LXX: „blod (plur.)“. Ordr.: „blod (sing.)“, i M, men verbet for „er der fundet“ og pronominalsuffikset for det følgende „dem“ er plur. på hebr.
^ „sjæle“. Hebr.: nafsjōthʹ; gr.: psychōnʹ; lat.: animaʹrum. Se Till. 4A.
