Jeremias 20:1-18

20  Men præsten Pasjʹhur, Imʹmers+ søn, som også var overopsynsmand i Jehovas hus,+ hørte Jeremias profetere [med] disse ord.  Da slog Pasjʹhur profeten Jeremias+ og satte ham i blokken+ der stod i Den Øvre Benjaminsport som var i Jehovas hus.  Men den følgende dag slap Pasjʹhur Jeremias ud af blokken,+ og Jeremias sagde da til ham: „Jehova har givet dig navnet,+ ikke Pasjʹhur,* men: Gru til alle sider.*+  For således har Jehova sagt: ’Se, jeg gør dig til gru for dig selv og for alle som elsker dig,* og de skal falde for deres fjenders sværd+ mens dine øjne ser til;+ og hele Juda vil jeg give i Babylons konges hånd, og han skal føre dem i landflygtighed til Babylon og slå dem ned med sværdet.+  Og jeg vil prisgive al denne bys velstand og al dens fortjeneste og alle dens kostbarheder; og alle Judas kongers værdier vil jeg give i deres fjenders hånd.+ Og de skal røve dem og tage dem og bringe dem til Babylon.*+  Og du, Pasjʹhur, og alle der bor i dit hus, må gå i fangenskab;+ og til Babylon vil du komme, og dér vil du dø, og dér vil du blive begravet sammen med alle som elsker dig,+ fordi du har profeteret løgn for dem.’“+  Du har narret mig, Jehova, og jeg lod mig narre. Du har brugt din styrke imod mig, og du fik overtaget.+ Jeg er blevet til latter dagen lang: Enhver gør nar af mig.+  For når som helst jeg taler, må jeg skrige. Vold og hærgen må jeg råbe om.+ For Jehovas ord er blevet mig til forsmædelse og hån dagen lang.+  Og jeg sagde: „Jeg vil ikke nævne ham, og jeg vil ikke mere tale i hans navn.“+ Men i mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand [til at udholde det].*+ 10  For jeg hørte mange tale dårligt om [mig].+ Der var gru til alle sider.* „Fortæl, så vi kan fortælle om ham.“+ Ethvert dødeligt menneske som hilser mig med „Fred!“* vogter på min halten:+ „Måske lader han sig narre,+ og så kan vi få overtaget over ham og tage hævn over ham.“ 11  Men Jehova er med mig+ som en vældig kriger der får [enhver] til at skælve.+ Af den grund vil netop de der forfølger mig snuble og ikke klare sig.+ De vil blive helt til skamme, for de har ikke haft held med sig. [Deres] ydmygelse der varer i lange tider, glemmes ikke.+ 12  Men du, Hærstyrkers Jehova, ransager den retfærdige,+ betragter nyrerne* og hjertet.+ Måtte jeg se din hævn over dem,+ for det er for dig jeg har blotlagt min sag.+ 13  I skal synge for Jehova! Lovsyng Jehova! For han har udfriet den fattiges sjæl af de ondes hånd.+ 14  Forbandet være den dag jeg blev født! Den dag min moder fødte mig bør ikke velsignes!+ 15  Forbandet være den mand* som bragte godt nyt til min fader idet han sagde: „Der er født dig en søn, et drengebarn!“ Han fik ham visselig til at fryde sig.+ 16  Og den mand skal det gå som de byer Jehova har omstyrtet uden at han har fortrudt det.+ Ja, han skal høre klageskrig om morgenen og alarm ved middagstid.+ 17  Hvorfor lod han mig ikke blot dø i moders liv, så min moder kunne blive mit gravsted og hendes moderliv forblive svangert for stedse?+ 18  Hvordan kan det være at jeg kun kom ud af moders liv+ for at se besvær og sorg+ og for at mine dage skulle ende i skam?+

Fodnoter

„Pasjhur“. Ifølge den jødisk-aramaiske afledning betyder dette navn: „Hvad der er tilovers rundt omkring (til alle sider)“; hebr.: pasj, „det er tilovers“ og sechōrʹ, „rundt omkring“.
„Gru til alle sider“. El.: „Magormissabib“. Hebr.: Maghōrʹ missavīvʹ.
El.: „alle dine venner“.
„Babylon“, LXXVg; MTSy: „Babel“.
„til at udholde det“, i overensstemmelse med LXXVg.
„gru til alle sider“. Hebr.: maghōrʹ missavīvʹ. Jf. v. 3, fdn. til „Gru til alle sider“.
Ordr.: „Ethvert dødeligt menneske (hebr.: ’ænōsjʹ) af min fred“.
Se 11:20, fdn.
„den mand“. Hebr.: ha’īsjʹ.