Jeremias 25:1-38

25  Det ord der kom til Jeremias angående hele Judas folk i Josiʹas’ søn Joʹjakims,+ Judas konges, fjerde år, det vil sige Nebukadreʹzars, Babylons konges, første år,  [og] som profeten Jeremias fremholdt angående hele Judas folk og angående alle Jerusalems indbyggere, idet han sagde:  „Fra Aʹmons søn Josiʹas’,+ Judas konges, trettende år og frem til denne dag, i disse treogtyve år, er Jehovas ord kommet til mig, og jeg er blevet ved med at tale til jer, idet jeg talte igen og igen, men I hørte ikke efter.+  Og Jehova har sendt alle sine tjenere profeterne til jer, idet han sendte dem igen og igen, men I hørte ikke efter,+ og I bøjede heller ikke jeres øre for at høre efter+  når de sagde: ’Vend dog om, hver især fra sin onde vej og fra jeres onde handlinger,+ og bliv boende på den jord som Jehova har givet jer og jeres forfædre, fra en fjern fortid til en fjern fremtid.+  Og gå ikke efter andre guder* for at dyrke dem og for at bøje jer for dem, og krænk mig ikke med jeres hænders værk; så vil jeg ikke volde jer ulykke.’+  ’Men I hørte ikke på mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’så I kunne krænke mig med jeres hænders værk, til ulykke for jer.’+  Derfor, således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’„Fordi I ikke adlød mine ord,  se, så sender jeg bud og henter alle Nordens slægter,“+ lyder Jehovas udsagn, „ja [sender bud] til Nebukadreʹzar, Babylons konge, min tjener,+ og bringer dem imod dette land+ og imod dets indbyggere og imod alle disse nationer rundt omkring;+ og jeg vil vie dem til udslettelse og gøre dem til noget man forfærdes over og noget man fløjter [undrende] ad+ og til steder der er øde for stedse.+ 10  Og jeg vil udrydde lyden af glæde og lyden af fryd fra dem,+ brudgommens stemme og brudens stemme,+ håndkværnens lyd+ og lampens lys.+ 11  Og hele dette land skal blive et øde sted, noget man forfærdes over, og disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“’+ 12  ’Og når de halvfjerds år er til ende,’+ lyder Jehovas udsagn, ’kræver jeg Babylons konge og nationen dér til regnskab+ for deres misgerning, ja kaldæernes land,+ og jeg vil gøre det til ødemarker for stedse.+ 13  Og over det land vil jeg bringe alle de ord som jeg har udtalt imod det, ja alt hvad der er skrevet i denne bog [og] som Jeremias har profeteret imod alle nationerne.+ 14  For også de skal gøres til tjenere+ af mange nationer og store konger;+ ja, jeg vil gengælde dem efter deres virke og efter deres hænders værk.’“+ 15  For således har Jehova, Israels Gud, sagt til mig: „Tag dette bæger med forbitrelsens vin af min hånd og lad alle nationerne som jeg sender dig til, drikke den.*+ 16  Og de skal drikke og svaje frem og tilbage og handle forrykt på grund af sværdet som jeg sender iblandt dem.“+ 17  Så tog jeg bægeret af Jehovas hånd og lod alle nationerne som Jehova havde sendt mig til, drikke:+ 18  Jerusalem og Judas byer og dets konger, dets fyrster, for at gøre dem til et øde sted, noget man forfærdes over,+ noget man fløjter [undrende] ad, og en forbandelse, således som det er på denne dag;+ 19  Farao, Ægyptens konge, og hans tjenere og hans fyrster og hele hans folk;+ 20  og hele den blandede flok og alle kongerne i landet Uz+ og alle kongerne i filistrenes land+ og Aʹskalon+ og Gaʹza+ og Eʹkron+ og Asʹdods+ rest; 21  Eʹdom+ og Moʹab+ og Amʹmons sønner;+ 22  og alle Tyʹrus’+ konger og alle Ziʹdons+ konger og kongerne i kystlandet* som er på den anden side af havet; 23  og Deʹdan+ og Teʹma+ og Buz og alle dem med håret klippet ved tindingerne;+ 24  og alle arabernes+ konger og alle kongerne over den blandede flok som bor i ørkenen; 25  og alle Zimʹris konger og alle Eʹlams+ konger og alle medernes+ konger; 26  og alle Nordens konger, nær og fjern, den ene efter den anden, og alle jordens [andre] riger som er på jordens flade; og kongen af Sjeʹsjak*+ selv vil komme til at drikke efter dem. 27  „Og du skal sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,* sagt: „Drik og bliv berusede, og bræk jer og fald så I ikke kan rejse jer,+ på grund af det sværd som jeg sender iblandt jer.“’+ 28  Og hvis de nægter at tage bægeret af din hånd for at drikke, skal du sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „I skal visselig drikke.+ 29  For se, over den by som mit navn er nævnt over, begynder jeg at bringe ulykke,+ og skulle så I på nogen måde gå fri for straf?“’+ ’I går ikke fri for straf; for et sværd kalder jeg frem mod alle jordens indbyggere,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. 30  Og du skal profetere alle disse ord for dem og sige til dem: ’Fra det høje brøler Jehova selv,+ og fra sin hellige bolig+ lader han sin stemme lyde. Han vil visselig brøle over* sit bosted. Et råb som fra dem der træder [vinpersen] vil han udstøde mod alle jordens indbyggere.’+ 31  ’Larmen skal nå til jordens ende,* for Jehova har en retstrætte med nationerne.+ Han indleder et retsopgør med alt kød.+ De ugudelige overgiver han til sværdet,’+ lyder Jehovas udsagn. 32  Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Se! En ulykke går fra nation til nation,+ og en vældig storm opvækkes fra jordens fjerneste egne.+ 33  Og Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden.*+ Der bliver ikke holdt klage over dem, og de bliver ikke samlet eller begravet.+ Til gødning på jordens flade bliver de.’+ 34  Hyl, I hyrder, og skrig!+ Og vælt jer,+ I hjordens mægtige,+ for dagene da I skal slagtes og I skal spredes er kommet,*+ og I skal falde ned som et kostbart kar!+ 35  Og et tilflugtssted for hyrderne er gået til grunde, og et sted man kan undslippe til, for hjordens mægtige.+ 36  Hør! Hyrderne skriger og hjordens mægtige hyler, for Jehova hærger deres græsgang. 37  Og de fredelige bosteder er bragt til tavshed* på grund af Jehovas brændende vrede.+ 38  Han har forladt sit skjul ligesom en ungløve med manke,+ for deres land er blevet til noget man forfærdes over på grund af det undertrykkende sværd* og på grund af hans brændende vrede.“+

Fodnoter

„guder“. Hebr.: ’ælohīmʹ.
„den“, mask., viser tilbage til „vin“, mask.
El.: „på øen“.
„Sjesjak“, MVg; T: „Babel“. „Sjesjak“ synes at være et gådenavn for Babel (Babylon), et såkaldt ’athbasjʹ-kryptogram, der dannes ved at man tager det sidste bogstav i det hebr. alfabet, taw, i stedet for det første, ’aʹlæf, det næstsidste, sjin, i stedet for det andet, bēth, osv. På denne måde bliver „Babel“ til „Sjesjak“, idet bēth, „b“, erstattes med sjin, „sj“ (2 gange), og laʹmædh, „l“, med kaf, „k“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
El.: „imod“. Ordr.: „på (over)“.
El.: „rand (udkant)“, „yderste ende“, „fjerneste sted“. Hebr.: qetsehʹ. Jf. 16:19. Se Apg 1:8.
El.: „fra jordens [ene] fjerneste sted og til jordens [andet] fjerneste sted“. Hebr.: miqtsehʹ ha’aʹræts we‛adh-qetsehʹ ha’aʹræts. Jf. v. 31.
Ordr.: „for jeres dage til slagtning og [til] jeres spredninger er til ende (er fulde)“.
El.: „er gjort livløse“.
„det . . . sværd“, TLXX og ca. 20 hebr. mss.; M: „den . . . harmglød (brændende [vrede])“.