Jeremias 26:1-24

26  I begyndelsen af Josiʹas’ søn Joʹjakims,+ Judas konges, regering kom dette ord fra Jehova, idet der blev sagt:  „Således har Jehova sagt: ’Stil dig i forgården til Jehovas hus+ og tal om alle Judas byer som kommer for at bøje sig i Jehovas hus, med alle de ord som jeg byder dig at sige dem.+ Tag ikke et ord bort.+  Måske vil de høre efter og vende om, hver fra sin onde vej,+ og så vil jeg fortryde den ulykke jeg tænker på at bringe over dem på grund af deres onde handlinger.+  Og du skal sige til dem: „Således har Jehova sagt: ’Hvis I ikke vil høre på mig ved at vandre efter min lov+ som jeg har forelagt jer,+  ved at høre på ordene fra mine tjenere profeterne, som jeg sender til jer, ja sender igen og igen, dem som I ikke har hørt på,+  vil jeg til gengæld gøre med dette hus som med det i Siʹlo,+ og denne by gør jeg til en forbandelse for alle jordens nationer.’“’“+  Og præsterne og profeterne og hele folket hørte så Jeremias tale disse ord i Jehovas hus.+  Da Jeremias var færdig med at fremholde alt hvad Jehova havde påbudt [ham] at sige til hele folket, greb præsterne og profeterne og hele folket fat i ham og sagde: „Du skal visselig dø.+  Hvorfor har du profeteret i Jehovas navn og sagt: ’Dette hus skal blive som det i Siʹlo,+ og denne by vil blive afsvedet så den bliver uden indbyggere’?“ Og hele folket samlede sig efterhånden om Jeremias i Jehovas hus. 10  I mellemtiden hørte Judas fyrster disse ord, så de kom fra kongens hus op til Jehovas hus+ og satte sig i indgangen til Jehovas nye port.+ 11  Præsterne og profeterne sagde da til fyrsterne og til hele folket: „Denne mand har fortjent* en dødsdom,+ fordi han har profeteret om denne by sådan som I har hørt med jeres egne ører.“+ 12  Da sagde Jeremias til alle fyrsterne og til hele folket: „Det var Jehova der sendte mig for at jeg skulle profetere om dette hus og om denne by med alle de ord som I har hørt.+ 13  Og nu skal I forbedre jeres veje og jeres handlinger+ og adlyde Jehova jeres Guds røst, så vil Jehova fortryde den ulykke han har udtalt imod jer.+ 14  Men jeg, se, jeg er i jeres hånd.+ Gør med mig efter hvad der er godt og rigtigt i jeres øjne.+ 15  Kun skal I helt sikkert vide, at hvis I lader mig dø, er det uskyldigt blod I bringer over jer selv og over denne by og over dens indbyggere,+ for i sandhed, Jehova har sendt mig til jer for at jeg skal sige alle disse ord i jeres påhør.“+ 16  Da sagde fyrsterne+ og hele folket til præsterne og til profeterne: „Denne mand fortjener* ikke en dødsdom,+ for det er i Jehova vor Guds navn han har talt til os.“+ 17  Endvidere stod nogle* af landets ældste frem og sagde til hele folkets menighed:+ 18  „Det var Miʹka*+ fra Moʹresjet*+ der profeterede i Ezekiʹas’,*+ Judas konges, dage, og han sagde til hele Judas folk: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Zion vil blive pløjet som en mark,+ og Jerusalem vil blive til ruindynger,+ og husets bjerg vil blive til skovklædte høje.“’+ 19  Lod Ezekiʹas, Judas konge, og alle dem fra Juda ham lide døden? Frygtede han ikke Jehova og søgte at stemme Jehova mildere,+ så Jehova fortrød den ulykke han havde udtalt imod dem?+ Men vi er ved at føre en stor ulykke over vore sjæle.*+ 20  Og der var også en [anden] mand* som profeterede i Jehovas navn, Sjemaʹjas* søn Uriʹja* fra Kirʹjat-Jeʹarim.+ Og han profeterede imod denne by og imod dette land samstemmende med alle Jeremias’ ord. 21  Og kong Joʹjakim+ og alle hans vældige krigere og alle fyrsterne fik hans ord at høre, og kongen søgte derpå at bringe død over ham.+ Da Uriʹja fik [det] at høre, blev han bange+ og flygtede og kom til Ægypten. 22  Men kong Joʹjakim sendte nogle mænd til Ægypten, Elnaʹtan, Akʹbors+ søn, og andre mænd til Ægypten sammen med ham. 23  Og de førte Uriʹja ud af Ægypten og bragte ham til kong Joʹjakim, som så slog ham ihjel med sværdet+ og kastede hans lig hen på det jævne folks begravelsesplads.“ 24  Men Sjaʹfans+ søn Aʹhikams+ hånd var med Jeremias, så han ikke blev overgivet i folkets hånd til at lide døden.+

Fodnoter

Ordr.: „Til denne mand“. Hebr.: la’īsjʹ hazzæhʹ.
Se v. 11, fdn.
Ordr.: „mænd“. Hebr.: ’anasjīmʹ, plur. af ’īsj.
„Mika“, Mmargen og mange hebr. mss.; M: „Mikaja“.
El.: „morasjtitten Mika“.
Se Es 36:1, fdn.
„vore sjæle“. Hebr.: nafsjōthēʹnu.
„en . . . mand“. Hebr.: ’īsj.
Sjemaja betyder „Jehova har hørt“. Hebr.: Sjema‛jaʹhu.
Betyder „Jehova er mit lys“. Hebr.: ’Urījaʹhu; forekommer kun her og i v. 21, 23.