Jeremias 28:1-17
28 Og det var samme år, i begyndelsen af Zedekiʹas’,*+ Judas konges, regeringstid, i det fjerde år, i den femte måned, at Hananʹja,+ Azʹzurs søn, profeten som var fra Giʹbeon,+ sagde til mig i Jehovas hus for øjnene af præsterne og hele folket:
2 „Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Jeg vil brække Babylons konges åg i stykker.+
3 Inden to hele år [er gået] fører jeg alle redskaberne fra Jehovas hus tilbage til dette sted, dem som Nebukadneʹzar, Babylons konge,+ tog fra dette sted og bragte til Babylon.’“
4 „’Og Joʹjakims+ søn Jekonʹja,+ Judas konge, og alle Judas landflygtige som er kommet til Babylon,+ fører jeg tilbage til dette sted,’ lyder Jehovas udsagn, ’for jeg vil brække Babylons konges åg+ i stykker.’“
5 Da sagde profeten Jeremias til profeten Hananʹja for øjnene af præsterne og for øjnene af hele folket som stod i Jehovas hus,+
6 ja, profeten Jeremias sagde da: „Amen!*+ Måtte Jehova gøre således! Måtte Jehova stadfæste de ord som du har profeteret, ved at bringe redskaberne fra Jehovas hus og hele det landflygtige folk tilbage fra Babylon til dette sted!+
7 Men hør nu dette ord som jeg siger i dit og i hele folkets påhør:+
8 De profeter som var før mig og før dig fra gammel tid,+ de profeterede også om mange lande og om store riger, om krig og om ulykke* og om pest.+
9 Den profet der profeterer om fred+ — når den profets ord går i opfyldelse, så vil den profet blive kendt som den Jehova i sandhed har sendt.“+
10 Da tog profeten Hananʹja ågstangen af profeten Jeremias’ nakke og brækkede den i stykker.+
11 Og Hananʹja+ fortsatte med at sige for øjnene af hele folket: „Således har Jehova sagt:+ ’Sådan vil jeg inden to hele år [er gået], brække Nebukadneʹzars, Babylons konges, åg i stykker [og rive det] af alle nationernes hals.’“+ Da gik profeten Jeremias sin vej.+
12 Jehovas ord kom så til Jeremias,+ efter at profeten Hananʹja havde brækket ågstangen i stykker [og revet den] af profeten Jeremias’ hals, idet der blev sagt:
13 „Gå hen* og sig til Hananʹja: ’Således har Jehova sagt: „Ågstænger+ af træ har du brækket i stykker, men i stedet for dem skal du lave ågstænger af jern.“+
14 For således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: „Et åg af jern vil jeg lægge på alle disse nationers hals for at de skal tjene Nebukadneʹzar, Babylons konge;+ og de skal tjene ham.+ Og endog markens vilde dyr vil jeg give ham.“’“+
15 Og profeten Jeremias sagde da til profeten Hananʹja:+ „Hør nu efter, Hananʹja! Jehova har ikke sendt dig, men du har fået dette folk til at stole på løgn.+
16 Derfor, således har Jehova sagt: ’Se! Jeg sender dig bort fra jordens flade. I år skal du dø,+ for du har opfordret til genstridighed mod Jehova.’“+
17 Så døde profeten Hananʹja det år, i den syvende måned.+
Fodnoter
^ El.: „Lad det være sådan!“ Hebr.: ’amenʹ.
^ „ulykke“, MTSyVg; 23 hebr. mss.: „hungersnød“.