Jeremias 32:1-44
32 Det ord der kom til Jeremias fra Jehova i Zedekiʹas’, Judas konges, tiende år,+ det vil sige Nebukadreʹzars attende år.+
2 Det var på det tidspunkt Babylons konges kampstyrker belejrede Jerusalem,+ og profeten Jeremias var holdt tilbage i vagtforgården+ i Judas konges hus,
3 fordi Zedekiʹas, Judas konge, havde holdt ham tilbage+ og sagt:
„Hvordan kan det være at du profeterer+ og siger: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg overgiver denne by i Babylons konges hånd, og han skal indtage den;+
4 og Zedekiʹas, Judas konge, undslipper ikke kaldæernes hånd, for han vil helt sikkert blive overgivet i Babylons konges hånd, og han skal tale med ham mund til mund, og han skal se ham øje til øje“’;+
5 ’og han bringer Zedekiʹas til Babylon, og dér vil han forblive indtil jeg vender min opmærksomhed mod ham,’+ lyder Jehovas udsagn; ’for selv om I bliver ved med at føre krig mod kaldæerne, vil det ikke lykkes for jer’?“+
6 Og Jeremias sagde: „Jehovas ord er kommet til mig, idet der blev sagt:
7 ’Se, Haʹnamel, din farbroder Sjalʹlums søn, kommer til dig og siger: „Køb dig min mark i Aʹnatot,+ for du har genløsningsretten og kan købe [den].“’“+
8 Senere kom Haʹnamel, min farbroders søn, ind til mig i vagtforgården,+ i overensstemmelse med Jehovas ord, og sagde til mig: „Tag og køb* min mark i Aʹnatot,+ i Benjamins land,+ for du har arveretten, og du har genløsningsretten. Køb dig [den].“ Da vidste jeg at det var Jehovas ord.+
9 Så købte jeg marken i Aʹnatot+ af min farbroders søn Haʹnamel+ og vejede pengene ud til ham,+ syv sekel* og ti sølvstykker.
10 Og jeg skrev [det] i en kontrakt+ og forseglede+ den og tog vidner+ idet jeg vejede pengene af på vægtskåle.+
11 Derefter tog jeg købekontrakten, den der var forseglet i overensstemmelse med budet og forordningerne,+ og den der var åben;
12 og jeg gav så købekontrakten til Baʹruk,+ søn af Neriʹja,+ Maseʹjas søn, i min farbroder[s søn] Haʹnamels påsyn og i de vidners påsyn som havde underskrevet købekontrakten,+ i alle de jøders påsyn som sad i vagtforgården.+
13 Og jeg gav Baʹruk [dette] påbud i deres påsyn, idet jeg sagde:
14 „Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Du skal tage disse kontrakter, denne købekontrakt, både den forseglede og denne åbne kontrakt,+ og du skal lægge dem i et lerkar, for at de kan holde i mange dage.’
15 For således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Der vil igen blive købt huse og marker og vingårde i dette land.’“+
16 Og efter at jeg havde givet købekontrakten til Baʹruk,+ Neriʹjas+ søn, bad jeg til Jehova+ og sagde:
17 „Ak, suveræne Herre, Jehova!+ Se, du er den der har frembragt himmelen og jorden ved din store magt+ og ved din udrakte arm.+ For dig er ingenting for underfuldt;+
18 [du er] den der viser loyal hengivenhed mod tusinder+ og betaler fædres misgerning tilbage i favnen på deres sønner efter dem,+ den [sande] Gud,* den store,+ den vældige,*+ hvis navn er Hærstyrkers+ Jehova,+
19 stor i beslutning+ og mægtig i handling,+ du hvis øjne er åbne over alle menneskesønnernes* veje,+ for at give hver enkelt efter hans veje og efter hans gerningers frugt;+
20 du som gjorde tegn og mirakler i Ægyptens land [og er blevet ved dermed] indtil denne dag, både i Israel og blandt [andre] mennesker,*+ så du kunne gøre dig et navn, ganske som på denne dag.+
21 Derpå førte du dit folk Israel ud af Ægyptens land,+ med tegn og med mirakler+ og med stærk hånd og med udrakt arm og med frygtindgydende vælde.+
22 Senere gav du dem dette land som du havde svoret over for deres forfædre at ville give dem,+ et land der flyder med mælk og honning.+
23 Og de kom så ind og tog det i besiddelse,+ men de adlød ikke din røst, og de vandrede ikke efter din lov;+ intet af det du bød dem at gøre, gjorde de.+ Da lod du hele denne ulykke komme over dem.+
24 Se! Med belejringsvolde+ er man kommet til byen for at indtage den,+ og som følge af sværd+ og hunger+ og pest+ overgives byen i kaldæernes hånd, de der kæmper imod den;+ og det du har sagt, er sket, og se, du ser [det].+
25 Dog sagde du selv til mig, suveræne Herre, Jehova: ’Køb dig marken for penge+ og tag vidner,’+ skønt byen skal gives i kaldæernes hånd.“+
26 Da kom Jehovas ord til Jeremias, idet der blev sagt:
27 „Se, jeg er Jehova, alt køds Gud.+ Er noget som helst for underfuldt for mig?+
28 Derfor, således har Jehova sagt: ’Se, jeg giver denne by i kaldæernes hånd og i Nebukadreʹzars, Babylons konges, hånd, og han skal indtage den.+
29 Og kaldæerne der kæmper mod denne by, skal komme ind og sætte ild på denne by og brænde den ned,+ også husene på hvis tage de har bragt røgofre til Baʹal og har udgydt drikofre til andre guder* for at krænke mig.’+
30 ’For Israels sønner og Judas sønner har lige fra ungdommen været nogle der kun har gjort hvad der er ondt i mine øjne;+ for Israels sønner kan kun krænke mig med deres hænders værk,’+ lyder Jehovas udsagn.
31 ’For denne by har, fra den dag da de byggede den og helt frem til denne dag, kun fremkaldt min vrede+ og min forbitrelse, så jeg må fjerne den fra min nærhed,+
32 på grund af al den ondskab som Israels sønner+ og Judas sønner+ har øvet for at krænke mig,+ de, deres konger,+ deres fyrster,+ deres præster+ og deres profeter,+ og Judas mænd* og Jerusalems indbyggere.
33 Ja, de blev ved med at vende ryggen til mig og ikke ansigtet;+ skønt de blev undervist, igen og igen blev undervist, hørte de ikke efter for at modtage tugt.+
34 Men de gav sig til at anbringe deres afskyeligheder i det hus som mit navn er nævnt over, for at besmitte det.+
35 Endvidere byggede de ba’alshøjene+ der er i Hinʹnoms Søns Dal,*+ for at lade deres sønner og deres døtre gå gennem [ilden]+ til Moʹlek,+ noget som jeg ikke har påbudt dem,+ og det er heller ikke opkommet i mit hjerte at de skulle øve denne vederstyggelighed+ og få Juda til at synde.’+
36 Men nu, derfor, således har Jehova, Israels Gud, sagt om denne by som I siger skal gives i Babylons konges hånd ved sværd og ved hungersnød og ved pest:+
37 ’Se, jeg samler dem fra alle de lande hvortil jeg har fordrevet dem i min vrede og i min forbitrelse og i stor harme;+ og jeg vil bringe dem tilbage til dette sted og lade dem bo trygt.+
38 Og de skal være mit folk,+ og jeg vil være deres Gud.+
39 Og jeg vil give dem ét hjerte+ og én vej så de alle dage kan frygte mig, til bedste for dem selv og for deres sønner efter dem.+
40 Og jeg vil slutte en varig pagt med dem+ om at jeg ikke vil trække mig tilbage fra dem med hensyn til at gøre dem godt;+ og frygten for mig nedlægger jeg i deres hjerte så de ikke vender sig bort fra mig.+
41 Og jeg vil glæde mig over dem for at gøre dem godt,+ og jeg vil plante dem i dette land+ i sandhed,* af hele mit hjerte og af hele min sjæl.’“
42 „For således har Jehova sagt: ’Ligesom jeg har bragt hele denne store ulykke over dette folk, således bringer jeg al den godhed over dem som jeg taler til dem om.+
43 Og der skal købes marker* i dette land+ om hvilket I siger: „Det er en ødemark+ uden mennesker* og uden dyr. Det er blevet overgivet i kaldæernes hånd.“’+
44 ’Med penge vil man købe marker, ja man vil underskrive kontrakter+ og forsegle dem og tage vidner+ i Benjamins land+ og i Jerusalems omegn+ og i Judas byer+ og i bjerglandets byer og i lavlandets* byer+ og i Sydlandets* byer,+ for jeg vil bringe deres fangne tilbage,’+ lyder Jehovas udsagn.“
Fodnoter
^ El.: „erhverv dig“.
^ En sekel vejede 11,4 g.
^ „den [sande] Gud“. Hebr.: ha’Elʹ. Se Till. 1G.
^ „den vældige“. Hebr.: haggibbōrʹ. Jf. Es 9:6, fdn. til „Vældig Gud“, og Es 10:21, fdn. til „den vældige Gud“.
^ „menneskesønnernes“. Hebr.: benēʹ ’adhamʹ.
^ „og blandt [andre] mennesker“. Hebr.: uva’adhamʹ.
^ „til . . . guder“. Hebr.: le’lohīmʹ.
^ „og . . . mænd“. Hebr.: we’īsjʹ, sing. men brugt kollektivt.
^ Se Till. 4C.
^ „i sandhed“. Hebr.: bæ’æmæthʹ.
^ Ordr.: „marken“, sing. men brugt kollektivt.
^ „mennesker“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ El.: „Sjefelas“.
^ El.: „Negebs“.
