Jeremias 36:1-32

36  I Josiʹas’ søn Joʹjakims,+ Judas konges, fjerde år, kom nu dette ord til Jeremias fra Jehova, idet der blev sagt:  „Tag dig en bogrulle+ og skriv alle de ord+ i den som jeg har talt til dig imod Israel og imod Juda+ og imod alle nationerne,+ siden den dag jeg [først] talte til dig, siden Josiʹas’ dage, helt frem til denne dag.+  Måske vil de der tilhører Judas hus høre på [budskabet om] hele den ulykke som jeg tænker på at volde dem,+ således at de vender om, hver fra sin onde vej,+ og jeg vil så tilgive deres misgerning og deres synd.“+  Da kaldte Jeremias på Baʹruk,*+ Neriʹjas søn, for at Baʹruk, efter Jeremias’ diktat, i bogrullen kunne skrive alle de ord fra Jehova som Han havde sagt ham.+  Derpå bød Jeremias Baʹruk idet han sagde: „Jeg er lukket inde. Jeg kan ikke gå til Jehovas hus.+  Men gå du på fastedagen+ til Jehovas hus og oplæs i folkets påhør Jehovas ord+ fra den rulle som du har skrevet efter mit diktat; og du skal også læse dem op i hele Judas påhør, dem som kommer ind fra deres byer.+  Måske vil deres ydmyge bøn nå frem for Jehovas ansigt+ og de vil vende om, hver fra sin onde vej,+ for stor er den vrede og den forbitrelse som Jehova har udtalt imod dette folk.“+  Og Baʹruk,+ Neriʹjas søn, gjorde da nøjagtig som profeten Jeremias havde givet ham påbud om, idet han læste Jehovas ord op fra bogen+ i Jehovas hus.+  Og det var i Josiʹas’ søn Joʹjakims,+ Judas konges, femte år, i den niende måned,+ at hele folket i Jerusalem og hele folket som kom ind fra Judas byer til Jerusalem, udråbte en faste for Jehovas ansigt.+ 10  Og Baʹruk læste da Jeremias’ ord op fra bogen i hele folkets påhør i Jehovas hus, i det spiserum+ der tilhørte Gemarʹja,*+ statsskriveren+ Sjaʹfans+ søn, i den øvre forgård, ved indgangen til den nye port til Jehovas hus.+ 11  Da Mikaʹja,* en søn af Sjaʹfans+ søn Gemarʹja, hørte alle Jehovas ord fra bogen, 12  gik han ned til kongens hus, til statsskriverens spiserum, og se! dér sad alle fyrsterne, statsskriveren Elisjaʹma+ og Delaʹja,*+ Sjemaʹjas* søn, og Elnaʹtan,+ Akʹbors+ søn, og Gemarʹja,+ Sjaʹfans+ søn, og Zidkiʹja, Hananʹjas* søn, og alle de andre fyrster. 13  Så fortalte Mikaʹja+ dem alle de ord som han havde hørt da Baʹruk læste op fra bogen i folkets påhør.+ 14  Da sendte alle fyrsterne Jehuʹdi,+ en søn af Netanʹja,* en søn af Sjelemʹja,* Kuʹsjis søn, ud til Baʹruk+ idet de sagde: „Den rulle som du læste op af i folkets påhør — tag den i din hånd og kom.“ Så tog Baʹruk, Neriʹjas* søn, rullen i sin hånd og kom ind til dem.+ 15  De sagde da til ham: „Sæt dig nu ned og læs den op i vort påhør.“ Så læste Baʹruk+ op i deres påhør. 16  Men så snart de hørte alle ordene, så de på hinanden i rædsel; og de sagde til Baʹruk: „Vi må absolut fortælle kongen alt dette.“+ 17  Og de spurgte Baʹruk, idet de sagde: „Fortæl os nu: Hvordan skrev du alle disse ord? Efter hans diktat?“+ 18  Da sagde Baʹruk til dem: „Efter hans diktat. Han gav mig alle disse ord lidt efter lidt, mens jeg skrev dem i bogen med blæk.“+ 19  Så sagde fyrsterne til Baʹruk: „Gå, skjul dig, du og Jeremias, så ingen ved hvor I er.“+ 20  De gik så ind til kongen i forgården,+ men rullen lagde de i statsskriveren Elisjaʹmas+ spiserum;+ og de meddelte alt i kongens påhør. 21  Så sendte kongen Jehuʹdi+ ud for at hente rullen, og han hentede den da fra statsskriveren+ Elisjaʹmas spiserum.+ Og Jehuʹdi gav sig til at læse den op i kongens påhør og i påhør af alle fyrsterne som stod hos kongen. 22  Og kongen sad i vinterhuset,+ i den niende måned,*+ med et kulbækken+ brændende foran sig. 23  Så snart Jehuʹdi nu havde læst tre eller fire spalter, gav [kongen] sig til at skære den i stykker med skriverens kniv, for så at kaste dem i ilden i kulbækkenet, indtil hele rullen var endt i ilden i kulbækkenet.+ 24  Og hverken kongen eller nogen af hans tjenere som hørte alle disse ord, følte rædsel+ eller sønderrev deres klæder.+ 25  Og selv om Elnaʹtan+ og Delaʹja*+ og Gemarʹja*+ indtrængende bad kongen om ikke at brænde rullen, hørte han ikke på dem.+ 26  Endvidere befalede kongen Jeraʹme’el, kongens søn, og Seraʹja,* Azʹriels søn, og Sjelemʹja,* Abʹde’els søn, at hente sekretæren Baʹruk og profeten Jeremias.+ Men Jehova holdt dem skjult.+ 27  Da kom Jehovas ord til Jeremias efter at kongen havde brændt rullen med ordene som Baʹruk+ havde skrevet efter Jeremias’ diktat,+ idet der blev sagt: 28  „Tag dig igen en rulle, en anden en, og skriv alle de første ord i den, dem der stod i den første rulle som Joʹjakim, Judas konge, brændte.+ 29  Og mod Joʹjakim, Judas konge, skal du sige: ’Således har Jehova sagt: „Du har brændt denne rulle+ idet du sagde: ’Hvordan kan det være at du i den har skrevet+ og sagt: „Babylons konge skal visselig komme og ødelægge dette land og fjerne mennesker* og dyr fra det“?’+ 30  Derfor, således har Jehova sagt mod Joʹjakim, Judas konge: ’Han vil ikke få nogen [søn] der kommer til at sidde på Davids trone,+ og hans eget lig vil blive kastet ud+ til heden om dagen og frosten om natten. 31  Og jeg vil kræve ham og hans afkom og hans tjenere til regnskab+ for deres misgerning,+ og over dem og over Jerusalems indbyggere og over Judas mænd* vil jeg bringe hele den ulykke som jeg har udtalt imod dem+ uden at de har hørt efter.’“’“+ 32  Og Jeremias tog selv en anden rulle og gav den til sekretæren Baʹruk, Neriʹjas søn,+ som derpå, efter Jeremias’ diktat,+ i den skrev alt hvad der havde stået i den bog som Joʹjakim, Judas konge, havde brændt i ilden;+ og der blev desuden føjet mange lignende ord til.

Fodnoter

Hans fulde navn var sandsynligvis Berekja, som betyder „Velsignet af Jehova“.
Betyder „Jehova har fuldendt“. Hebr.: Gemarjaʹhu.
Betyder „Hvem er som Jehova?“ Hebr.: Mikhaʹjehu.
Hananja betyder „Jehova har vist gunst (har været nådig)“. Hebr.: Chananjaʹhu.
Sjemaja betyder „Jehova har hørt“. Hebr.: Sjema‛jaʹhu.
„og Delaja“. Hebr.: uDhelajaʹhu. Navnet betyder „Jehova har trukket op [for at udfri]“.
Betyder „Jehova er min lampe“. Hebr.: Nerījaʹhu.
Betyder „Jehova er gengæld“ el. „Jehovas fællesskabsoffer“. Hebr.: Sjælæmjaʹhu.
Betyder „Jehova har givet“. Hebr.: Nethanjaʹhu.
„den niende måned“, dvs. kislev, det eftereksilske navn på den niende jødiske månemåned, som svarer til sidste halvdel af november og første halvdel af december. Se Till. 8B.
Se v. 10, fdn.
Se v. 12, fdn. til „Delaja“.
Betyder „Jehova har kæmpet (holdt ud)“. Hebr.: Serajaʹhu.
Se v. 14, fdn. til „Sjelemja“.
El.: „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adhamʹ.
Hebr.: ’īsj.