Jeremias 37:1-21
37 Og kong Zedekiʹas,+ Josiʹas’+ søn, kom til at regere i stedet for Konʹja,*+ Joʹjakims+ søn; ham gjorde Nebukadreʹzar, Babylons konge, til konge i Judas land.+
2 Men hverken han+ eller hans tjenere eller landets folk* hørte på de ord som Jehova talte ved profeten+ Jeremias.
3 Dog sendte kong Zedekiʹas Juʹkal,+ Sjelemʹjas* søn, og præsten Zefanʹja,*+ Ma’aseʹjas* søn,+ til profeten Jeremias for at sige: „Bed dog for os til Jehova, vor Gud.“+
4 Dengang gik Jeremias ind og ud blandt folket,+ idet man endnu ikke havde sat ham i arresthuset.
5 Og en kampstyrke fra Farao var draget ud af Ægypten;+ og da kaldæerne, som belejrede Jerusalem, fik rygtet om dem at høre, trak de sig tilbage fra Jerusalem.+
6 Så kom Jehovas ord til profeten Jeremias, idet der blev sagt:
7 „Således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Således skal I sige til Judas konge, som sender jer til mig for at spørge mig:+ „Se! Faraos kampstyrke, der kommer til jer for at hjælpe, skal vende hjem til sit eget land, Ægypten.+
8 Og kaldæerne skal komme tilbage og kæmpe mod denne by og indtage den og brænde den med ild.“+
9 Således har Jehova sagt: „Bedrag ikke jeres sjæle+ ved at sige: ’Kaldæerne skal nok drage bort fra os,’ for de vil ikke drage bort.
10 For om så I havde slået hele kaldæernes kampstyrke, som kæmper mod jer,+ og der kun var hårdt sårede mænd* tilbage iblandt dem,+ ville de, hver især i sit telt, rejse sig og brænde denne by med ild.“’“
11 Og da kaldæernes kampstyrke havde trukket sig tilbage fra Jerusalem+ på grund af Faraos kampstyrke,+
12 ville Jeremias gå ud af Jerusalem for at gå til Benjamins land+ for dér at modtage sin andel midt iblandt befolkningen.
13 Men da han var i Benjaminsporten,+ var den vagthavende, hvis navn var Jiriʹja, en søn af Hananʹjas søn Sjelemʹja, dér. Han greb straks fat i profeten Jeremias og sagde: „Du er ved at løbe over* til kaldæerne!“
14 Men Jeremias sagde: „Det er løgn!+ Jeg er ikke ved at løbe over til kaldæerne.“ Men han hørte ikke på ham. Og Jiriʹja fastholdt sit greb i Jeremias og førte ham til fyrsterne.
15 Fyrsterne+ harmedes da på Jeremias,+ og de slog ham+ og satte ham i fangehuset,+ i statsskriveren Joʹnatans hus,+ for det havde de gjort til arresthus.+
16 Og Jeremias kom ind i huset med cisternen+ og ind i de hvælvede rum, og dér sad Jeremias så i mange dage.
17 Omsider sendte kong Zedekiʹas bud og hentede ham, hvorpå kongen i det skjulte udspurgte ham i sit hus+ og sagde: „Er der et ord fra Jehova?“ Dertil sagde Jeremias: „Det er der!“ Og han sagde videre: „Du vil blive overgivet i Babylons konges hånd!“+
18 Derpå sagde Jeremias til kong Zedekiʹas: „På hvilken måde har jeg syndet imod dig og imod dine tjenere og imod dette folk+ siden I har sat mig i arresthuset?
19 Hvor er nu jeres profeter som profeterede for jer og sagde: ’Babylons konge vil ikke komme imod jer og imod dette land’?+
20 Men nu, hør dog, min herre konge. Måtte min ydmyge bøn+ dog nå dig: send mig ikke tilbage til statsskriveren Joʹnatans hus,+ at jeg ikke skal dø dér.“+
21 Da gav kong Zedekiʹas påbud, hvorpå de satte Jeremias i forvaring i vagtforgården;+ og der blev hver dag givet ham et rundt brød fra bagernes gade,+ indtil alt brød var sluppet op i byen.+ Således kom Jeremias til at sidde i vagtforgården.+
Fodnoter
^ Betyder „Jehova har skjult (gemt hen)“. Hebr.: Tsefanjaʹhu.
^ Hebr.: ’anasjīmʹ, plur. af ’īsj.
