Jeremias 40:1-16
40 Det ord der kom til Jeremias fra Jehova, efter at Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, havde sendt ham fra Raʹma,+ da han hentede ham mens han var bundet med håndjern blandt alle Jerusalems og Judas landflygtige, de der skulle føres i landflygtighed til Babylon.+
2 Da hentede øversten for livvagten Jeremias og sagde til ham: „Jehova din Gud har selv udtalt denne ulykke imod dette sted,+
3 og Jehova lader [det] gå i opfyldelse og gør sådan som han har sagt, fordi I har syndet mod Jehova og ikke har adlydt hans røst. Og dette er sket for jer.+
4 Og se, nu har jeg i dag ladet dig slippe for de håndjern som var om dine hænder. Hvis det synes godt i dine øjne at komme med mig til Babylon, så kom, og jeg vil holde øje med dig.+ Men hvis det synes dårligt i dine øjne at komme med mig til Babylon, så lad være. Se, hele landet ligger foran dig. Hvor det synes godt og rigtigt i dine øjne at gå hen, dér skal du gå hen.“+
5 Men da han endnu ikke havde bestemt sig til at vende tilbage, [sagde Neʹbuzar-Aʹdan]: „Vend tilbage til Gedalʹja,+ Sjaʹfans+ søn Aʹhikams+ søn, som Babylons konge har sat over Judas byer, og bo hos ham blandt folket; eller gå hen hvor som helst det synes rigtigt i dine øjne at gå.“+
Da gav øversten for livvagten ham noget mad med og en gave og lod ham gå.+
6 Så kom Jeremias til Gedalʹja,+ Aʹhikams søn, i Mizʹpa+ og bosatte sig hos ham blandt folket, dem som var blevet ladt tilbage i landet.
7 Senere hørte alle øversterne* for de kampstyrker der var i det åbne land,+ de og deres mænd, at Babylons konge havde sat Gedalʹja, Aʹhikams søn, over landet, og at han havde sat ham [over] mændene og kvinderne og de små børn og nogle af de ringestillede i landet, som ikke var blevet ført i landflygtighed til Babylon,+
8 så de kom til Gedalʹja i Mizʹpa, nemlig Jisjʹmael,+ Netanʹjas* søn, og Johaʹnan+ og Joʹnatan, Kareʹas sønner, og Seraʹja, Tanʹhumets søn, og netofatitten+ Eʹfajs sønner og Jezanʹja,*+ ma’akatittens+ søn, de og deres mænd.+
9 Så svor+ Gedalʹja,+ Sjaʹfans+ søn Aʹhikams+ søn, over for dem og deres mænd idet han sagde: „Vær ikke bange for at tjene kaldæerne. Bliv boende i landet og tjen Babylons konge, og det vil gå jer godt.+
10 Og hvad mig angår, se, jeg bor i Mizʹpa+ for at kunne træde frem for de kaldæere der kommer til os. Og hvad jer angår, skal I samle vin+ og sommerfrugter og olie og komme [dem] i jeres kar, og bo i de byer som I har taget.“
11 Og alle jøderne der var i Moʹab og blandt Amʹmons sønner og i Eʹdom, og de der var i alle de [andre] lande,+ hørte også at Babylons konge havde givet Juda en rest og at han havde sat Gedalʹja,+ Sjaʹfans søn Aʹhikams søn, over dem;
12 så alle jøderne vendte tilbage fra alle de steder de var blevet fordrevet til, og kom til Judas land, til Gedalʹja i Mizʹpa.+ Og de gav sig til at samle vin og sommerfrugter i meget store mængder.
13 Men Johaʹnan,+ Kareʹas søn,+ og alle øversterne for de kampstyrker som var i det åbne land,+ kom til Gedalʹja i Mizʹpa
14 og sagde til ham: „Ved du slet ikke at Baʹalis, Amʹmons sønners+ konge, har sendt Jisjʹmael,+ Netanʹjas søn,+ for at slå din sjæl ihjel?“ Men Gedalʹja, Aʹhikams søn, troede ikke på dem.+
15 Og Johaʹnan,+ Kareʹas søn, sagde til Gedalʹja i det skjulte i Mizʹpa: „Lad dog mig gå hen og slå Jisjʹmael, Netanʹjas søn, ihjel, og ingen skal få det at vide.+ Hvorfor skulle han slå din sjæl ihjel* og alle fra Juda som er ved at blive samlet om dig, blive spredt og Judas rest forgå?“+
16 Men Gedalʹja,+ Aʹhikams+ søn, sagde til Johaʹnan, Kareʹas søn: „Gør ikke dette, for det er løgn, det du siger om Jisjʹmael.“+
Fodnoter
^ El.: „fyrsterne“. Hebr.: sarēʹ.
^ „og Jezanja“. Hebr.: wĪzanjaʹhu; navnet betyder „Jehova lytter“.
^ Netanja betyder: „Jehova har givet“. Hebr.: Nethanjaʹhu.
^ Ordr.: „skulle han slå dig (dvs. dødeligt) [med hensyn til din] sjæl“. Hebr.: jakkækʹkah næʹfæsj; gr.: pataʹxai sou psychēnʹ; lat.: interfiʹciat aʹnimam tuʹam. Se Till. 4A.
