Jeremias 42:1-22
42 Og alle kampstyrkernes øverster og Johaʹnan,+ Kareʹas søn, og Jezanʹja,*+ Hosjaʹjas+ søn, og hele folket, fra den mindste til den største, nærmede sig
2 og sagde til profeten Jeremias: „Måtte vor ydmyge bøn dog nå dig: bed du for os til Jehova din Gud+ for hele denne rest, for vi er tilbage, få ud af mange,+ ganske som dine øjne ser os.
3 Og måtte Jehova din Gud fortælle os hvilken vej vi skal gå og hvad vi skal gøre.“+
4 Da sagde profeten Jeremias til dem: „Jeg har hørt [det]. Se, jeg beder til Jehova jeres Gud efter jeres ord;+ og jeg vil fortælle jer hvert ord Jehova giver jer som svar.+ Jeg vil ikke holde noget tilbage fra jer.“+
5 De sagde så til Jeremias: „Måtte Jehova være et sandt og trofast vidne imod os,+ hvis vi ikke handler nøje efter det ord som Jehova din Gud sender dig til os med.+
6 Hvad enten det er godt eller dårligt vil vi adlyde Jehova vor Guds røst, til hvem vi sender dig, så det kan gå os godt fordi vi adlyder Jehova vor Guds røst.“+
7 Men efter ti dages forløb kom Jehovas ord til Jeremias,+
8 og han kaldte da på Johaʹnan, Kareʹas søn, og på alle kampstyrkernes øverster som var hos ham, og på hele folket, fra den mindste til den største,+
9 og sagde til dem: „Således har Jehova sagt, Israels Gud, som I sendte mig til for at fremføre jeres ydmyge bøn for ham:+
10 ’Hvis I virkelig bliver boende i dette land,+ så vil jeg bygge jer op og ikke rive ned, og jeg vil plante jer og ikke rykke [jer] op;+ for jeg vil fortryde den ulykke som jeg har forvoldt jer.+
11 Vær ikke bange for Babylons konge, som I nu er bange for.’+
’Vær ikke bange for ham,’+ lyder Jehovas udsagn, ’for jeg er med jer for at frelse jer og for at udfri jer af hans hånd.+
12 Og jeg vil vise jer barmhjertighed, og han skal forbarme sig over jer og lade jer vende tilbage til jeres egen jord.+
13 Men hvis I siger: „Nej; vi vil ikke bo i dette land!“ så I er ulydige mod Jehova jeres Guds røst,+
14 idet I siger: „Nej, vi vil drage til Ægyptens land,+ hvor vi ikke vil få krig at se og hvor vi ikke vil få hornets lyd at høre og hvor vi ikke vil være sultne efter brød; og dér vil vi bo“;+
15 så hør derfor nu Jehovas ord, du Judas rest. Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: „Hvis I virkelig sætter jer for at drage til Ægypten og I drager dertil for at bo dér som udlændinge,+
16 så skal netop det sværd som I er bange for, indhente jer dér i Ægyptens land,+ og netop den hungersnød som I ængstes for, vil følge lige efter jer til Ægypten;+ og dér vil I dø.+
17 Og alle de mænd som har sat sig for at drage til Ægypten for at bo dér som udlændinge, vil dø ved sværd, ved hungersnød og ved pest;+ og der vil ikke være nogen af dem der overlever eller undslipper, på grund af den ulykke som jeg bringer over dem.“’+
18 For således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Ligesom min vrede og min forbitrelse er blevet udøst over Jerusalems indbyggere,+ således vil min forbitrelse blive udøst over jer fordi I drog til Ægypten, og I skal blive et forbandelsesord og noget man forfærdes over og en forbandelse og en forsmædelse,+ og I kommer ikke til at se dette sted mere.’+
19 Jehova har talt imod jer, Judas rest. Drag ikke til Ægypten.+ I skal visselig vide at jeg har vidnet imod jer i dag,+
20 at I har vildledt jeres sjæle;*+ for I har sendt mig til Jehova jeres Gud og sagt: ’Bed for os til Jehova vor Gud; og alt hvad Jehova vor Gud siger, det skal du fortælle os, og [det] vil vi gøre.’+
21 Og i dag fortæller jeg jer [det], men I vil ikke adlyde Jehova jeres Guds røst eller noget som helst af det som han har sendt mig til jer med.+
22 Men nu skal I visselig vide at I kommer til at dø ved sværd,+ ved hungersnød og ved pest på det sted hvortil I har lyst til at gå for at bo dér som udlændinge.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „[begået en vildfarelse] imod jeres sjæle“. Hebr.: benafsjōthēkhæmʹ; gr.: en psychaisʹ hymōnʹ; lat.: aʹnimas veʹstras. Se Till. 4A.
