Jeremias 43:1-13

43  Så snart Jeremias var færdig med at overbringe hele folket alle de ord fra Jehova deres Gud hvormed Jehova deres Gud havde sendt ham til dem, ja, alle disse ord,+  sagde Azarʹja, Hosjaʹjas søn,+ og Johaʹnan,+ Kareʹas søn, og alle de [andre] overmodige mænd,+ til Jeremias: „Det er løgn, det du siger.+ Jehova vor Gud har ikke sendt dig og sagt: ’I må ikke drage til Ægypten for at bo dér som udlændinge.’+  Men Baʹruk,+ Neriʹjas søn, ægger dig imod os, for at vi skal overgives i kaldæernes hånd, så de kan gøre det af med os eller føre os i landflygtighed til Babylon.“+  Og hverken Johaʹnan, Kareʹas søn, eller nogen af kampstyrkernes øverster eller nogen af folket adlød Jehovas røst+ om at blive boende i Judas land.+  Så tog Johaʹnan, Kareʹas søn, og alle kampstyrkernes øverster hele resten af Juda der var vendt tilbage fra alle de nationer som de var blevet fordrevet til, for at bo for en tid i Judas land,+  de våbenføre mænd og kvinderne og småbørnene og kongens døtre+ og hver sjæl* som Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, havde ladet blive hos Gedalʹja,+ Sjaʹfans+ søn Aʹhikams+ søn, samt profeten Jeremias og Baʹruk,+ Neriʹjas søn.  Og de kom omsider til Ægyptens land,+ for de adlød ikke Jehovas røst; og de kom til Takpanʹkes.+  Da kom Jehovas ord til Jeremias i Takpanʹkes, idet der blev sagt:  „Tag nogle store sten i din hånd, og for øjnene af de judæiske mænd skal du skjule dem i mørtelen i den teglstensterrasse der er ved indgangen til Faraos hus i Takpanʹkes.+ 10  Og du skal sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: „Se, jeg sender bud og henter Nebukadreʹzar, Babylons konge,+ min tjener,+ og sætter hans trone lige oven over disse sten som jeg har skjult, og han skal udspænde sit pragttelt* over dem. 11  Og han skal gå ind og slå Ægyptens land.+ Enhver som er hjemfalden til den dødbringende plage, [falder] for den dødbringende plage, og enhver som er hjemfalden til fangenskab, [falder] i fangenskab, og enhver som er hjemfalden til sværdet, [falder] for sværdet.+ 12  Og jeg vil sætte ild i Ægyptens guders huse;+ og han skal brænde dem og føre dem bort som fanger og hylle sig i Ægyptens land, ligesom en hyrde hyller sig i sin klædning,+ og han skal gå ud derfra i fred. 13  Og han skal knuse Bet-Sjeʹmesj’* støtter, som er i Ægyptens land; og Ægyptens guders huse vil han brænde med ild.“’“

Fodnoter

Se Till. 4A.
El.: „sin baldakin“; el.: „sit tæppe“.
Ordr.: „Solens hus’“. Hebr.: Bēth Sjæʹmæsj; lat.: doʹmus soʹlis; gr.: Hēliʹou poʹleōs: „Solens bys“.