Jeremias 46:1-28

46  Hvad der kom som Jehovas ord til profeten Jeremias om nationerne:+  Til Ægypten,+ om Farao Neʹkos,* Ægyptens konges,+ kampstyrke, som stod ved Euʹfratfloden, ved Karʹkemisj,+ [og] som Nebukadreʹzar, Babylons konge, besejrede i Josiʹas’ søn Joʹjakims,+ Judas konges, fjerde år:  „Stil jer op med små og store skjolde og ryk frem til kamp.+  Spænd hestene for og stig op, I mænd i rytteriet, og stil jer op iført hjelme. Slib lanserne. Tag panserskjorter på.+  ’Hvorfor har jeg set dem skrækslagne? De trækker sig tilbage, og selv deres vældige krigere knuses; og de er på vild flugt og vender sig ikke om.+ Der er gru til alle sider,’+ lyder Jehovas udsagn.  ’Lad ikke den hurtige flygte, og lad ikke den vældige kriger undslippe.+ Oppe mod nord,+ ved Euʹfratflodens bred, snublede og faldt de.’+  Hvem er det der stiger som Nilen, som floderne hvis vand oprøres?+  Ægypten stiger som Nilen,+ og som floder oprøres vandet.+ Og det siger: ’Jeg vil stige. Jeg vil dække jorden. Jeg vil ødelægge byen og dem som bor der.’+  Drag op, I heste; og kør som rasende, I stridsvogne! Og lad de vældige krigere gå frem, Kusj*+ og Put,+ som håndterer skjoldet, og Luʹdim,+ som håndterer [og] spænder buen. 10  Men den dag er for den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, en hævnens dag da han hævner sig på sine modstandere.+ Og sværdet skal fortære og blive mæt og vædes med deres blod, for den suveræne+ Herre, Hærstyrkers Jehova, har et slagtoffer+ i Nordens land, ved Euʹfratfloden.+ 11  Gå op til Giʹlead og hent balsam,+ du jomfru, Ægyptens datter.+ Forgæves har du forøget [antallet af] lægemidler. Der er ingen bedring for dig.+ 12  Nationerne har hørt [om] din vanære;*+ og dit klageskrig har fyldt landet.*+ For den ene vældige kriger snubler over den anden.+ Sammen er de faldet, begge to.“ 13  Det ord som Jehova talte til profeten Jeremias om Nebukadreʹzars, Babylons konges, komme for at slå Ægyptens land:+ 14  „Fortæl [det] i Ægypten og forkynd [det] i Migʹdol,+ og forkynd [det] i Nof*+ og Takpanʹkes.+ Sig: ’Stil dig op og gør dig rede,+ for et sværd skal fortære alt omkring dig.+ 15  Hvordan kan det være at dine mægtige er blevet skyllet bort?+ De har ikke holdt stand, for Jehova har stødt dem bort.+ 16  I stort tal snubler de, ja, de falder. Og de siger til hinanden: „Rejs dig og lad os vende tilbage til vort folk og til vore slægtninges land på grund af det undertrykkende sværd.“’ 17  Dér har de råbt: ’Farao, Ægyptens konge, er blot en larm.+ Han har forpasset tiden.’+ 18  ’Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra kongen hvis navn er Hærstyrkers Jehova,+ ’som Taʹbor+ blandt bjergene og som Karʹmel+ ved havet vil han komme. 19  Lav dig en oppakning med henblik på landflygtighed,+ du indbygger, Ægyptens datter.+ For Nof+ vil blive en [by] man forfærdes over, og den skal sættes i brand, så ingen bor der.+ 20  Ægypten er en meget smuk kvie. En myg fra nord skal komme imod hende.*+ 21  Endvidere er hendes lejede [soldater] i hendes midte som fedekalve.+ Men også de er vendt om;+ de er flygtet sammen. De har ikke holdt stand.+ For deres undergangs dag er kommet over dem, deres hjemsøgelses tid.’+ 22  ’Lyden af hende er som [lyden af] en slange der kryber af sted;+ for med handlekraft går de frem, og med økser skal de komme mod hende, som de der samler* brænde. 23  De skal hugge hendes skov ned,’+ lyder Jehovas udsagn, ’fordi den er uigennemtrængelig. For de er mere talrige end græshopper,+ ja de er uden tal. 24  Ægyptens datter+ skal blive til skamme. Hun skal gives i Nordens folks hånd.’+ 25  Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, har sagt: ’Se, jeg vender min opmærksomhed mod Aʹmon*+ fra No*+ og mod Farao og mod Ægypten og mod dets guder+ og mod dets konger,+ ja mod Farao og mod alle dem som stoler på ham.’+ 26  ’Og jeg vil give dem i deres hånd som efterstræber deres sjæl,* ja i Nebukadreʹzars, Babylons konges, hånd+ og i hans tjeneres hånd; men senere vil det blive beboet som i gamle dage,’+ lyder Jehovas udsagn. 27  ’Og du, min tjener Jakob, vær ikke bange, og bliv ikke skrækslagen, Israel.+ For se, jeg frelser dig fra det fjerne [land], og dit afkom fra deres fangenskabs land.+ Og Jakob skal vende tilbage og have ro og være ubekymret, og ingen får [ham] til at skælve.+ 28  Du skal ikke være bange, du min tjener Jakob,’ lyder Jehovas udsagn, ’for jeg er med dig.+ For jeg volder udslettelse blandt alle de nationer hvortil jeg har fordrevet dig,+ men hos dig vil jeg ikke volde udslettelse.+ Men jeg vil tugte dig i passende omfang,+ idet jeg på ingen måde vil lade dig gå fri for straf.’“+

Fodnoter

LXXVg: „Nechaos“.
„Kusj“, M; TSy: „kusjitter“; LXX: „ætiopiernes“; Vg: „Ætiopien“.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
„vanære“, MTSyVg; LXX: „stemme“.
„Nof“, M; T(aram.): Mafēsʹ; LXXVg: „Memfis“.
„imod hende“, TLXXSy og 100 hebr. mss.
El.: „hugger“.
El.: „Amen“. M: ’Amōnʹ, et ægyptisk ord.
„. . . fra No“, M; TVg: „Alexandrias . . .“; LXX: „. . . hendes søn“; Sy: „vandenes . . .“. No er også kendt som Theben.
„deres sjæl“. Hebr.: nafsjamʹ; lat.: aʹnimam eoʹrum. Se Till. 4A.