Jeremias 5:1-31
5 Løb om i Jerusalems gader og se efter og få vished og søg på dets torve om I kan finde nogen,+ om der er en som øver ret,+ en der søger trofasthed,+ så jeg kan tilgive [byen].
2 Selv om de siger: „Så sandt Jehova lever!“ sværger de dog falsk.+
3 Er dine øjne, Jehova, ikke rettet mod trofasthed?+ Du har slået dem,+ men de følte ingen smerte.+ Du gjorde ende på dem.+ De nægtede at tage imod tugt.+ De gjorde deres ansigter hårdere end et klippebjerg.+ De nægtede at vende om.+
4 Selv sagde jeg så: „Og dog, de hører til de ringe stillede. De har handlet dåragtigt, for de kender ikke Jehovas vej, deres Guds* dom.+
5 Jeg vil gå til de store og tale med dem;+ for de må da kende Jehovas vej, deres Guds dom.+ Og dog, de har alle sammen brudt åget; de har revet båndene itu.“+
6 Det er grunden til at en løve fra skoven har slået dem, en ulv fra ørkensletterne bliver ved med at hærge dem,+ en leopard våger ved deres byer.+ Enhver som går ud derfra bliver sønderrevet. For deres overtrædelser er mange; deres troløse handlinger er talrige.+
7 Hvordan kan jeg tilgive dig* dette? Dine sønner har forladt mig og sværger+ ved det som ikke er Gud.*+ Og jeg mættede dem fortsat,+ men de blev ved med at begå ægteskabsbrud,+ og til den utugtige kvindes hus går de i flok.
8 Heste i brunst, med [stærke] testikler, er de blevet. De vrinsker hver efter deres næstes hustru.+
9 „Skulle jeg ikke kræve regnskab netop for disse ting?“ lyder Jehovas udsagn.+ „Og skulle min sjæl ikke hævne sig på en nation der er som denne?“+
10 „Drag op imod dens rækker [af vinstokke]* og anret ødelæggelse,+ men gennemfør ikke en fuldstændig udslettelse.+ Fjern dens frodige ranker, for de er ikke Jehovas.+
11 For Israels hus og Judas hus har visselig handlet forræderisk mod mig,“ lyder Jehovas udsagn.+
12 „De har fornægtet Jehova, og de bliver ved med at sige: ’Han er ikke til.+ Og ingen ulykke kommer over os, og hverken sværd eller hungersnød får vi at se.’+
13 Og profeterne bliver til luft, og ordet er ikke i dem.+ Således vil det gå dem.“
14 Derfor, således har Jehova, Hærstyrkers Gud, sagt: „Fordi I siger dette, se, så gør jeg mine ord i din mund til ild,+ og dette folk til brændestykker, og [ilden] skal fortære dem.“+
15 „Se, jeg bringer en nation fra det fjerne over jer,+ Israels hus,“ lyder Jehovas udsagn. „Det er en udholdende nation.+ Det er en nation fra en fjern fortid, en nation hvis tungemål* du ikke kender, og du kan ikke forstå hvad de siger.
16 Deres pilekogger er som et åbent gravsted; alle er de vældige krigere.+
17 Og de skal fortære din høst og dit brød.+ De vil fortære dine sønner og dine døtre. De vil fortære dit småkvæg og dit hornkvæg. De vil fortære din vinstok og dit figentræ.+ Med sværdet vil de ødelægge dine befæstede byer som du stoler på.“
18 „Og selv i de dage,“ lyder Jehovas udsagn, „vil jeg ikke gennemføre en udslettelse af jer.+
19 Og I siger: ’Hvorfor har Jehova vor Gud gjort alle disse ting mod os?’+ Og du skal sige til dem: ’Ligesom I har forladt mig og har givet jer til at tjene en fremmed gud* i jeres land, således kommer I til at tjene fremmede folk i et land der ikke er jeres.’“+
20 Fortæl dette i Jakobs hus og forkynd det i Juda og sig:
21 „Hør nu dette, du uvise folk uden [et forstandigt] hjerte:*+ De har øjne, men de kan ikke se;+ de har ører, men de kan ikke høre.+
22 ’Frygter I da ikke mig,’+ lyder Jehovas udsagn, ’eller pines på grund af mig,+ som har sat sandet som grænse for havet — en varig forordning det ikke kan overskride? Skønt dets bølger oprøres, kan de dog ikke få overtaget; og [selv om] de bruste, kunne de ikke overskride den.+
23 Men dette folk har et genstridigt og opsætsigt hjerte; det har vendt sig bort og går sin vej.+
24 Og de har ikke sagt i deres hjerte: „Lad os dog frygte Jehova, vor Gud,+ han som giver skylregn, ja efterårsregn og forårsregn til rette tid,+ han som sikrer os de uger der er bestemt til høsten.“+
25 Jeres misgerninger har skubbet disse [goder] bort, og jeres synder har tilbageholdt det gode fra jer.+
26 For der er fundet ugudelige mennesker blandt mit folk.+ De ligger på lur, som når fuglefængere dukker sig.+ De har opstillet en ødelæggende [fælde];* det er mennesker* de fanger.
27 Som et bur fuldt af flyvende skabninger, således er deres huse fulde af svig.+ Derfor er de blevet store og vinder sig rigdom.+
28 De er blevet fede;+ de er blevet glinsende. Ja, og de strømmer over med onde ting.* Ingen retssag har de ført,+ end ikke den faderløses retssag,+ så de kunne have lykken med sig;+ og i de fattiges sag har de ikke dømt retfærdigt.’“
29 „Skulle jeg ikke kræve regnskab netop for disse ting,“ lyder Jehovas udsagn, „og skulle min sjæl ikke hævne sig på en nation der er som denne?+
30 En forfærdende, ja grufuld tilstand råder* i landet:+
31 Profeterne profeterer løgn,+ og præsterne byder over [andre] med den magt de har.*+ Og mit folk elsker [det] på den måde;+ men hvad vil I gøre når enden på det kommer?“+
Fodnoter
^ „deres Guds“. Hebr.: ’Ælohēhæmʹ, plur.
^ El.: „ved det som ikke er guder“. Hebr.: belo’ʹ ’ælohīmʹ.
^ „dig“, fem.
^ „dens terrassers støttemure“, ved en lille ændring af vokalisationen.
^ Ordr.: „tunge“.
^ El.: „fremmede guder“. Ordr.: „et fremmed steds (lands) gud (guder)“. Hebr.: ’ælohēʹ nekharʹ. Flertal af „gud“ kan være majestætsflertal.
^ El.: „et godt motiv“. Hebr.: lev.
^ „en ødelæggende [fælde]“. El.: „en ødelæggelse“, dvs. i form af en fælde el. snare.
^ „mennesker“. Hebr.: ’anasjīmʹ.
^ El.: „ord“, „sager“.
^ Ordr.: „med deres hænder“.
