Jeremias 50:1-46

50  Det ord som Jehova udtalte om Babylon,*+ om kaldæernes land,+ ved profeten Jeremias:  „Meddel det blandt nationerne og forkynd det.+ Og rejs et signal;*+ forkynd det. I må ikke skjule noget. Sig: ’Babylon er blevet indtaget.+ Bel* er gjort til skamme.+ Meʹrodak er skrækslagen. Dets gudebilleder er gjort til skamme.+ Dets uhumske guder er skrækslagne.’  For en nation er draget op imod det fra nord.+ Den vil gøre dets land til noget man forfærdes over, så ingen bor deri.+ Både mennesker* og dyr er flygtet,+ er løbet bort.“+  „I de dage og til den tid,“+ lyder Jehovas udsagn, „vil Israels sønner komme, og Judas sønner sammen med dem.+ Grædende kommer de gående,+ og Jehova, deres Gud, søger de.+  De spørger om vej til Zion, mod det er deres ansigter [rettet]:+ ’Kom og lad os slutte os til Jehova i en varig pagt der ikke glemmes.’+  Mit folk er blevet en hjord af bortkomne får.+ Deres egne hyrder har fået dem til at flakke om.+ På bjergene har de ført dem på afveje.+ Fra bjerg til høj er de gået. De har glemt deres hvilested.+  Alle som fandt dem, fortærede dem,+ og deres modstandere sagde:+ ’Vi er ikke skyldige,+ for de har syndet mod Jehova, retfærdighedens bosted,+ og [mod] deres forfædres håb,+ Jehova.’“  „Flygt fra Babylon og drag ud af kaldæernes land,+ og bliv som dyrene der fører an* foran hjorden.+  For se, jeg vækker en samling af store nationer fra Nordens land og fører dem op mod Babylon,+ og de skal stille op imod det.+ Derfra vil det blive indtaget.+ Hans pile er som [pile fra] en vældig kriger der gør barnløs [og] ikke vender tilbage med uforrettet sag.+ 10  Og Kaldæʹa* skal blive til bytte.+ Alle der gør det til bytte vil blive mætte,“+ lyder Jehovas udsagn. 11  „For I frydede jer,+ for I jublede mens I plyndrede min arvelod.+ For I stampede som en kvie i det sarte græs+ og I vrinskede som hingste.+ 12  Jeres moder er blevet yderst beskæmmet.+ Hun som fødte jer er blevet skuffet.+ Se! Hun er den ubetydeligste af nationerne, et tørt land, en ørken og en ørkenslette.+ 13  På grund af Jehovas harme vil hun ikke blive beboet,+ og hun skal blive en ødemark i hele sin udstrækning.+ Enhver der går forbi Babylon, vil stirre i forfærdelse og fløjte [i undren] over alle hendes plager.+ 14  Stil op imod Babylon hele vejen rundt,+ alle I som spænder buen.+ Skyd mod det.+ Spar ingen pil, for imod Jehova har det syndet.+ 15  Udstød krigsråb imod det hele vejen rundt.+ Det har overgivet sig.+ Dets støttepiller er faldet. Dets mure er revet ned.+ For det er Jehovas hævn.+ Hævn jer på det. Gør mod det, som det har gjort.+ 16  Udryd i Babylon den der sår+ og den der håndterer seglen i høstens tid. På grund af det undertrykkende sværd vil enhver vende sig til sit eget folk, og enhver vil flygte til sit eget land.+ 17  Israel er som et får der er blevet skilt [fra hjorden].+ Løver har fordrevet [det].+ Først har Assyriens konge fortæret det,+ og nu sidst har Nebukadreʹzar, Babylons konge, afgnavet dets knogler.+ 18  Derfor, således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: ’Se, jeg hjemsøger Babylons konge og hans land på samme måde som jeg hjemsøgte Assyriens konge.+ 19  Og jeg vil bringe Israel tilbage til dets græsgang,+ og det skal græsse på Karʹmel+ og på Baʹsan;+ og i Eʹfraims+ og Giʹleads+ bjergland vil dets sjæl blive mæt.’“ 20  „Og i de dage, og til den tid,“+ lyder Jehovas udsagn, „skal man søge efter Israels misgerning,+ men den vil ikke være der; og Judas synder,+ men de findes ikke, for jeg tilgiver dem jeg lader blive tilbage.“+ 21  „Imod Merataʹjims* land — drag op imod det+ og imod Peʹkods+ indbyggere. Hug ned og lad [alt] vie til udslettelse efter dem,“ lyder Jehovas udsagn, „og gør efter alt hvad jeg har påbudt dig.+ 22  Lyden af krig høres i landet, og et stort sammenbrud.+ 23  Nej, hvor hele jordens smedehammer+ er blevet hugget itu og knækket!+ Nej, hvor Babylon er blevet til noget man forfærdes over blandt nationerne!+ 24  Jeg lagde en snare for dig, og du er også blevet fanget, Babylon, og det var uden du selv vidste af [det].+ Du blev fundet og du blev også grebet, for det var mod Jehova du hidsede dig op.+ 25  Jehova har åbnet sit forrådshus, og han tager sin fordømmelses våben frem.+ For den suveræne+ Herre, Hærstyrkers Jehova, har et arbejde [at gøre] i kaldæernes land.+ 26  Drag imod det, helt fra de yderste egne.+ Luk dets kornkamre op.+ Læg det op i dynger,+ og lad det vie til udslettelse.+ Lad ingen blive tilbage i det.+ 27  Hug alle dets tyre ned.+ Lad dem gå ned til slagtning.+ Ve dem, for deres dag er kommet, deres hjemsøgelses tid.+ 28  Man hører lyden af dem der flygter og dem der undslipper fra Babylons land+ for at fortælle på Zion om Jehova vor Guds hævn,+ hævnen for hans tempel.+ 29  Tilkald bueskytter mod Babylon, alle som spænder buen.+ Slå lejr om det, hele vejen rundt. Lad der ikke være nogen som undslipper.+ Gengæld det efter dets virke.+ Gør mod det, efter alt hvad det har gjort.+ For mod Jehova har det handlet overmodigt, mod Israels Hellige.+ 30  Derfor vil dets unge mænd falde på dets torve,+ og på den dag vil alle dets stridsmænd blive bragt til tavshed,“+ lyder Jehovas udsagn. 31  „Se! Jeg er imod dig,+ du Overmod,“+ lyder den suveræne+ Herres, Hærstyrkers Jehovas, udsagn, „for din dag skal komme, den tid da jeg hjemsøger dig. 32  Og Overmod skal snuble og falde,+ og det har ingen til at rejse sig op.+ Og jeg vil sætte ild på dets byer, og den skal fortære alt rundt omkring det.“+ 33  Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Både Israels sønner og Judas sønner undertrykkes, og alle som har taget dem til fange, har holdt dem fast.+ De har nægtet at lade dem gå.+ 34  Deres Genløser* er stærk,+ Hærstyrkers Jehova er hans navn.+ Han vil helt sikkert føre deres sag+ for at give landet* ro+ og få Babylons indbyggere til at bæve.“+ 35  „Sværd imod kaldæerne,“+ lyder Jehovas udsagn, „og imod Babylons indbyggere+ og imod dets fyrster+ og imod dets vismænd.+ 36  Sværd imod dem der fører tom tale,+ og de handler dåragtigt.+ Sværd imod dets vældige krigere,+ og de bliver skrækslagne.+ 37  Sværd imod deres heste+ og imod deres stridsvogne og imod hele den blandede flok der er i dets midte,+ og de bliver [som] kvinder.+ Sværd imod dets forråd,+ og de røves. 38  Tørke over dets vande, og de tørres bort.+ For det er et land med billedstøtter,+ og på grund af skrækkelige syner handler de forrykt. 39  Derfor vil de tørre egnes dyr* bo [deri] sammen med hylende dyr; også strudsene* skal bo der;+ og det vil aldrig mere blive beboet, og det vil heller aldrig selv tage bolig [dér], generation efter generation.“+ 40  „Som da Gud omstyrtede Soʹdoma og Gomorʹra+ og dets nabo[byer],“+ lyder Jehovas udsagn, „vil ingen mand* bo der, og ingen menneskesøn* vil tage ophold i det.+ 41  Se! Et folk kommer fra nord; og en stor nation+ og store konger+ opvækkes fra jordens fjerneste egne.+ 42  Bue og kastespyd griber de om.+ De er grusomme og viser ingen barmhjertighed.+ Lyden af dem er som havet der bruser,+ og de rider på heste;+ [hver] opstillet som en mand til krig imod dig, du Babylons datter.+ 43  Babylons konge hørte rygtet om dem,+ og hans hænder blev slappe.+ Der er kval! Veer har grebet ham, [veer] som en fødende kvindes.+ 44  Se! Der er en der som en løve kommer op fra det stolte [krat] langs Jordan, mod det blivende bosted,+ men på et øjeblik vil jeg få dem til at flygte fra det.+ Og den der er udvalgt, sætter jeg over det.+ For hvem er som jeg,+ og hvem kan udfordre mig,+ og hvem er mon den hyrde der kan bestå for mit ansigt?+ 45  Derfor, hør Jehovas beslutning+ som han har truffet mod Babylon,+ og hans anslag som han har udtænkt mod kaldæernes land.+ Visselig, hjordens små vil blive slæbt af sted.+ Visselig, på grund af dem vil han lægge deres bosted øde.+ 46  Ved lyden, [når] Babylon erobres, rystes jorden,+ og et skrig høres blandt nationerne.“+

Fodnoter

„Babylon“, LXXVg; MTSy: „Babel“.
„et signal“. Hebr.: nes.
„Belus“, LXX.
„Både mennesker“. Hebr.: me’adhamʹ.
El.: „som væddere og bukke“. Vg: „som kid“.
„Kaldæa“, LXXVg; TSy: „kaldæernes land“; M: „kaldæerne“, men det tilhørende vb. er fem. sing.
Meratajim betyder „dobbelt oprør“; el.: „dobbelt bitterhed“.
„Deres Genløser“. I udvidet betydning: „Deres Hævner (Den som giver dem oprejsning)“. Hebr.: go’alamʹ; lat.: redempʹtor eoʹrum. Se Job 19:25 og Sl 19:14, fdnr.
El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
„dragerne“, lat.: dracoʹnes.
„strudsene“. Hebr.: benōthʹ ja‛anahʹ. Jf. 3Mo 11:16, fdn. til „strudsen“.
„mand“. Hebr.: ’īsj.
menneskesøn“. Hebr.: bæn-’adhamʹ.