Jeremias 51:1-64
51 Således har Jehova sagt: „Se, jeg opvækker en ødelæggende vind+ mod Babylon+ og mod Leb-Kaʹmajs* indbyggere;
2 og jeg vil sende kornrensere til Babylon, som skal rense det og gøre dets land tomt;+ for de skal være imod det hele vejen rundt på ulykkens dag.+
3 Lad den der spænder buen ikke spænde den.+ Og lad ingen rejse sig i panserskjorte.
Og I må ikke vise dets unge mænd medlidenhed.+ Lad hele dets hær vie til udslettelse.+
4 Og de skal falde som slagne i kaldæernes land,+ ja som gennemborede i dets gader.+
5 For Israel og Juda+ er ikke forladt som en enke af deres Gud,* af Hærstyrkers Jehova.+ For [kaldæernes] land er fuldt af skyld mod Israels Hellige.+
6 Flygt fra Babylon,+ og bring hver især jeres sjæl i sikkerhed.+ Lad jer ikke berøve livet* for dets misgerning.+ For dette er tiden for Jehovas hævn.+ Han gengælder det efter fortjeneste.+
7 Babylon har været et guldbæger i Jehovas hånd;+ det* har gjort hele jorden beruset.+ Af dets* vin har nationerne drukket.+ Derfor handler nationerne forrykt.+
8 Pludselig faldt Babylon så det knustes.+ Hyl over det.+ Hent balsam for dets lidelse.+ Måske kan det helbredes.“
9 „Vi ville have helbredt Babylon, men det er ikke blevet helbredt. Forlad det,+ og lad os gå hver til sit land.+ For dommen over det er nået til himmelen, og den har løftet sig til skyerne.+
10 Jehova har bragt vore retfærdighedsgerninger frem.+ Kom og lad os berette på Zion om Jehova vor Guds gerning.“+
11 „Slib pilene.+ Fyld rundskjoldene. Jehova har vakt medernes kongers ånd,+ fordi hans tanke er [rettet] imod Babylon,+ for at ødelægge det. For det er Jehovas hævn, hævnen for hans tempel.+
12 Løft signal*+ mod Babylons mure. Forstærk vagten.*+ Sæt vagtposter.* Gør baghold rede.+ For Jehova har ikke blot formet tanken, men vil også gøre hvad han har udtalt mod Babylons indbyggere.“+
13 „Du kvinde som bor på mange vande,+ rig på forråd,+ dit endeligt er nået, din alen+ af uærlig vinding.+
14 Hærstyrkers Jehova har svoret ved sin sjæl:*+ ’Jeg vil fylde dig med mennesker* som græshopper,*+ og de skal udstøde et vinperserråb over dig.’+
15 Han er den der frembragte jorden ved sin kraft,+ den der i sin visdom+ grundfæstede den frugtbare jord,*+ og den der ved sin forstand+ udspændte himmelen.+
16 Når [hans] røst [tordner], lader han en brusen af vande lyde i himmelen, og han lader vanddampe* stige op fra jordens ende.*+ Sluser* har han frembragt til regnen,+ og han fører vinden* ud af sine forrådshuse.
17 Hvert menneske har båret sig så dumt ad som var det uden kundskab.+ Hver smed skal blive skamfuld på grund af [sin] billedstøtte;+ for hans støbte billede er en løgn,+ og der er ingen ånd* i dem.+
18 De er tomhed,*+ narreværk.+ På den tid de hjemsøges, vil de forgå.+
19 Jakobs Andel er ikke som disse,+ for Han er den som har dannet alt,+ også sin arvelods stav.*+ Hærstyrkers Jehova er hans navn.+
20 Du er min kølle, [mine] krigsvåben,+ og med dig vil jeg knuse nationer, og med dig vil jeg ødelægge riger.
21 Og med dig vil jeg knuse hesten og dens rytter, og med dig vil jeg knuse stridsvognen og dens vognstyrer.+
22 Og med dig vil jeg knuse mand og kvinde, og med dig vil jeg knuse gammel mand og dreng, og med dig vil jeg knuse ung mand og jomfru.
23 Og med dig vil jeg knuse hyrden og hans flok, og med dig vil jeg knuse agerdyrkeren og hans spand [okser], og med dig vil jeg knuse landshøvdinger og landsfogeder.
24 Og jeg vil gengælde Babylon og alle Kaldæʹas* indbyggere al deres ondskab som de har øvet på Zion for jeres øjne,“+ lyder Jehovas udsagn.
25 „Se, jeg er imod dig,+ du ødelæggende bjerg,“+ lyder Jehovas udsagn, „du som ødelægger hele jorden;+ og jeg vil række min hånd ud imod dig og rulle dig bort fra klippebjergene og gøre dig til et udbrændt bjerg.“+
26 „Og man vil ikke tage sten til hjørne eller sten til grundvolde fra dig,+ for varige ødemarker, det vil du blive,“+ lyder Jehovas udsagn.
27 „Rejs et signal* i landet.+ Blæs i horn* blandt nationerne. Lad nationerne hellige sig+ imod det. Tilkald rigerne Aʹrarat,+ Minʹni og Asjʹkenaz+ imod det. Indsæt en udskrivningschef imod det. Før hestene+ op som stridhårede græshopper.*
28 Lad nationerne hellige sig imod det, Mediens konger,+ dets landshøvdinger og alle dets landsfogeder og hele landet under hver enkelts* herredømme.
29 Og lad jorden ryste og vånde sig,+ for mod Babylon har Jehovas tanker rejst sig for at gøre Babylons land til noget man forfærdes over, uden indbyggere.+
30 Babylons vældige krigere er holdt op med at kæmpe. De er blevet siddende i borgene. Deres styrke er tørret bort.+ De er blevet [som] kvinder.+ Man* har sat dets boliger i brand. Dets slåer er blevet brudt.+
31 Én løber iler en anden løber i møde, og ét bud [iler] et andet bud i møde,+ for at fortælle Babylons konge at hans by er indtaget fra ende til anden,*+
32 og at endog vadestederne er erobret,+ og papyrusbådene* har man brændt i ild, og stridsmændene er forfærdede.“+
33 For således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt: „Babylons datter er som en tærskeplads.+ Tiden er inde til at træde den fast. Endnu en lille stund, og høstens tid skal komme for hende.“+
34 „Nebukadreʹzar, Babylons konge, har fortæret mig;+ han har bragt mig i forvirring. Han har stillet mig hen som et tomt kar. Som en stor slange* har han slugt mig;+ han har fyldt sin vom med mine lækkerier. Han har skyllet mig* bort.
35 ’Måtte den vold der er øvet mod mig og min krop komme over Babylon!’ vil hun som bor på Zion sige.+ ’Og mit blod komme over Kaldæʹas indbyggere!’ vil Jerusalem sige.“+
36 Derfor, således har Jehova sagt: „Se, jeg fører din* sag,+ og jeg vil hævne dig.+ Og jeg vil udtørre dets hav og gøre dets kilder tørre.+
37 Og Babylon skal blive til stenhobe,+ sjakalers bolig,+ noget man forfærdes over og noget man fløjter [undrende] ad, uden indbyggere.+
38 Alle sammen brøler de som unge løver med manke. De skal knurre som løveunger.“
39 „Når de er blevet ophedede, holder jeg en fest for dem og gør dem berusede så de jubler;*+ og de skal sove en varig søvn,* og de vågner ikke,“+ lyder Jehovas udsagn.
40 „Jeg fører dem ned som unge væddere til slagtningen, som væddere sammen med bukke.“+
41 „Tænk, at Sjeʹsjak* er blevet indtaget,+ og at hele jordens Lovsang er taget!+ Tænk, at Babylon er blevet til noget man forfærdes over blandt nationerne!+
42 Havet er steget op over Babylon. Det er blevet dækket af dets mange bølger.+
43 Dets byer er blevet noget man forfærdes over, et vandløst land og en ørkenslette.+ Et land i hvis [byer]* ingen* bor, og hvorigennem ingen menneskesøn* rejser.+
44 Og jeg vil vende min opmærksomhed mod Bel*+ i Babylon og tage det han har slugt, ud af hans mund.+ Og nationerne skal ikke mere strømme til ham.+ Også muren omkring Babylon skal falde.+
45 Gå ud fra hende, mit folk,+ og lad hver enkelt bringe sin sjæl i sikkerhed+ for Jehovas brændende vrede.+
46 Og lad ikke jeres hjerte blive forsagt,+ og bliv ikke bange på grund af det rygte der høres i landet. Ja, ét år kommer et rygte, og derefter, næste år, et rygte, og der er vold på jorden, hersker mod hersker.
47 Derfor, se! der kommer dage da jeg vil vende min opmærksomhed mod Babylons billedstøtter;+ og hele dets land vil blive til skamme, og alle dets slagne vil falde i dets midte.+
48 Og himmelen og jorden og alt hvad der er i dem skal råbe af glæde over Babylon,+ for fra nord vil hærgerne komme mod det,“+ lyder Jehovas udsagn.
49 „Ikke alene var det Babylon der fik Israels slagne til at falde,+ men det er også ved Babylon at slagne fra hele jorden er faldet.+
50 I som er undslupne fra sværdet, gå, stå ikke stille.+ Husk Jehova i det fjerne [land],+ og måtte [tanken om] Jerusalem opkomme i jeres hjerte.“+
51 „Vi er blevet gjort til skamme,+ for vi har måttet høre forsmædelse.+ Ydmygelse har dækket vore ansigter,+ for fremmede er kommet mod helligdommene i Jehovas hus.“+
52 „Derfor, se! der kommer dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da jeg vil vende min opmærksomhed mod dets billedstøtter,+ og overalt i dets land vil de slagne stønne.“+
53 „Selv om Babylon stiger op til himmelen+ og selv om det gør sin styrkes højde utilgængelig,+ vil hærgerne fra mig komme mod det,“+ lyder Jehovas udsagn.
54 „Hør! Der høres skrig fra Babylon,+ og et stort sammenbrud fra kaldæernes land,+
55 for Jehova hærger Babylon, og han vil udrydde dets høje røst,+ og deres bølger skal bruse som mange vande.+ Larmen af deres røst skal lyde.
56 For over det, over Babylon, skal hærgeren komme,+ og dets vældige krigere skal tages til fange.+ Deres buer skal splintres,+ for Jehova er gengældelsens Gud.+ Han vil visselig gengælde.+
57 Og dets fyrster og dets vismænd, dets landshøvdinger og dets landsfogeder og dets vældige krigere vil jeg gøre berusede,+ og de skal sove en varig søvn,* og de vågner ikke,“+ lyder Kongens udsagn,+ han hvis navn er Hærstyrkers Jehova.+
58 Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Babylons brede mur skal helt sikkert sløjfes;*+ og dets høje porte vil man sætte ild til.+ Og folkeslagene vil have slidt for intet,+ og folkestammer for ilden,+ ja, de har slidt sig op.“
59 Det ord som profeten Jeremias gav Seraʹja, søn af Neriʹja,+ Maseʹjas søn,+ påbud om da han drog med* Zedekiʹas, Judas konge, til Babylon, i hans fjerde regeringsår; og Seraʹja sørgede for indkvarteringen.*
60 Da skrev Jeremias i en bog+ om hele den ulykke der ville komme over Babylon, ja alle disse ord der er skrevet mod Babylon.
61 Og Jeremias sagde til Seraʹja: „Så snart du kommer til Babylon og ser [det], da skal du læse alle disse ord op.+
62 Og du skal sige: ’Jehova, du har selv talt mod dette sted for at udrydde det så der ikke vil være nogen der bor der,+ hverken mennesker* eller husdyr, og det ikke bliver til andet end ødemarker for stedse.’
63 Og når du er færdig med at læse denne bog, skal du binde den til en sten og kaste den ud i Euʹfrat.+
64 Og du skal sige: ’Sådan vil Babylon synke til bunds og aldrig komme op igen, på grund af den ulykke som jeg bringer over det;+ og de skal slide sig op.’“+
Hertil går Jeremias’ ord.
Fodnoter
^ „Leb-Kamajs“. Hebr.: Lev qamajʹ, betyder „mine modstanderes hjerte“. Dette synes at være et gådenavn for Kaldæa (Kasdīmʹ), et såkaldt ’athbasjʹ-kryptogram. T: „[indbyggerne i] kaldæernes land“; LXX: „[indbyggerne,] kaldæerne“. Se 25:26, fdn.
^ Ordr.: „[er] ikke en enkemand fra (efter) sin Gud“.
^ El.: „Bliv ikke bragt til tavshed“.
^ På hebr. fem.; viser tilbage til „guldbæger“.
^ På hebr. fem.
^ „signal“. Hebr.: nes.
^ El.: „bevogtningen“.
^ El.: „vægtere“.
^ „ved sin sjæl“. Hebr.: benafsjōʹ; lat.: per aʹnimam suʹam; LXX: „ved sin arm“. Se Till. 4A.
^ „mennesker“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ El.: „det frugtbare land“. Hebr.: tevelʹ; LXX: „den beboede jord“; lat.: orʹbem, „kredsen“, dvs. jordens kreds.
^ El.: „dampskyer“.
^ „vinden“. Hebr.: ruʹach; lat.: venʹtum; gr.: fōs, „lyset“.
^ El.: „ånde“. Hebr.: ruʹach; gr.: pneuʹma; lat.: spiʹritus.
^ El.: „et pust“.
^ El.: „også . . . stamme“. Hebr.: wesjeʹvæt.
^ „Kaldæas“, Vg; T: „kaldæernes lands“; MLXXSy: „kaldæernes“.
^ „et signal“. Hebr.: nes.
^ „horn“. Hebr.: sjōfarʹ.
^ „hver enkelts“. Ordr.: „hans“.
^ Ordr.: „De“.
^ Ordr.: „fra en ende“.
^ „papyrusbådene“, ved en lille korrektion; M: „sumprørene“, „rørsumpene (de rørbevoksede damme)“.
^ El.: „en drage“.
^ „mig“, MmargenTSyVg.
^ „din“, fem., viser tilbage til „Zion“ el. „Jerusalem“.
^ „falder i afmagt (besvimer)“, ved en tekstrettelse; T: „ikke er stærke“; LXX: „bedøves“; Vg: „slumrer ind“.
^ „de dør den anden død“, T.
^ „i hvis [byer]“. Ordr.: „i dem“, på hebr. fem., der her viser tilbage til „byer“.
^ Ordr.: „ikke nogen som helst mand (hebr.: . . . ’īsj)“.
^ „menneskesøn“. Hebr.: bæn-’adhamʹ.
^ „Bel“, MSyVg; T: „Bels tilbedere (tjenere)“.
^ „og de vil dø den anden død“, T.
^ El.: „blottes“.
^ „med“, MSyVg; T: „som gesandt for“; LXX: „fra“.
^ Ordr.: „[var] hvilestedets fyrste“. Hebr.: sar menuchahʹ.
^ Hebr.: ’adhamʹ.
