Jeremias 52:1-34

52  Zedekiʹas+ var enogtyve år gammel da han begyndte at regere,+ og han regerede i elleve år i Jerusalem.+ Og hans moders navn var Haʹmutal;+ [hun var] en datter af Jirmeʹja fra Libʹna.+  Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ nøjagtig som Joʹjakim+ havde gjort.  Hvad der skete i Jerusalem og Juda, skyldtes nemlig Jehovas vrede, indtil han havde kastet dem bort fra sit ansigt.+ Og Zedekiʹas gjorde oprør mod Babylons konge.+  Det skete så i hans niende regeringsår,+ i den tiende måned, på den tiende dag i måneden, at Nebukadreʹzar, Babylons konge, kom imod Jerusalem,+ han og hele hans kampstyrke, hvorpå de lejrede sig imod det og byggede en belejringsmur imod det hele vejen rundt.+  Byen kom således under belejring indtil kong Zedekiʹas’ ellevte år.+  I den fjerde måned, på den niende dag i måneden,+ da hungersnøden var streng i byen og der ikke var brød til landets folk,*+  blev [forsvaret om] byen gennembrudt;+ og alle stridsmændene flygtede+ da og søgte ud af byen om natten ad vejen gennem porten mellem de to mure som er ved kongens have,+ mens kaldæerne [lå lejret] mod byen hele vejen rundt; og de drog af sted i retning af Aʹraba.+  En kaldæisk kampstyrke satte da efter kongen+ og indhentede Zedekiʹas på Jerikos ørkensletter;+ og hele hans kampstyrke spredtes [og skiltes] fra ham.+  Så greb de kongen og førte ham op til Babylons konge+ i Ribʹla+ i Haʹmats land,+ så denne kunne afsige [sine] domme over ham.+ 10  Derpå dræbte Babylons konge Zedekiʹas’ sønner for øjnene af ham,+ og ligeledes dræbte han alle Judas fyrster i Ribʹla.+ 11  Og man blindede Zedekiʹas’ øjne,+ hvorpå Babylons konge bandt ham med kobberlænker og førte ham til Babylon+ og satte ham i forvaringshuset indtil hans dødsdag. 12  Og i den femte måned, på den tiende dag i måneden, det vil sige i kong Nebukadreʹzars,+ Babylons konges, nittende år, gik Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, han som stod foran Babylons konge, ind i Jerusalem. 13  Han brændte da Jehovas hus+ og kongens hus og alle Jerusalems huse;+ ja, hvert stort hus brændte han med ild.+ 14  Og hele den kaldæiske kampstyrke der var med øversten for livvagten, nedbrød alle Jerusalems mure, hele vejen rundt.+ 15  Og nogle af de ringestillede blandt folket, og resten af folket som var tilbage i byen,+ og overløberne der var løbet over* til Babylons konge, og resten af håndværkerne førte Neʹbuzar-Aʹdan, øversten for livvagten, i landflygtighed.+ 16  Men Neʹbuzar-Aʹdan, øversten for livvagten, lod nogle af de ringestillede i landet blive tilbage som vinavlere og markarbejdere.+ 17  Og kobbersøjlerne+ som hørte til Jehovas hus, og vognene+ og kobberhavet+ som var i Jehovas hus, slog kaldæerne i stykker, og alt kobberet fra dem bragte de til Babylon.+ 18  Og spandene og skovlene+ og lyseslukkerne+ og skålene+ og bægrene og alle kobberredskaberne som man plejede at forrette tjeneste med, tog de.+ 19  Og bækkenerne+ og ildbækkenerne og skålene+ og spandene og lampestanderne+ og bægrene og skålene som var af ægte guld+ og dem der var af ægte sølv+ tog øversten for livvagten.+ 20  Med hensyn til de to søjler,+ det ene hav,+ og de tolv kobberokser+ som stod under [havet], [og] vognene,* som kong Salomon havde lavet til Jehovas hus,+ var det ikke muligt at veje kobberet fra dem, fra alle disse ting.+ 21  Og hvad angår søjlerne, så var hver søjle atten alen* høj,+ og der skulle en tråd på tolv alen til at nå rundt om den;+ og dens [gods]tykkelse var fire fingersbredder,* idet den var hul. 22  Og søjlehovedet på den var af kobber,+ og højden på hvert søjlehoved var fem alen;+ og netværket og granatæblerne på søjlehovedet hele vejen rundt+ var alt sammen af kobber; og den anden søjle havde de samme [ornamenter] som disse, også granatæblerne.+ 23  Og der var seksoghalvfems granatæbler på siderne;* alle granatæblerne på netværket hele vejen rundt udgjorde ét hundrede.+ 24  Øversten for livvagten tog endvidere Seraʹja,+ den overordnede præst, og Zefanʹja,+ andenpræsten, og de tre dørvogtere,+ 25  og fra byen tog han en hofmand som var sat over stridsmændene, og syv af de mænd som havde haft adgang til kongen*+ [og] som fandtes i byen, og sekretæren for hærføreren, ham som udskrev landets folk,* og tres mænd* af landets folk som fandtes inde i byen;+ 26  Neʹbuzar-Aʹdan,+ øversten for livvagten, tog altså disse og førte dem til Babylons konge i Ribʹla.+ 27  Og Babylons konge huggede dem ned+ og lod dem dø i Ribʹla+ i Haʹmats land.+ Således gik Juda i landflygtighed, bort fra sin jord.+ 28  Dette er folket som Nebukadreʹzar førte i landflygtighed: i det syvende år — tre tusind og treogtyve jøder.+ 29  I Nebukadreʹzars attende år+ — fra Jerusalem otte hundrede og toogtredive sjæle. 30  I Nebukadreʹzars treogtyvende år førte Neʹbuzar-Aʹdan, øversten for livvagten, jøder i landflygtighed [i et antal af] syv hundrede og femogfyrre sjæle.+ Alle sjælene udgjorde fire tusind og seks hundrede.* 31  Og i det syvogtredivte år af kong Joʹjakin+ af Judas landflygtighed, i den tolvte måned, på den femogtyvende dag i måneden, opløftede Eʹvil-Meʹrodak, Babylons konge, i det år han blev konge,* Joʹjakins, Judas konges, hoved+ og førte ham ud af arresthuset; 32  han talte desuden venligt med ham og satte hans trone* højere end de [andre] kongers trone, de som var hos ham i Babylon.+ 33  Og han tog sine fængselsklæder af,*+ og han spiste til stadighed [sine] måltider+ hos ham, alle sine levedage.+ 34  Og med hensyn til hans underhold blev et stadigt underhold givet ham af Babylons konge, dag for dag hvad han behøvede,* indtil hans dødsdag,+ alle hans levedage.

Fodnoter

„til landets folk“. Hebr.: le‛amʹ ha’aʹræts.
Jf. 2Kg 25:11, fdnr.
„under [havet], [og] vognene“, MTVg; LXX: „under havet“; Sy: „under havets sider“.
En alen svarer til 44,5 cm.
En fingersbred svarer til 1,85 cm.
Ordr.: „mod vinden“.
„mænd“. Hebr.: ’īsj.
landets folk“. Hebr.: ‛am ha’aʹræts.
Ordr.: „og syv mænd af dem der så kongens ansigt“.
Indholdet af v. 28-30 mangler i LXX og 2Kg 25.
Ordr.: „i hans kongedømmes år“. Hebr.: bisjnathʹ malkhuthōʹ.
El.: „stol“.
Ordr.: „han skiftede . . .“.
Ordr.: „en dags ord (ting; behov) på dets (dens) dag“.