Jeremias 9:1-26

9  Åh, var mit hoved blot vand og mine øjne en tårekilde!+ Da kunne jeg græde dag og nat over mit folks datters slagne.*+  Åh, havde jeg blot i ørkenen et overnatningssted for rejsende!+ Da ville jeg forlade mit folk og gå bort fra dem, for de er alle ægteskabsbrydere,*+ en samling forrædere;+  og de spænder tungen som deres bue med løgn;+ og det er ikke til fremme af trofastheden at de har fået overtaget i landet.* „For de er gået frem fra ondskab til ondskab, og mig kender de ikke,“+ lyder Jehovas udsagn.  „Vogt jer hver især for jeres næste,+ og sæt ikke jeres lid til nogen broder.+ For hver broder vil visselig fortrænge [som Jakob],+ og hver næste vil gå omkring som en bagvasker.+  Og de fører hinanden bag lyset;+ og sandhed taler de ikke. De har lært deres tunge at tale løgn.+ De har trættet sig med at gøre uret.+  Du sidder midt i svig.+ I svig har de nægtet at lære mig at kende,“+ lyder Jehovas udsagn.  Derfor, således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Se, jeg smelter dem og prøver dem,+ for hvordan skal jeg ellers handle på grund af mit folks datter?+  Deres tunge er en dræbende pil.*+ Svig har den talt. Med munden taler man om fred med sin næste; men i sit indre lægger man baghold for ham.“+  „Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab netop på grund af disse ting?“ lyder Jehovas udsagn. „Eller skulle min sjæl ikke hævne sig på en nation der er som denne?+ 10  Over bjergene istemmer jeg gråd og klage,+ og over ørkenens græsgange en klagesang; for de vil være brændt af+ så ingen færdes der, og man vil ikke høre lyden af hjorde.+ Både himmelens flyvende skabninger og [de andre] dyr vil være flygtet; de vil være borte.+ 11  Og jeg vil gøre Jerusalem til stenhobe,+ sjakalers bolig;+ og Judas byer gør jeg til ødemark, uden indbyggere.+ 12  Hvem er den mand der er vís, så han forstår dette, ja den som Jehovas mund har talt til, så han kan fortælle det?+ Af hvilken grund skal landet forgå, brændes af som ørkenen så ingen færdes der?“+ 13  Da sagde Jehova: „Fordi de har forladt min lov som jeg forelagde dem, og [fordi] de ikke har adlydt min røst og ikke har vandret efter den,*+ 14  men blev ved med at vandre efter deres hjertes trods+ og efter ba’alerne,*+ som deres fædre havde lært dem,+ 15  derfor, således har Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,* sagt: ’Se, jeg giver dem, [alle i] dette folk, malurt at spise,+ og jeg giver dem forgiftet vand at drikke;+ 16  og jeg vil sprede dem blandt nationer som hverken de eller deres fædre har kendt til,+ og jeg vil sende sværdet efter dem indtil jeg har gjort ende på dem.’+ 17  Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Bær jer forstandigt ad og kald på grædekonerne,+ så de kan komme; send også bud til de kyndige kvinder,* så de kan komme,+ 18  og de kan skynde sig at istemme en klage over os. Og måtte vore øjne løbe med tårer og vore funklende øjne strømme med vand.+ 19  For en klagerøst hørtes fra Zion:+ „Hvor er vi dog blevet hærget!+ Hvor er vi dog blevet dybt beskæmmede! For vi har forladt landet; for de* har omstyrtet vore boliger.“*+ 20  Men hør, I kvinder, Jehovas ord, og måtte jeres øre tage imod hans munds ord. Og lær jeres døtre en klage,+ og hver kvinde sin veninde en klagesang.+ 21  For døden er steget ind gennem vore vinduer; den er kommet ind i vore tårnborge, for at udrydde barnet fra gaden, de unge mænd fra torvene.’+ 22  Tal: ’Således lyder Jehovas udsagn: „Og menneskeligene* skal falde som gødning på markens flade og som skår af nyhøstet korn efter høstmanden, og ingen samler [dem] op.“’“+ 23  Således har Jehova sagt: „Lad ikke den vise rose sig af sin visdom,+ og lad ikke den vældige kriger rose sig af sine vældige gerninger.+ Lad ikke den rige rose sig af sin rigdom.“+ 24  „Men lad den der roser sig, rose sig af dette: At have indsigt+ og at have kundskab om mig, at jeg er Jehova,+ som øver loyal hengivenhed, ret* og retfærdighed på jorden;+ for disse ting har jeg virkelig behag i,“+ lyder Jehovas udsagn. 25  „Se! Der kommer dage,“ lyder Jehovas udsagn, „da jeg vil kræve enhver omskåren [som stadig er] i en uomskåren tilstand,* til regnskab,+ 26  Ægypten+ og Juda+ og Eʹdom+ og Amʹmons sønner+ og Moʹab+ og alle dem som har håret klippet ved tindingerne og som bor i ørkenen;+ for alle nationerne er uomskårne, og hele Israels hus har uomskåret hjerte.“+

Fodnoter

I MLXX slutter kap. 8 her med v. 23.
„ægteskabsbrydere“. Lat.: adulʹteri.
El.: „på jorden“.
„en dræbende pil“, M; Mmargen: „en hamret (hvæsset) pil“; ved en anden afledning: „en pil af en særlig stærk træsort (fra en særlig stærk bue)“.
„den“, fem., viser tilbage til ’loven’.
El.: „efter billederne af Ba’al“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
Ordr.: „de vise“, fem. plur.
El.: „for vore boliger er blevet omstyrtet“, i overensstemmelse med Vg.
„de“, MSy; LXX: „vi“.
„menneske-“. Hebr.: ha’adhamʹ.
El.: „dom“. Hebr.: misjpatʹ.
El.: „i [sin] forhud“, „med forhud“. El.: „blandt ikke-omskærelsen“, dvs. blandt de uomskårne, dem der har forhud.