Johannes 12:1-50
12 Seks dage før påske kom Jesus så til Betaʹnia,+ hvor Laʹzarus*+ var, ham Jesus havde oprejst fra de døde.
2 Man lavede da et aftensmåltid til ham dér, og Marta+ vartede op,+ men Laʹzarus var en af dem der lå til bords sammen med ham.+
3 Maria tog så et pund* vellugtende olie, ægte nardus,+ meget kostbar, og hun indgned Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit hår.+ Huset blev fyldt med duften af den vellugtende olie.
4 Men Judas Iskarioʹt,+ en af hans disciple, som stod i begreb med at forråde ham, sagde:
5 „Hvordan kan det være at denne vellugtende olie+ ikke er blevet solgt for tre hundrede denarer* og givet til de fattige?“+
6 Dette sagde han imidlertid ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv+ og havde pengekassen+ og plejede at tage det der blev lagt i den.
7 Derfor sagde Jesus: „Lad hende være, så hun kan overholde dette med henblik på dagen for min begravelse.+
8 For I har altid de fattige+ hos jer, men mig vil I ikke altid have.“
9 Så fik en stor mængde af jøderne at vide at han var dér, og de kom, ikke alene på grund af Jesus, men også for at se Laʹzarus, som han havde oprejst fra de døde.+
10 De øverste præster lagde nu råd op om at dræbe Laʹzarus også,+
11 for på grund af ham gik mange af jøderne derud og fik tro på Jesus.+
12 Den næste dag da de mange mennesker som var kommet til højtiden hørte at Jesus var på vej til Jerusalem,
13 tog de grene fra palmetræerne+ og gik ud for at møde ham. Og de begyndte at råbe:+ „Frels dog!*+ Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn,+ ja, Israels konge!“+
14 Og da Jesus havde fundet et ungt æsel+ satte han sig på det, således som der står skrevet:
15 „Vær ikke bange, Zions datter. Se! Din konge kommer,+ siddende på et æselføl.“+
16 Først lagde hans disciple ikke mærke til disse ting,+ men da Jesus blev herliggjort,+ da huskede de at dette stod skrevet om ham og at man gjorde dette ved ham.+
17 Den skare som var sammen med ham da han kaldte Laʹzarus+ ud af mindegraven og oprejste ham fra de døde, blev altså ved med at aflægge vidnesbyrd.+
18 Det var også af den grund at folkemængden gik ham i møde, fordi man havde hørt at han havde gjort dette tegn.+
19 Derfor sagde farisæerne+ til hinanden: „I ser at I absolut intet opnår. Se! Verden er løbet efter ham.“+
20 Nu var der nogle grækere+ blandt dem som kom op for at tilbede ved højtiden.
21 Disse kom så hen til Filip,+ som var fra Betsajʹda i Galilæʹa, og de rettede en anmodning til ham idet de sagde: „Herre, vi vil gerne se Jesus.“+
22 Filip kom og sagde det til Andreas. Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus.
23 Men Jesus svarede dem idet han sagde: „Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggøres.+
24 Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis ikke hvedekernen kommer i jorden og dør, bliver der kun ved med at være én [kerne]; men hvis den dør,+ bærer den megen frugt.
25 Den der holder af sin sjæl* ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden,+ vil bevare den til evigt liv.+
26 Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og hvor jeg er, dér vil min tjener* også være.+ Hvis nogen vil tjene mig, vil Faderen ære ham.+
27 Nu er min sjæl stærkt foruroliget,+ og hvad skal jeg sige? Fader, red mig ud af denne time.+ Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time.
28 Fader, herliggør dit navn.“ Så kom der en stemme+ fra himmelen: „Jeg har herliggjort [det] og vil igen herliggøre [det].“+
29 Da sagde folkemængden som stod og hørte det, at det havde tordnet. Andre sagde: „En engel har talt til ham.“
30 Som svar sagde Jesus: „Denne stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.+
31 Nu fældes der dom over denne verden; nu vil denne verdens hersker+ blive kastet ud.+
32 Og dog vil jeg, når jeg hæves op+ fra jorden, drage alle slags mennesker* til mig.“+
33 Dette sagde han i virkeligheden for at betegne hvilken slags død han skulle dø.+
34 Derfor svarede folkemængden ham: „Vi har hørt fra loven at Messias bliver til evig tid;+ hvordan kan du da sige at Menneskesønnen nødvendigvis må hæves op?+ Hvem er denne Menneskesøn?“+
35 Jesus sagde så til dem: „Endnu en kort tid vil lyset være iblandt jer. I skal vandre mens I har lyset, så mørket+ ikke overvælder jer; og den der vandrer i mørket, ved ikke hvor han går hen.+
36 Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.“+
Jesus sagde dette og gik bort og skjulte sig for dem.
37 Men skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham,
38 så at det ord profeten Esajas havde udtalt blev opfyldt: „Jehova,* hvem troede det de hørte af os?*+ Og for hvem er Jehovas* arm blevet åbenbaret?“+
39 Grunden til at de ikke kunne tro er, som Esajas ligeledes har sagt:
40 „Han har forblindet deres øjne og forhærdet deres hjerte,+ for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om og jeg helbrede dem.“+
41 Dette sagde Esajas fordi han så hans herlighed,+ og han talte om ham.
42 Alligevel troede endog mange af lederne på ham,+ men på grund af farisæerne ville de ikke åbent anerkende [ham] for ikke at blive udstødt af synagogen;*+
43 for de elskede ære fra mennesker mere end selv ære fra Gud.+
44 Jesus råbte imidlertid og sagde: „Den der tror på mig, tror ikke [kun] på mig, men [også] på ham som har sendt mig;+
45 og den der ser mig, ser [også] ham som har sendt mig.+
46 Som et lys er jeg kommet til verden,+ for at enhver som tror på mig ikke skal forblive i mørket.+
47 Og hvis nogen hører mine ord og ikke holder dem, så dømmer jeg ham ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden,+ men for at frelse verden.+
48 Den der lader hånt om mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord+ som jeg har udtalt, det vil dømme ham på den yderste dag;
49 for jeg har ikke talt af egen tilskyndelse, men Faderen selv, som har sendt mig, har givet mig bud om hvad jeg skal sige og hvad jeg skal udtale.+
50 Og jeg ved at hans bud betyder* evigt liv.+ Hvad jeg siger, det siger jeg derfor således som Faderen har fortalt mig [det].“+
Fodnoter
^ Gr.: liʹtran. Ca. 327 g.
^ Ca. kr. 1900 ved en sølvpris på kr. 1,64 pr. g (US$ 7 pr. ounce troy-vægt). Se Till. 8A.
^ Se Till. 1D.
^ Ordr.: „Hosianna“. Gr.: Hōsannaʹ. J7-14,16-19,22(hebr.): Hōsja‛-na’ʹ.
^ El.: „sit liv“. Gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; J17,18,22(hebr.): nafsjōʹ (af næʹfæsj).
^ „tjener“. Gr.: diaʹkonos; lat.: miniʹster (afledt af miʹnus, „mindre“); J18,22(hebr.): mesjarethīʹ, „min tjener“.
^ El.: „alle mennesker“.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „det vi hørte“; el.: „vort budskab“.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „er“.
