Johannes 13:1-38
13 Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans time var kommet+ til at gå bort fra denne verden til Faderen,+ og derfor, som han havde elsket sine egne der var i verden,+ elskede han dem nu lige til det sidste.
2 Mens aftensmåltidet fandt sted* og Djævelen allerede havde indgivet i Judas Iskarioʹts, Simons søns, hjerte+ at forråde ham,+
3 og da [Jesus] vidste at Faderen havde givet alt i [hans] hænder,+ og at han var udgået fra Gud og skulle gå til Gud,+
4 rejste han sig fra aftensmåltidet og lagde sine yderklæder. Og han tog et håndklæde og bandt det om sig.+
5 Derefter kom han vand i vaskefadet og begyndte at vaske disciplenes fødder+ og at tørre dem med håndklædet som han havde bundet om sig.
6 Og så kom han til Simon Peter. Denne sagde til ham: „Herre, vasker du mine fødder?“+
7 Som svar sagde Jesus til ham: „Hvad jeg gør, forstår du ikke lige nu, men du vil blive klar over det efter dette.“+
8 Peter sagde til ham: „Du skal aldrig i evighed vaske mine fødder.“ Jesus svarede ham: „Hvis jeg ikke vasker dig,+ har du ingen lod og del med mig.“
9 Simon Peter sagde til ham: „Herre, ikke mine fødder alene, men også hænderne og hovedet.“
10 Jesus sagde til ham: „Den der har badet+ behøver ikke at få vasket mere end fødderne, men er helt ren. Og I er rene, dog ikke alle.“
11 Han kendte jo den der var ved at forråde ham.+ Derfor sagde han: „I er ikke alle rene.“
12 Da han nu havde vasket deres fødder og havde taget sine yderklæder på og lagt sig til bords igen, sagde han til dem: „Ved I hvad jeg har gjort ved jer?
13 I kalder mig ’Lærer’+ og ’Herre’,+ og I gør det med rette, for det er jeg.+
14 Når jeg nu, skønt Herre og Lærer, har vasket jeres fødder,+ skylder I også at vaske hinandens fødder.+
15 Jeg har nemlig givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.+
16 Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: En træl er ikke større end sin herre, og en der er udsendt* er heller ikke større end den der har sendt ham.+
17 Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.+
18 Jeg taler ikke om jer alle; jeg kender dem jeg har udvalgt.+ Men det er for at skriftstedet kan blive opfyldt:+ ’Den som plejede at spise mit brød har løftet sin hæl imod mig.’+
19 Fra nu af siger jeg jer det før det sker,+ for at I, når det sker, må tro at jeg er [den jeg er].
20 Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tager imod enhver som jeg sender, tager imod mig.+ Og den der tager imod mig, tager imod ham som har sendt mig.“+
21 Efter at have sagt dette blev Jesus stærkt foruroliget i ånden, og han vidnede og sagde: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: En af jer vil forråde mig.“+
22 Disciplene begyndte at se på hinanden, idet de var i vildrede med hensyn til hvem han sagde det om.+
23 En af Jesu disciple lå [på pladsen] op mod hans bryst, og Jesus elskede* ham.+
24 Simon Peter nikkede derfor til denne og sagde til ham: „Fortæl hvem det er han taler om.“
25 Denne lænede sig så tilbage mod Jesu bryst og sagde til ham: „Herre, hvem er det?“+
26 Så svarede Jesus: „Det er ham som jeg giver det stykke jeg dypper.“+ Så dyppede han stykket og tog og gav det til Judas, Simon Iskarioʹts søn.
27 Og efter [at han havde fået] stykket gik Satan i ham.+ Jesus sagde derfor til ham: „Det du gør, gør det hurtigere.“
28 Men ingen af dem der lå til bords vidste i hvilken hensigt han sagde dette til ham.
29 Nogle mente ligefrem, eftersom Judas havde pengekassen,+ at Jesus sagde til ham: „Køb hvad vi har brug for til højtiden,“ eller at han skulle give noget til de fattige.+
30 Efter at han havde fået stykket gik han derfor straks ud. Og det var nat.+
31 Da han var gået ud sagde Jesus så: „Nu er Menneskesønnen herliggjort,+ og Gud er herliggjort i forbindelse med ham.*
32 Og Gud vil selv herliggøre ham,+ og han vil herliggøre ham straks.
33 Børnlille,+ jeg er hos jer en kort tid endnu. I vil søge efter mig; og som jeg har sagt til jøderne: ’Hvor jeg går hen, kan I ikke komme,’+ sådan siger jeg også til jer nu.
34 Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer,+ skal I også elske hinanden.+
35 På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“+
36 Simon Peter sagde til ham: „Herre, hvor går du hen?“ Jesus svarede: „Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men du skal følge mig senere.“+
37 Peter sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være at jeg ikke kan følge dig nu? Jeg vil sætte min sjæl til for dig.“+
38 Jesus svarede: „Du vil sætte din sjæl* til for mig? Jeg siger dig i sandhed, ja i sandhed: Hanen skal afgjort ikke gale før du tre gange har nægtet at kendes ved mig.“+
Fodnoter
^ El.: „var ved at blive tilberedt“.
^ „en der er udsendt“. El.: „en apostel“. Gr.: apoʹstolos; lat.: apoʹstolus.
^ El.: „foretrak“.
^ El.: „i (gennem, ved) ham“.
^ El.: „dit liv“. Gr.: Tēn psychēnʹ sou; lat.: aʹnimam tuʹam; J17,18,22(hebr.): nafsjekhaʹ (af næʹfæsj).
