Johannes 14:1-31
14 „Lad ikke jeres hjerte foruroliges.+ Tro på Gud,+ og tro på mig.+
2 I min Faders hus er der mange boliger.+ Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads.+
3 Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen+ og tager jer til mig,+ for at I også kan være hvor jeg er.+
4 Og hvor jeg går hen, dér kender I vejen.“
5 Thomas+ sagde til ham: „Herre, vi ved ikke hvor du går hen.+ Hvordan kender vi vejen?“
6 Jesus sagde til ham: „Jeg er vejen+ og sandheden+ og livet.+ Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.+
7 Hvis I havde kendt mig, ville I også have kendt min Fader; fra nu af kender I ham og har set ham.“+
8 Filip sagde til ham: „Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.“
9 Jesus sagde til ham: „Så lang tid har jeg været hos jer, og dog har du, Filip, ikke lært mig at kende? Den der har set mig, har [også] set Faderen.+ Hvordan kan du sige: ’Vis os Faderen’?+
10 Tror du ikke at jeg er i samhørighed med Faderen og Faderen er i samhørighed med mig?+ Det jeg siger til jer, siger jeg ikke ud fra mine egne ideer;* men Faderen som forbliver i samhørighed med mig, gør sine gerninger.+
11 Tro mig at jeg er i samhørighed med Faderen og Faderen er i samhørighed med mig; om ikke andet, så tro på grund af selve gerningerne.+
12 Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse,+ for jeg går til Faderen.+
13 Og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen.+
14 Hvis I beder* om noget i mit navn, vil jeg gøre det.
15 Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud;+
16 og jeg vil anmode Faderen, og han vil give jer en anden hjælper* til at være hos jer for evigt,+
17 sandhedens ånd,*+ som verden ikke kan tage imod+ fordi den hverken ser den eller kender den. I kender den,* for den forbliver hos jer og er i jer.+
18 Jeg vil ikke efterlade jer forældreløse.*+ Jeg kommer til jer.
19 Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere,+ men I ser mig,+ for jeg lever og I skal leve.+
20 På den dag vil I vide at jeg er i samhørighed med min Fader og I er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med jer.+
21 Den der har mine bud og holder dem, det er den der elsker mig.+ Og den der elsker mig, vil blive elsket af min Fader, og jeg vil elske ham og vil vise mig tydeligt for ham.“
22 Judas,+ ikke Iskarioʹt, sagde til ham: „Herre, hvad er der sket siden du har i sinde at vise dig tydeligt for os og ikke for verden?“+
23 Som svar sagde Jesus til ham: „Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord,+ og min Fader vil elske ham, og vi vil komme til ham og tage bolig hos ham.+
24 Den som ikke elsker mig, overholder ikke mine ord; og det ord som I hører, er ikke mit men Faderens som har sendt mig.+
25 Dette har jeg sagt jer mens jeg stadig er hos jer.
26 Men hjælperen,* den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han* vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.+
27 Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.+ Jeg giver jer den ikke sådan som verden giver. Lad ikke jeres hjerte foruroliges og lad det ikke blive frygtsomt.
28 I har hørt at jeg har sagt til jer: Jeg går bort og jeg kommer [tilbage] til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over at jeg går til Faderen, for Faderen er større+ end jeg.
29 Nu har jeg så sagt jer det før det sker,+ for at I må tro når det sker.
30 Jeg skal ikke tale meget* med jer mere, for verdens hersker+ kommer. Og han har ikke noget tag i mig,+
31 men for at verden kan vide at jeg elsker Faderen, så gør jeg således som Faderen har givet mig bud om.+ Rejs jer, lad os gå herfra.
Fodnoter
^ Ordr.: „af mig selv“.
^ El.: „en anden trøster (paraklet)“. Gr.: alʹlon paraʹklēton, mask.
^ „ser den . . . I kender den“. „Den“ (gr.: autoʹ, ntr.) viser tilbage til „ånden“ (to pneuʹma, ntr.).
^ El.: „faderløse“. Gr.: orfanousʹ; lat.: orʹfanos.
^ El.: „trøsteren (parakleten)“. Gr.: ho . . . paraʹklētos, mask.
^ „han“, viser tilbage til „hjælperen“, mask.
^ Ordr.: „mange (ting)“.
