Jonas 3:1-10
3 Derpå kom Jehovas ord til Jonas for anden gang, og det lød:+
2 „Bryd op, gå til Niʹneve, den store by, og udråb den kundgørelse for den+ som jeg siger dig.“
3 Så brød Jonas op og gik til Niʹneve i overensstemmelse med Jehovas* ord.+ Nu var Niʹneve selv for Gud en stor by*+ — det tog tre dage at gå igennem den* —
4 så Jonas begyndte at gå ind i byen, så langt som man kunne gå på én dag, mens han råbte og sagde: „Kun fyrre dage til, så skal Niʹneve omstyrtes.“+
5 Da troede folkene* i Niʹneve på Gud,+ og de udråbte en faste og klædte sig i sæk,+ fra den største til den mindste iblandt dem.
6 Da budskabet nåede Niʹneves konge,+ rejste han sig fra sin trone og aflagde sin embedsklædning og dækkede sig med sæk og satte sig i asken.+
7 Endvidere lod han følgende bekendtgøre og sige i Niʹneve ved dekret fra kongen og hans stormænd:
„Ingen, hverken mennesker eller husdyr, hornkvæg eller småkvæg, må nyde noget som helst. Ingen må indtage føde. End ikke vand må de drikke.+
8 Og de skal dække sig med sæk, både mennesker og husdyr. Og de skal råbe til Gud af al magt og vende om,+ hver fra sin onde vej og fra den vold som er i deres hænder.
9 Hvem véd om ikke den [sande] Gud vil vende om og fortryde+ og vende sig fra sin brændende vrede, så vi ikke går til grunde?“+
10 Da den [sande] Gud så hvad de gjorde,+ at de vendte om fra deres onde vej,+ fortrød den [sande] Gud+ den ulykke han havde talt om at volde dem, og voldte [den] ikke.+
Fodnoter
^ Se Till. 1C, § 3.
^ „selv for Gud en stor by“. El.: „en overmåde stor by“, „en guddommeligt stor by“. Hebr.: ‛īr-gedhōlahʹ lE’lohīmʹ; gr.: poʹlis megaʹlē tōi theōiʹ. Jf. udtrykket „ualmindelig køn“ i Apg 7:20 og fdn. hertil.
^ Ordr.: „[den var] en tre dages rejse til fods“.
^ Ordr.: „mændene“. Hebr.: ’ansjēʹ, plur. konstruktform af ’īsj.
