Jonas 4:1-11

4  Men det mishagede i høj grad Jonas,+ og han blev optændt af vrede.  Derfor bad han til Jehova* og sagde: „Åh, Jehova, var det ikke dét jeg sagde* mens jeg endnu var i mit eget land? Det var jo derfor jeg først flygtede til Tarʹsis;+ jeg véd jo at du er en nådig og barmhjertig Gud,*+ som er sen til vrede og rig på loyal hengivenhed,+ og som fortryder ulykken.+  Så tag dog, Jehova, nu min sjæl*+ fra mig, for det er bedre for mig at dø end at leve.“*+  Da sagde Jehova: „Er det med rette du er optændt af vrede?“+  Så gik Jonas ud af byen og satte sig øst for den;* og han lavede sig en løvhytte dér og satte sig i skyggen under den+ indtil han havde set hvad der skete med byen.+  Da sørgede Jehova Gud* for at en flaskegræskarplante* voksede op over Jonas til at kaste skygge over hans hoved og befri ham for hans nedtrykthed.+ Og Jonas frydede sig højligt over flaskegræskarplanten.  Men da daggryet brød frem den følgende dag, sørgede den [sande] Gud for at en orm+ stak flaskegræskarplanten så den tørrede ud.+  Og så snart solen stod op, sørgede Gud* for en svidende østenvind,+ og solen stak Jonas på hovedet så han var ved at besvime;+ og han bad om at hans sjæl* måtte dø, og han sagde: „Det er bedre for mig at dø end at leve.“*+  Da sagde Gud til Jonas: „Er det med rette du er optændt af vrede over flaskegræskarplanten?“+ Og han sagde: „Det er med rette jeg er optændt af vrede — til døden.“ 10  Men Jehova sagde: „Du ynkedes over flaskegræskarplanten, som du ikke har haft besvær med eller fået til at vokse op, som blev til blot på en nat* og gik til grunde blot på en nat. 11  Skulle jeg så ikke ynkes over Niʹneve, den store by,+ hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind* mennesker* som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?“+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 2.
„dét jeg sagde“. Ordr.: „mit ord“, „min sag“.
„en . . . Gud“. Hebr.: ’El; lat.: Deʹus.
Ordr.: „min død er bedre end mit liv“. Hebr.: tōv mōthīʹ mechajjajʹ.
Se 2:7, fdn.
Ordr.: „byen“.
El.: „olieplante“. Hebr.: qīqajōnʹ.
„Jehova Gud“, MTLXXSyVg. Se 1Mo 2:4, fdn. til „Jehova Gud“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ; gr.: ho theosʹ; TVg: „Jehova“; Sy: „Jehova Gud“.
„hans sjæl“. Hebr.: nafsjōʹ; gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimae suʹae. Se Till. 4A.
Se v. 3, fdn. til „. . . at leve“.
El.: „som var blot en nat gammel“. Ordr.: „som var blot søn af en nat“.
Ordr.: „tolv ti tusind“.
El.: „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adhamʹ.