Malakias 2:1-17

2  „Og nu, dette påbud er til jer, I præster.+  Hvis I ikke hører,+ og hvis I ikke tager det til hjerte+ at give mit navn ære,“+ siger Hærstyrkers Jehova, „vil jeg sende forbandelsen over jer,+ og jeg vil forbande jeres velsignelser.+ Ja, jeg har allerede forbandet [velsignelsen]* fordi I ikke tager det til hjerte.“  „Se, jeg taler strengt til såsæden på grund af jer,+ og jeg spreder skarn* på jeres ansigter, skarnet fra jeres højtider; og man vil bære jer hen i det.  Og I skal vide at jeg har sendt dette påbud til jer+ for at min pagt+ med Leʹvi* kan vare ved,“+ siger Hærstyrkers Jehova.  „Min pagt med ham var om liv og fred,+ og det gav jeg ham; om frygt, og han frygtede mig,+ ja, han var fyldt med rædsel for mit navn.+  Sandhedens* lov var i hans mund,+ og der fandtes ikke uretfærdighed på hans læber. Han vandrede med mig i fred og retskaffenhed,+ og mange fik han til at vende om fra brøde.+  For præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund,+ for han er Hærstyrkers Jehovas sendebud.*+  Men I er veget bort fra vejen.+ I har fået mange til at snuble over loven.+ I har ødelagt pagten med Leʹvi,“+ siger Hærstyrkers Jehova.  „Og jeg vil til gengæld gøre jer foragtede og fornedrede for hele folket,+ eftersom I ikke har holdt jer til mine veje men har vist personsanseelse i forbindelse med loven.“+ 10  „Har vi ikke alle én fader?+ Er det ikke én Gud* der har skabt os?+ Hvorfor handler vi da troløst mod hinanden+ og vanhelliger vore forfædres pagt?+ 11  Juda har handlet troløst, og man har øvet en vederstyggelighed i Israel og Jerusalem;+ for Juda har vanhelliget Jehovas hellighed,+ som Han elsker, og giftet sig med en fremmed guds* datter.+ 12  Jehova vil udrydde enhver der gør det fra Jakobs telte,+ både den som våger og den som svarer, og den som frembærer offergave+ for Hærstyrkers Jehova.“ 13  „Og dette er det andet I gør, så Jehovas alter dækkes med tårer, med gråd og stønnen, så [Han] ikke længere vender sig mod offergaverne eller med velvilje tager imod noget fra jeres hånd.+ 14  Og I siger: ’Af hvilken grund?’+ Af den grund at Jehova selv har vidnet mellem dig og din ungdoms hustru+ som du har handlet troløst imod, skønt hun er din medforbundne* og din pagtshustru.+ 15  Men én gjorde ikke sådan, for han havde en rest* af ånden. Og hvad søgte denne ene? Guds* afkom.+ Så I skal give agt på den ånd der er i jer,+ så ingen handler troløst mod sin ungdoms hustru.+ 16  For han hader skilsmisse,“*+ siger Jehova, Israels Gud, „og den som dækker sin klædning med vold,“+ siger Hærstyrkers Jehova. „Og I skal give agt på den ånd der er i jer og ikke handle troløst.+ 17  I har trættet Jehova med jeres ord,+ og I siger: ’Hvordan har vi trættet [ham]?’ Ved at I siger: ’Alle som gør det onde, er gode i Jehovas øjne, og dem synes han om;’+ eller: ’Hvor er rettens Gud?’“*+

Fodnoter

Ordr.: „den“, fem., viser tilbage til velsignelsen, som er fem. på hebr.
El.: „ekskrementer“. Måske: „mavens indhold“.
„Levi“, MTSyVg; LXX: „levitterne“.
El.: „Sandfærdighedens“. Hebr.: ’æmæthʹ; lat.: veritaʹtis.
„sendebud“. Hebr.: mal’akhʹ; gr.: agʹgelos; lat.: anʹgelus.
„Gud“. Hebr.: ’El; gr.: theosʹ; lat.: Deʹus.
„en . . . guds“. Hebr.: ’el; gr.: theousʹ, „(fremmede) guders“; lat.: deʹi.
El.: „partner“.
„Guds“. Hebr.: ’Ælohīmʹ; gr.: ho theosʹ; lat.: Deʹi.
„for . . . en rest“. Hebr.: usje’arʹ.
Ordr.: „en senden bort“. Se Mt 1:19, fdn.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ; lat.: Deʹus.