Mika 7:1-20
7 Ve mig,+ for jeg er blevet som frugthøsten, som eftersankningen under vinhøsten!+ Der er ingen drueklase at spise, ingen tidlig figen som min sjæl kunne længes efter!+
2 Den loyale* er forsvundet fra jorden,* og der er ingen retskaffen blandt menneskene.*+ Alle ligger de på lur efter blod.+ De jager hinanden med net.+
3 Begge hænder er [udrakt] mod det onde for at gøre [det] grundigt;+ fyrsten beder [om noget], og den der dømmer [beder] om noget til gengæld,+ og stormanden udtaler hvad hans sjæl begærer,+ og så snor de det sammen.
4 Den bedste af dem er som en tornebusk, den mest retskafne er værre end en tjørnehæk.+ Dine vægteres dag, din hjemsøgelse, kommer.+ Nu gribes de af bestyrtelse.+
5 Tro ikke på en ven. Stol ikke på en fortrolig.+ Vogt dig for at åbne din mund over for hende der ligger i din favn.+
6 For en søn foragter sin fader; en datter sætter sig op mod sin moder;+ en svigerdatter mod sin svigermoder;+ en mands husfolk er hans fjender.*+
7 Men jeg vil spejde efter Jehova.+ Jeg vil vente på min frelses Gud.+ Min Gud vil høre mig.+
8 Fryd dig ikke over mig, min fjende.*+ Skønt jeg er faldet, rejser jeg mig;+ skønt jeg bor i mørket,+ er Jehova et lys for mig.+
9 Jehovas flammende vrede vil jeg bære — for jeg har syndet mod ham+ — indtil han fører min sag og tager sig af min ret.+ Han fører mig ud i lyset; jeg får hans retfærd at se.+
10 Og min fjende skal se det, og skam skal dække hende,+ hun som siger til mig: „Hvor er han, Jehova din Gud?“+ Mine øjne skal se på hende.+ Nu bliver hun til noget der trampes ned, som gadesnavs.+
11 Den dag dine* stenmure bygges, den dag vil forordningen* være langt borte.+
12 Den dag vil de* komme til dig helt fra Assyrien og Ægyptens* byer, og fra Ægypten [og landene] helt til Floden;+ og fra hav til hav, og [fra] bjerg til bjerg.+
13 Og landet skal blive en ødemark på grund af dets indbyggere, på grund af deres gerningers frugt.+
14 Vogt dit* folk med din stav,+ din arvelods hjord, som boede for sig selv i en skov, midt i en frugthave.+ Lad dem græsse i Baʹsan og Giʹlead+ som i fortids dage.+
15 „Som i de dage da du gik ud af Ægyptens land, vil jeg lade ham se undere.+
16 Nationer skal se [det] og beskæmmes over al deres vælde.+ De skal lægge hånden på munden;+ deres ører skal blive døve.
17 De skal slikke støv som slangen;+ som jordens kryb kommer de bævende ud af deres forskansninger.+ Til Jehova vor Gud* kommer de rædselsslagne, og de skal frygte dig.“+
18 Hvem er en Gud* som du,+ der tilgiver brøde og forbigår overtrædelse+ hos sin arvelods rest?+ Han holder ikke fast ved sin vrede for evigt, for han har behag i loyal hengivenhed.*+
19 Han vil igen vise os barmhjertighed;+ han vil betvinge vore misgerninger.+ Og du vil kaste alle deres* synder i havets dyb.+
20 Du vil vise Jakob trofasthed, Abraham loyal hengivenhed, som du tilsvor vore forfædre fra fortids dage.+
Fodnoter
^ El.: „blandt de jordiske mennesker“. Hebr.: ba’adhamʹ.
^ El.: „landet“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ El.: „Den der ejer loyal hengivenhed“. Hebr.: chasīdhʹ.
^ Ordr.: „en mands fjender er hans husfolk“. „-folk“, hebr.: ’ansjēʹ, plur. konstruktform af ’īsj, „mand“, som forekommer umiddelbart foran i skriftstedet.
^ El.: „fjendinde“; på hebr. fem. sing.
^ „dine“, på hebr. fem. sing.
^ El.: „[den] fastsatte grænse“.
^ „de“, LXX; MSyVg: „han“ el. „man“.
^ „Ægyptens“. Hebr.: Matsōrʹ.
^ „dit“, på hebr. mask. sing.
^ „vor Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹnu.
^ „en Gud“. Hebr.: ’El; gr.: theosʹ; lat.: Deʹus.
^ „loyal hengivenhed“. Hebr.: chæʹsædh.
^ „deres“, M; LXXSyVg: „vore“; T: „Israels“.
