Nehemias 2:1-20

2  Da der nu, i niʹsan*+ måned i kong Artaxerʹxes’+ tyvende+ år, stod vin foran ham, tog jeg som sædvanlig vinen op og gav den til kongen,+ men aldrig før havde jeg været trist for hans ansigt,+  så kongen sagde til mig: „Hvorfor er dit ansigt trist,+ når du ikke er syg? Dette kan ikke være andet end at hjertet er trist.“+ Da blev jeg grebet af meget stor frygt.  Jeg sagde nu til kongen: „Måtte kongen leve evindelig!+ Hvorfor skulle mit ansigt ikke være trist, når byen,+ mine forfædres graves hus,+ ligger i ruiner og dens porte er fortæret af ild?“+  Derpå sagde kongen til mig: „Hvad er det du søger at opnå?“+ Jeg bad+ så til himmelens Gud,+  hvorpå jeg sagde til kongen: „Hvis kongen mener at det er godt,+ og hvis din tjener kan godkendes af dig,+ [anmoder jeg om] at du vil sende mig til Juda, til mine forfædres graves by, så jeg kan genopbygge+ den.“  Da sagde kongen til mig, mens dronningen sad ved siden af ham: „Hvor længe vil din rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage?“ Og det kunne godkendes+ af kongen at sende mig af sted, da jeg opgav ham en fastsat tid.+  Endvidere sagde jeg til kongen: „Hvis kongen mener at det er godt, så lad der blive givet mig breve+ til landshøvdingerne+ på den anden side af Floden,*+ så de lader mig passere indtil jeg når frem til Juda,  samt et brev til Aʹsaf, der vogter parken* som tilhører kongen, så han giver mig træ til tømrerarbejdet på portene til den borg*+ der hører til huset,+ og til byens mur+ og til det hus som jeg flytter ind i.“ Og kongen gav mig det, eftersom min Guds gode hånd var over mig.+  Så kom jeg til landshøvdingerne+ på den anden side af Floden og gav dem kongens breve. Desuden sendte kongen nogle øverster for en kampstyrke og noget rytteri med mig. 10  Da horonitten+ Sanbalʹlat+ og tjeneren, ammonitten+ Tobiʹja,+ hørte det, var det efter deres mening et meget stort onde+ at der var kommet et menneske* for at søge [at gøre] noget godt for Israels sønner. 11  Da jeg kom til Jerusalem og havde været der i tre dage, 12  stod jeg op om natten, jeg selv og nogle få mænd sammen med mig — og jeg havde ikke fortalt noget menneske+ hvad min Gud indgav i mit hjerte at gøre for Jerusalem,+ og der var ingen husdyr med mig bortset fra det dyr som jeg selv red på — 13  og jeg tog om natten ud gennem Dalporten+ og hen foran Den Store Slanges Kilde* og til Askedyngeporten,*+ idet jeg var optaget af at besigtige Jerusalems mure,+ nedbrudte som de var, og dens porte+ der var fortæret af ild. 14  Derpå fortsatte jeg til Kildeporten+ og til Kongedammen, og der var ikke noget sted hvor dyret under mig kunne passere. 15  Men jeg fortsatte op gennem regnflodsdalen+ mens det var nat, og jeg var stadig optaget af at besigtige muren; så nåede jeg tilbage og tog ind gennem Dalporten+ og kom således tilbage. 16  Men landsfogederne+ vidste ikke hvor jeg havde været henne eller hvad jeg var ved at gøre; og hverken jøderne eller præsterne eller de fornemme eller landsfogederne eller de øvrige som skulle udføre arbejdet, havde jeg endnu fortalt noget. 17  Jeg sagde nu til dem: „I ser den ulykke vi befinder os i, hvorledes Jerusalem ligger i ruiner og dens porte er brændt op af ild. Kom og lad os genopbygge Jerusalems mur, så vi ikke længere skal være en forsmædelse.“+ 18  Videre fortalte jeg dem om min Guds hånd,+ hvorledes den havde været god mod mig,+ og også om de ord som kongen+ havde sagt til mig. Da sagde de: „Lad os tage fat og bygge.“ Således styrkede de deres hænder til det gode arbejde.+ 19  Da horonitten Sanbalʹlat+ og tjeneren,+ ammonitten+ Tobiʹja,+ og araberen+ Geʹsjem+ hørte det, gjorde de nar+ af os og så med ringeagt på os og sagde: „Hvad er det for noget I laver? Er det kongen I gør oprør imod?“+ 20  Men jeg gav dem besked tilbage og sagde til dem: „Det er himmelens+ Gud der vil lade det lykkes for os,+ og vi, hans tjenere, vil tage fat og bygge; men I har ingen andel+ eller noget retfærdigt krav eller noget minde+ i Jerusalem.“

Fodnoter

„nisan“. Det første af de to steder hvor det eftereksilske navn på den første jødiske månemåned forekommer. Den faldt i marts/april. Se Est 3:7.
Dvs. Eufrat.
parken“. Hebr.: happardesʹ; gr.: tou paradeiʹsou; syr.: pardaisa’.
El.: „den fæstning“; lå nordvest for det genopbyggede tempel.
El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
Ordr.: „Dragekilden“, MVg; ved en korrektion af M i overensstemmelse med LXX: „Figentræernes Kilde“. Sandsynligvis identisk med kilden el. brønden En-Rogel.
„Askedyngeporten“. Almindeligvis kaldt „Møgporten“, som i LXX og Vg.