Nehemias 4:1-23
4 * Så snart Sanbalʹlat+ nu hørte at vi var ved at genopbygge muren, blev han vred+ og meget irriteret, så han gjorde nar+ af jøderne
2 og sagde foran sine brødre+ og Samaʹrias kampstyrke: „Hvad er det de hensygnende jøder er ved at gøre? Vil de forlade sig på sig selv? Vil de ofre?+ Kan de gøre det færdigt på en dag? Kan de bringe stenene til live af grusdyngerne,+ når de er brandskadede?“
3 Og ammonitten+ Tobiʹja+ var ved siden af ham, og han sagde: „Lige meget hvad de bygger, kan en ræv+ bryde deres stenmur ned hvis den går derop.“
4 Hør,+ du vor Gud, for vi er blevet til foragt;+ men lad deres smædeord+ komme over deres eget hoved, og overgiv dem til udplyndring i fangenskabets land.
5 Ja, dæk ikke over deres misgerning og deres synd, [så den skjules] for dit ansigt.+ Lad den ikke blive visket bort, for de har optrådt krænkende over for dem der bygger.
6 Derpå byggede vi videre på muren, og hele muren blev føjet sammen op til sin halve [højde], og folket var i deres hjerte opsat på at arbejde.+
7 * Så snart Sanbalʹlat+ og Tobiʹja+ og araberne+ og ammonitterne+ og asdoditterne+ nu hørte at udbedringen af Jerusalems mure skred fremad, for de gennembrudte steder var begyndt at blive lukket, blev de meget vrede,
8 hvorpå de alle sammensvor+ sig om at komme og kæmpe mod Jerusalem og volde mig* vanskeligheder.
9 Men vi bad+ til vor Gud og havde på grund af dem en vagt opstillet mod dem dag og nat.
10 Juda sagde nu: „Bærernes+ kræfter svigter, og der er en mængde murbrokker;+ vi kan ikke klare at bygge på muren.“
11 Desuden sagde vore modstandere: „De får intet at vide+ og de får intet at se, før vi kommer ind midt iblandt dem og dræber dem og standser arbejdet.“
12 Når nu de jøder der boede i nærheden af dem, kom ind, sagde de til os ti gange: „[De vil drage op]* fra alle de steder hvor I vender tilbage til os.“
13 Derfor havde jeg [folk] opstillet på de laveste steder af pladsen bag muren, på de åbne steder, og havde folkene opstillet familievis med deres sværd,+ lanser+ og buer.
14 Da jeg så [deres frygt], stod jeg frem og sagde til de fornemme+ og landsfogederne+ og resten af folkene: „Frygt ikke+ for dem. Husk på Jehova,* den store+ og frygtindgydende,+ og kæmp for jeres brødre,+ jeres sønner og jeres døtre, jeres hustruer og jeres huse.“
15 Så snart vore fjender hørte at vi vidste besked og at den [sande] Gud* havde forpurret deres planer+ og vi alle var vendt tilbage til muren, hver til sit arbejde,
16 ja, fra den dag var halvdelen af mine unge mænd+ med i arbejdet og halvdelen holdt lanserne, skjoldene og buerne og brynjerne;+ og fyrsterne+ var bag hele Judas hus.
17 De der byggede på muren og de der bar byrder som lastdragere var med den ene hånd beskæftiget ved arbejdet, mens den anden+ holdt kastespyddet.+
18 Og de der byggede havde hver især deres sværd bundet ved hoften+ mens de byggede;+ og den der blæste i hornet+ var ved siden af mig.
19 Så sagde jeg til de fornemme og landsfogederne+ og resten af folkene: „Arbejdet er stort og vidtstrakt, og vi er skilt ad på muren [og er] langt fra hinanden.
20 Det sted hvor I hører hornet* lyde, dér skal I samle jer hos os. Vor Gud vil kæmpe for os.“+
21 Mens vi således var beskæftiget med arbejdet, holdt halvdelen af dem lanserne, fra daggryet kom til stjernerne brød frem.
22 Desuden sagde jeg til folkene på det tidspunkt: „Lad mændene overnatte inde i Jerusalem,+ hver med sin medhjælper, så de kan være vagt for os om natten og arbejdsstyrke* om dagen.“
23 Og hverken jeg+ selv eller mine brødre+ eller mine medhjælpere+ eller vagtfolkene+ som fulgte mig tog tøjet af, [og] hver mand [beholdt] sit kastespyd+ i højre hånd.*
Fodnoter
^ I M er dette 3:33.
^ I M begynder kap. 4 her.
^ „mig“, ved en lille tekstrettelse; M: „ham“.
^ „De drager op“, LXX; mangler i M.
^ Et af de 134 steder hvor soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ „den [sande] Gud“. Den bestemte artikel, ha, er foranstillet titlen ’Ælohīmʹ for at fremhæve dette ord. Se Till. 1F.
^ Hebr.: hasjsjōfarʹ.
^ Ordr.: „arbejde“ (sb.).
^ „i højre hånd“, ved en tekstrettelse; teksten i M er usikker. Ordr.: „vandene“.
