Nehemias 5:1-19
5 Imidlertid kom der et stort klageskrig+ fra folket og deres hustruer mod deres jødiske brødre.+
2 Og der var nogle som sagde: „Vore sønner og vore døtre giver vi som pant* for at vi kan få korn og kan spise og blive i live.“+
3 Og der var nogle som sagde: „Vore marker og vore vingårde og vore huse giver vi som pant+ for at vi kan få korn under fødevaremangelen.“
4 Og der var nogle som sagde: „Vi har lånt penge på vore marker og vore vingårde+ til afgiften til kongen.+
5 Og dog er vort kød som vore brødres kød;+ vore sønner er som deres sønner, men se, vi er ved at tvinge vore sønner og vore døtre til at være trælle,+ og nogle af vore døtre er allerede undertvunget; og vore hænder er uden kraft når vore marker og vore vingårde tilhører andre.“
6 Nu blev jeg meget vred da jeg hørte deres klageskrig og disse ord.
7 Derpå overvejede jeg sagen i mit hjerte, og jeg bebrejdede+ de fornemme og landsfogederne og sagde til dem: „Enhver af jer kræver ågerrenter+ af sin broder.“
Så holdt jeg et stort møde på grund af dem,+
8 og jeg sagde til dem: „Vi har, så vidt det stod i vor magt, frikøbt vore jødiske brødre som var solgt til folk fra nationerne;+ og vil I nu selv sælge jeres brødre,+ og skal de sælges til os?“ Da tav de, og de fandt ikke noget at sige.+
9 Derpå sagde jeg:* „Det er ikke godt, det I gør.+ Bør I ikke vandre i frygt+ for vor Gud,+ i betragtning af nationernes, vore fjenders,+ smædeord?+
10 Også jeg, mine brødre og mine medhjælpere giver imidlertid lån i form af penge og korn til dem. Lad os dog holde op med dette at give lån mod rente.+
11 Giv dem dog endnu i dag deres marker,+ deres vingårde, deres olivenlunde og deres huse tilbage samt den hundrededel* af pengene og kornet, den nye vin og olien som I har taget i rente af dem.“
12 Hertil sagde de: „Vi vil give det tilbage,+ og vi vil ikke kræve noget til gengæld af dem.+ Vi vil gøre sådan som du har sagt.“+ Derpå tilkaldte jeg præsterne og lod dem sværge at de ville handle efter dette ord.+
13 Desuden rystede jeg min brystfold ud og sagde: „Måtte den [sande] Gud på denne måde ryste enhver mand der ikke opfylder dette ord, ud af hans hus og af det han har tjent ind; ja, måtte han på denne måde blive rystet ud og tømt.“ Hertil sagde hele menigheden:* „Amen!“*+ Så sang de lovsange til Jehova,+ og folket handlede efter dette ord.+
14 Desuden, fra den dag kong Artaxerʹxes+ bemyndigede mig til at være deres landshøvding*+ i Judas land, fra hans tyvende+ år til hans toogtredivte+ år, tolv år, spiste hverken jeg eller mine brødre det brød der tilkom landshøvdingen.+
15 De tidligere landshøvdinger, derimod, som havde været der før mig, havde gjort [skattebyrden] tung for folket og tog hver dag* fyrre sekel* sølv fra dem til brød og vin. Også deres medhjælpere udøvede myndighed over folket.+ Men af frygt for Gud+ handlede jeg ikke således.+
16 Desuden ydede jeg min indsats i arbejdet på denne mur,+ og ikke en mark erhvervede vi os;+ og alle mine medhjælpere var samlede dér til arbejdet.
17 Og jøderne og landsfogederne, hundrede og halvtreds mand, samt de der kom til os fra nationerne rundt om os, [spiste] ved mit bord.+
18 Hvad angår det der blev tilberedt hver dag, så var det én okse, seks udsøgte får samt nogle fugle der blev tilberedt til mig, og hver tiende dag rigeligt med al slags vin.+ Men selv med dette [forbrug] krævede jeg ikke det brød der tilkom landshøvdingen, for den tjeneste der påhvilede dette folk var tung.
19 Min Gud, husk+ til gunst for mig+ alt hvad jeg har gjort for dette folk.+
Fodnoter
^ „jeg“, MmargenLXXSyVg; M: „han“.
^ El.: „ene procent“, dvs. om måneden.
^ „menigheden“. Hebr.: haqqahalʹ; gr.: hē ekklēsiʹa.
^ „deres landshøvding“, LXX; i SyVg og ét hebr. ms. mangler „deres“.
^ „hver dag“, Vg; M: „efter“. Muligvis: „efter (til) en takst af“.
^ En sekel vejede 11,4 g. Se Till. 8A.
