Nehemias 6:1-19
6 Så snart Sanbalʹlat+ og Tobiʹja+ og araberen+ Geʹsjem+ og resten af vore fjender fik at høre at jeg havde bygget muren op+ og der ikke var et brud tilbage i den (dog, dørene+ havde jeg på det tidspunkt endnu ikke sat i portene),+
2 sendte Sanbalʹlat og Geʹsjem bud til mig idet de sagde: „Kom og lad os sammen træffe aftale om at mødes+ i [en af] landsbyerne på Oʹnos+ Slette.“ Men de havde planlagt at volde mig ulykke.+
3 Da sendte jeg sendebud til dem+ idet jeg sagde: „Det er et stort arbejde jeg er i færd med,+ og jeg kan ikke tage derned. Hvorfor skulle arbejdet standse mens jeg tager fri fra det og kommer ned til jer?“+
4 Derpå sendte de bud til mig på samme måde fire gange, men jeg gav dem svar tilbage på samme måde.
5 Omsider sendte Sanbalʹlat+ for femte gang bud til mig på samme måde ved sin medhjælper, og han havde et åbent brev med.
6 Der stod skrevet i det: „Blandt nationerne hører man (og Geʹsjem*+ siger) at du og jøderne planlægger at gøre oprør.+ Det er af den grund du bygger muren op; og du er ved at blive en konge for dem,+ ifølge disse ord.
7 Og der skal også være profeter som du har ladet træde frem og udråbe om dig i Jerusalem: ’Der er en konge i Juda!’ Og nu vil kongen få ord som disse at høre. Så kom nu og lad os rådslå sammen.“+
8 Men jeg sendte bud til ham idet jeg sagde: „Der har ikke fundet sådanne ting sted som du siger,+ men det er i dit eget hjerte du opfinder dem.“+
9 De ville nemlig alle gøre os bange idet de sagde: „De vil lade hænderne+ synke, så arbejdet ikke bliver gjort.“ Men styrk* nu mine hænder!+
10 Og selv gik jeg ind i huset hos Sjemaʹja, en søn af Delaʹja, en søn af Meheʹtab’el, mens han var lukket inde.+ Han sagde da: „Lad os træffe aftale om at mødes+ i den [sande] Guds hus, inde i templet,*+ og lad os lukke templets døre; for de kommer for at dræbe dig, ja, om natten+ kommer de for at dræbe dig.“
11 Men jeg sagde: „Skulle en mand som jeg flygte?+ Og hvordan kan en som jeg gå ind i templet og blive i live?+ Jeg går ikke derind!“
12 Derpå undersøgte jeg det, og se, det var ikke Gud+ der havde sendt ham, men han havde fremsat denne profeti mod mig+ idet Tobiʹja og Sanbalʹlat+ havde lejet ham.+
13 Derfor var han blevet lejet,+ for at jeg skulle blive bange+ og gøre sådan og dermed synde,+ og det ville blive en anledning for dem til [at give mig] et dårligt ry,+ så de kunne smæde mig.+
14 Husk,+ min Gud, Tobiʹja+ og Sanbalʹlat for disse gerninger som de hver især har gjort, og også profetinden+ Noadʹja og resten af profeterne som var ude på at gøre mig bange.
15 Omsider blev muren+ fuldført den femogtyvende eʹlul,* på tooghalvtreds dage.
16 Så snart alle vore fjender+ nu hørte om det, og alle nationerne som var rundt om os så det, tabte de meget af deres selvtillid,* og de erkendte at det var [med støtte] fra vor Gud+ at dette arbejde var blevet udført.
17 I de dage var det også at de fornemme+ i Juda lod mange breve gå til Tobiʹja+ fra dem, og der kom [breve] fra Tobiʹja til dem.
18 Der var nemlig mange i Juda som var i edsfællesskab* med ham, for han var Sjekanʹjas, Aʹras+ søns, svigersøn; og hans søn Jehohaʹnan havde taget en datter af Berekʹjas søn Mesjulʹlam+ til ægte.
19 Desuden blev de ved med at sige gode ting om ham over for mig,+ og mine ord blev de ved med at bringe ud til ham. Tobiʹja sendte breve for at gøre mig bange.+
Fodnoter
^ „og Gesjem“. Hebr.: weGhasjmuʹ.
^ „styrk“, M; LXXSyVg: „jeg har styrket“.
^ „elul“. Det eftereksilske navn på den sjette jødiske månemåned, der faldt i august/september.
^ Ordr.: „faldt de meget i deres egne øjne“.
^ Ordr.: „var ejere af (herrer over) en ed“.
