Ordsprogene 11:1-31

11  Svigefulde vægtskåle er Jehova en vederstyggelighed,+ men et fuldvægtigt lod har hans velbehag.  Kommer der overmod, da kommer der vanære,+ men hos de beskedne er der visdom.+  De retskafne ledes af deres uangribelighed,+ men forræderne hærges* af deres egen falskhed.+  Værdifulde ting vil ikke gavne på den heftige vredes dag,+ men retfærdighed udfrier fra døden.+  Den uangribeliges retfærdighed jævner hans vej,+ men den ugudelige falder ved sin ugudelighed.+  De retskafnes retfærdighed udfrier dem,+ men forræderne fanges af deres eget* begær.*+  Når et ugudeligt menneske* dør, går [hans] håb til grunde,+ ja forventningen til [hans] formåen er gået til grunde.+  Den retfærdige reddes fra trængsel,+ og den ugudelige kommer i hans sted.+  Med munden ødelægger den frafaldne sin næste,+ men ved kundskab reddes de retfærdige.+ 10  Ved de retfærdiges godhed jubler en stad af glæde,+ og når de ugudelige går til grunde er der glædesråb.+ 11  Ved de retskafnes velsignelse løftes en stad op,+ men ved ugudeliges mund brydes den ned.+ 12  Den der mangler [et forstandigt] hjerte* foragter sin næste,+ men den mand* der har dømmekraft tier.+ 13  Den der går omkring som en bagvasker,+ afslører hvad der er sagt i fortrolighed;+ men den hvis ånd* er pålidelig, dækker over en sag.+ 14  Når der ikke er kyndig ledelse, falder et folk;+ men når der er mange rådgivere, er der frelse.+ 15  Det vil afgjort gå én dårligt når man har stillet sikkerhed for en fremmed,+ men den der hader håndslag er tryg. 16  En yndefuld kvinde opnår ære;*+ tyranner opnår rigdom. 17  En mand der har loyal hengivenhed handler vel mod sin sjæl,+ men den grusomme styrter sin krop i ulykke.+ 18  Den ugudelige opnår en løn som er falsk,*+ men den der sår retfærdighed, en belønning som er sand.*+ 19  Den der står fast for retfærdighed,* har liv i vente;+ men den der jager efter det onde, har døden i vente.+ 20  De der har et uredeligt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova,+ men han har behag i dem hvis vej er uangribelig.+ 21  [Skønt] hånd [rækkes] til hånd, vil den onde ikke slippe for straf,+ men de retfærdiges afkom vil undslippe.+ 22  Som guldring i svinetryne er en kvinde som er smuk men vender sig fra fornuft.*+ 23  De retfærdiges ønske fører kun til godt;+ de ugudeliges håb fører til heftig vrede.+ 24  Der findes den som spreder, men får endnu mere,+ mens en anden er tilbageholdende med at gøre det rette, og alligevel kommer der armod.+ 25  Den gavmilde sjæl* bliver selv fed,+ og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.+ 26  Den som holder korn tilbage vil folk udtale en forbandelse over, men velsignelse kommer over den som sælger ud.+ 27  Den der leder efter det gode søger velvilje,+ men den der søger efter det onde, ham kommer det over.+ 28  Den der stoler på sin rigdom, han falder,+ men de retfærdige skyder frem som løvet.+ 29  Den der styrter sit hus i ulykke+ får vind i eje;+ og dåren bliver tjener for den hvis hjerte er víst. 30  Den retfærdiges frugt er et livets træ,+ og den der vinder sjæle er vís.+ 31  Se, den retfærdige vil blive gengældt på jorden;+ hvor meget mere den ugudelige og synderen!+

Fodnoter

„hærges“. Ordr.: „(men forrædernes falskhed) vil hærge dem“, if. MmargenVg.
„deres eget“, TLXXSyVg; mangler i M.
„deres egen ødelæggelse“, LXX.
Hebr.: ’adhamʹ.
El.: „Den der mangler et godt motiv“. Hebr.: chasar-levʹ.
„men den mand“. Hebr.: we’īsjʹ.
„ånd“. Hebr.: ruʹach; gr.: pnoēiʹ, „ånde“, „åndedræt“; lat.: aʹnimi.
El.: „herlighed“.
„en løn som er falsk“. Ordr.: „falskheds løn“. Dvs. for sine slette handlinger. Hebr.: fe‛ullath-sjaʹqær.
„en belønning som er sand“. Ordr.: „sandheds belønning“. Dvs. for sine gode gerninger. Hebr.: sæʹkhær ’æmæthʹ.
„Den der står fast for retfærdighed“, ved en korrektion af M; T: „Som den der handler retfærdigt (. . ., sådan har . . .)“; LXXSy (som læser ben for ken): „Retfærdigheds søn (En retfærdig søn)“.
El.: „smagfuldhed“, „god smag“.
Ordr.: „En velsignelsesgaves sjæl (en sjæl med en velsignelsesgave)“.