Ordsprogene 12:1-28
12 Den der elsker tugt elsker kundskab,+ men den der hader retledning er dum.+
2 Den gode vinder Jehovas godkendelse,+ men den mand* der smeder rænker kender han skyldig.+
3 Intet menneske* grundfæstes ved ugudelighed,+ men de retfærdiges rødder rokkes ikke.+
4 En dygtig hustru er sin ægtemands krone,+ men den der handler skammeligt er som råddenskab i hans knogler.+
5 De retfærdiges tanker er rette;+ de ugudeliges ledelse er svig.+
6 De ugudeliges ord ligger på lur* efter [uskyldiges] blod,+ men de retskafnes mund udfrier dem.+
7 De ugudelige omstyrtes* og de er ikke mere,+ men de retfærdiges hus bliver stående.+
8 For sin indsigtsfulde tale prises en mand,+ men den der har et forvildet hjerte foragtes.+
9 Den der er lidet anset men har en tjener, er bedre stillet end den der herliggør sig selv men mangler brød.+
10 Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl,+ men de ugudeliges barmhjertighed er grusom.+
11 Den der dyrker sin jord mættes med brød,+ men den der jager efter tomhed mangler [et forstandigt] hjerte.*+
12 Den ugudelige begærer hvad der er i de ondes net,+ men de retfærdiges rod giver afgrøde.+
13 Ved læbernes overtrædelse fanges den onde i en snare,+ men den retfærdige slipper ud af trængsel.+
14 Af mundens frugt mættes en mand* med godt,+ og et menneske får sine hænders gerning* tilbage.+
15 Dårens vej er ret i hans egne øjne,+ men den der hører på råd er vís.+
16 Dåren gør sin græmmelse kendt den [samme] dag,+ men den kloge dækker over vanære.+
17 Den der aflægger et pålideligt vidnesbyrd fremstiller sagen retfærdigt,+ men det falske vidne svigefuldt.+
18 Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug,+ men de vises tunge læger.+
19 Sandhedens læbe+ grundfæstes for evigt,+ men løgnetunge vil kun vare et øjeblik.*+
20 Der er svig i hjertet hos dem som finder på ondt,+ men der er fryd til dem der råder til fred.+
21 Den retfærdige sker der ingen fortræd,+ men de ugudelige rammes af ulykke i fuldt mål.+
22 Løgnelæber er Jehova en vederstyggelighed,+ men de der handler trofast har hans velbehag.+
23 Et klogt menneske* dækker over [sin] kundskab,+ men tåbernes hjerte udråber [deres] dårskab.+
24 Det er de flittiges hånd der skal herske,+ men den ugidelige vil blive sat til tvangsarbejde.+
25 Ængstelse i en mands* hjerte nedbøjer det,+ men gode ord får det til at fryde sig.+
26 Den retfærdige udspejder sin græsgang, men de ugudeliges veje leder dem vild.+
27 Den ugidelige jager ikke sit vildt op,+ men en der er flittig er et værdifuldt aktiv for et menneske.*
28 På retfærdighedens sti er der liv,+ og at rejse ad dens spor betyder ikke død.+
Fodnoter
^ „men den mand“. Hebr.: we’īsjʹ.
^ El.: „jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ „ligger på lur“. Ordr.: „[er] en liggen på lur“. På hebr. infinitivus constructus.
^ „. . . omstyrtes“. Ordr.: „[Der er] en omstyrten [af] . . .“. På hebr. infinitivus absolutus.
^ El.: „mangler et godt motiv“. Hebr.: chasar-levʹ.
^ Ordr.: „og et menneskes hænders gerning (kommer tilbage til ham)“. Hebr.: ughemulʹ jedhē-’adhamʹ.
^ Ordr.: „Af en mands munds frugt (mættes han)“. Hebr.: mipperīʹ fī-’īsjʹ.
^ Ordr.: „vil kun vare så længe som jeg vil give hvile (el. vil blinke)“.
^ Hebr.: ’adhamʹ.
^ Hebr.: ’īsj.
^ Hebr.: ’adhamʹ.
