Ordsprogene 13:1-25
13 En søn er vís hvor der er en faders tugt,+ men spotteren har ikke hørt irettesættelse.+
2 En mand nyder godt af sin munds frugt,+ men forrædernes sjæl* vil vold.+
3 Den der vogter sin mund bevarer sin sjæl.+ Den der lukker læberne vidt op — for ham er der undergang.+
4 Den dovne begærer, men hans sjæl får intet;+ de flittiges sjæl, derimod, bliver fed.+
5 Den retfærdige hader falsk tale,+ men den ugudelige handler skammeligt og skændigt.+
6 Retfærdighed værner den hvis vej er uangribelig,+ men ugudelighed vælter synderen over ende.*+
7 Der er nogle der foregiver at være rige uden at have noget som helst;+ andre foregiver at have få midler, men [har] mange ting af værdi.
8 En mands rigdom er løsesum for hans sjæl,+ men den der har få midler hører ingen trussel.+
9 De retfærdiges lys fryder sig,+ men de ugudeliges lampe går ud.+
10 Ved overmod gives kun kamp,+ men hos dem der rådslår er der visdom.+
11 Velstand der er opnået på et tomt grundlag svinder ind til ingenting,+ men den der samler med hånden har fremgang.+
12 Langvarig forventning gør hjertet sygt,+ men et ønske der opfyldes er et livets træ.+
13 Den der foragter ordet+ vil blive udpantet,* men den der frygter budet, han bliver belønnet.+
14 Den vises lov er en livets kilde*+ der holder én borte fra dødens snarer.+
15 God indsigt vinder yndest,+ men forrædernes vej er ujævn.*+
16 Enhver der er klog handler med kundskab,+ men tåben udbreder sin dårskab.+
17 Et ugudeligt sendebud falder i ulykke,+ men en trofast udsending bringer lægedom.+
18 Fattigdom og vanære rammer den der skyr tugt,+ men den der giver agt på retledning æres.+
19 Et ønske der går i opfyldelse er sødt for sjælen,+ men det er tåberne en vederstyggelighed at vende sig fra ondt.+
20 Den der vandrer med de vise bliver vís,+ men den der omgås tåber går det dårligt.+
21 Ulykke forfølger synderne,+ men de retfærdige lønnes med godt.+
22 Den gode efterlader en arv til sønners sønner, men synderens velstand er gemt hen til den retfærdige.+
23 De ubemidledes nyopdyrkede jord [giver] rigeligt at spise,+ men der er den der rives bort ved uret.+
24 Den der sparer sin kæp hader sin søn,+ men den der elsker ham er efter ham med tugt.+
25 Den retfærdige spiser så hans sjæl er mæt,+ men de ugudeliges mave er slunken.+
Fodnoter
^ „men . . . sjæl (person, inderste ønske)“. Hebr.: wenæʹfæsj; gr.: psychaiʹ (plur.) de; lat.: aʹnima auʹtem.
^ Ved en lille tekstrettelse; M tilsyneladende: „men ugudelighed fordrejer et syndoffer (synd)“.
^ El.: „vil blive frataget pantet (et pant)“.
^ „kilde“. El.: „brønd“. Hebr.: meqōrʹ.
^ „ujævn“, if. forslag i BDB, s. 451; ved en tekstrettelse: „deres ulykke“.
