Ordsprogene 15:1-33
15 Et mildt svar afvender forbitrelse,+ men et sårende ord vækker vrede.+
2 De vises tunge gør vel med kundskab,+ men tåbers mund lader dårskab vælde frem.+
3 Jehovas øjne er alle steder,+ holder vagt over onde og gode.+
4 Tungens ro er et livets træ,+ men falskhed på den sønderbryder ånden.+
5 Dåren ringeagter sin faders tugt,+ men den der giver agt på retledning er klog.+
6 I den retfærdiges hus* er der et rigeligt forråd,+ men den ugudelige styrtes i ulykke ved sit udbytte.+
7 De vises læber udstrør kundskab,+ men sådan er tåbernes hjerte ikke.+
8 De ugudeliges slagtoffer er en vederstyggelighed for Jehova,+ men de retskafnes bøn har hans velbehag.+
9 Den ugudeliges vej er en vederstyggelighed for Jehova,+ men han elsker den der jager efter retfærdighed.+
10 Tugten er slem for den der forlader stien;+ den der hader retledning dør.+
11 Sheʹol og Ødelæggelsen*+ er [blottede] for Jehova;+ hvor meget mere menneskesønnernes* hjerter!+
12 Spotteren elsker ikke den der retleder ham;+ han går ikke hen til de vise.+
13 Et hjerte der fryder sig er godt for ansigtet,+ men ved hjertesorg kommer en nedslået ånd.+
14 Et forstandigt hjerte søger kundskab,+ men tåbernes mund stiler efter dårskab.+
15 Alle den nødstedtes dage er onde,+ men den hvis hjerte er vel til mode* [har] altid fest.+
16 Det er bedre at have en lille smule, i frygt for Jehova,+ end at have et rigeligt forråd, og samtidig forvirring.+
17 Det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed,+ end fedet okse sammen med had.+
18 En forbitret mand ypper kiv,+ men den der er sen til vrede bilægger strid.+
19 Den dovnes vej er som en tornehæk,+ men de retskafnes sti er en banet vej.+
20 En vís søn fryder sin fader,+ men et tåbeligt menneske foragter sin moder.+
21 Dårskab er en fryd for den der mangler [et forstandigt] hjerte,*+ men en mand der har dømmekraft går lige frem.+
22 Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,+ men når der er mange rådgivere gennemføres de.+
23 En mand fryder sig over sin munds svar,+ og hvor er det godt med et ord i rette tid!+
24 Livets sti går opad for den der har indsigt,+ så han undgår Sheʹol nedentil.+
25 Jehova river de hovmodiges hus ned,+ men han lader enkens markskel stå fast.+
26 Den ondes planer er en vederstyggelighed for Jehova,+ men liflige ord er rene.+
27 Den der skaffer sig uærlig vinding styrter sit hus i ulykke,+ men den der hader gaver bliver i live.+
28 Den retfærdiges hjerte grunder* over hvordan det skal svare,+ men de ugudeliges mund lader onde ting vælde frem.+
29 Jehova er langt fra de ugudelige,+ men han hører de retfærdiges bøn.+
30 Øjnenes+ lys fryder hjertet;+ et godt budskab+ giver fedme til knoglerne.+
31 Det øre som hører på retledning der fører til liv,+ holder gerne til blandt vise.+
32 Den der skyr tugt lader hånt om sin sjæl,+ men den der hører på retledning erhverver sig [et forstandigt] hjerte.*+
33 Frygt for Jehova er tugt til visdom,+ og ydmyghed går forud for ære.+
Fodnoter
^ „I de(n) retfærdiges hus(e)“, TLXXSy; MVg: „Den retfærdiges hus“.
^ El.: „det jordiske menneskes sønner“. Hebr.: benē-adhamʹ.
^ „men den hvis hjerte er vel til mode (godt)“. Hebr.: wetōv-levʹ.
^ El.: „for den der mangler et godt motiv“. Hebr.: lachasar-levʹ.
^ El.: „mediterer“, „tænker halvhøjt (mumlende)“.
^ El.: „erhverver sig et godt motiv“. Hebr.: qōʹnæh lev.
