Ordsprogene 16:1-33

16  At ordne hjertet[s tanker] hører mennesket til,*+ men tungens svar er fra Jehova.+  Alle en mands veje* er rene i hans egne øjne,+ men Jehova bedømmer ånder.+  Vælt dine gerninger over på Jehova,+ så vil dine planer stå fast.+  Jehova former alt til det formål han har,+ ja, også den ugudelige til ulykkens dag.+  Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova.+ [Skønt] hånd [rækkes] til hånd, vil man ikke slippe for straf.+  Ved loyal hengivenhed og sandfærdighed sones brøde,+ og ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt.+  Når Jehova har behag i en mands veje,+ lader han endog hans fjender holde fred med ham.+  Det er bedre at have en lille smule med retfærdighed,+ end at have rigelige indtægter med uret.*+  Menneskets hjerte udtænker dets vej,+ men Jehova styrer dets skridt.+ 10  På en konges læber bør der være en inspireret afgørelse;+ ved en retskendelse bør hans mund ikke være troløs.+ 11  Korrekt viser og vægt tilhører Jehova;+ alle lodderne i pungen er hans værk.+ 12  At handle ugudeligt er en vederstyggelighed for konger,+ for tronen er grundfæstet ved retfærdighed.+ 13  Retfærdige læber har en stor konges* velbehag;+ han elsker den der taler retskaffent.+ 14  En konges forbitrelse er dødens sendebud,+ men en mand der er vís kan afvende den.*+ 15  I lyset fra kongens ansigt er der liv,+ og hans velvilje er som en sky med forårsregn.+ 16  At skaffe sig visdom er langt bedre end guld,+ og at skaffe sig forstand er at foretrække frem for sølv.+ 17  De retskafnes vej er at holde sig fra ondt.+ Den der værner om sin adfærd bevarer sin sjæl.+ 18  Stolthed går forud for fald,+ og en hovmodig ånd* forud for snublen.+ 19  Det er bedre at have en ydmyg ånd* sammen med sagtmodige*+ end at dele bytte med de stolte.+ 20  Den der har indsigt i en sag vil finde det gode,+ og lykkelig er den der stoler på Jehova.+ 21  Den der har et víst hjerte kaldes forstandig,+ og læbernes sødme øger overtalelsesevnen.+ 22  Indsigt er en livets kilde for dem der ejer den,+ men dårernes tugt er dårskab.+ 23  Den vises hjerte giver hans mund indsigt+ og føjer overtalelsesevne til hans læber.+ 24  Liflige ord er en bikage med honning,+ søde for sjælen og lægedom for knoglerne.+ 25  Der er en vej der synes ret for en mand+ — dens ende er dog dødens veje.+ 26  Den hårdtarbejdendes sjæl* arbejder hårdt for ham,+ for hans mund tvinger ham.+ 27  En mand der er en usling* graver slethed frem,+ og det der er på hans læber er som svidende ild.+ 28  En rænkefuld mand sår splid,+ og en bagtaler skiller nære venner.+ 29  En voldsmand lokker sin næste+ og får ham til at gå på en vej der ikke er god.+ 30  Han blinker med øjnene for at smede rænker.+ Kniber han læberne sammen, fuldbyrder han ondt. 31  Grå hår er en hæderskrone+ når de findes på retfærdigheds vej.+ 32  Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger,+ og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.+ 33  Loddet kastes i skødet,+ men hver af dets kendelser er fra Jehova.+

Fodnoter

El.: „hører det jordiske menneske til“. Hebr.: le’adhamʹ.
„alle en mands veje“. Hebr.: kål-darkhē-’īsjʹ.
„med uret“. El.: „uden dom“.
„en stor konges“. Ordr.: „kongers“, plur. som i v. 12; majestætsflertal.
Ordr.: „kan dække den“. Hebr.: jekhapperænʹnah.
Ordr.: „ånds hovmod (højde)“. Hebr.: goʹvah ruʹach.
„en ydmyg (lav) ånd“. Hebr.: sjefal-ruʹach.
„sagtmodige“, Mmargen; M: „nødstedte“.
El.: „person (inderste ønske)“.
„En mand der er en usling“. Ordr.: „En belials mand“. Hebr.: ’īsj belījaʹ‛al.