Ordsprogene 17:1-28
17 Det er bedre at få et stykke tørt brød i uforstyrret ro,+ end at have et hus fuldt af slagtofferkød med strid.+
2 En tjener med indsigt kommer til at herske over en søn der handler skammeligt,+ og blandt brødrene vil han få del i arven.+
3 Digelen* er til sølv og ovnen til guld,+ men Jehova er den der ransager hjerter.+
4 Den onde giver agt på ondskabsfulde læber;+ løgneren* lytter til en tunge der volder megen fortræd.+
5 Den der gør nar af den ubemidlede, smæder Ham der har frembragt ham;+ den der fryder sig over [andres] ulykke, vil ikke slippe for straf.+
6 Gamle mænds krone er deres sønnesønner,+ og sønners hæder er deres fædre.+
7 Retskaffenheds læber passer sig ikke for den uforstandige.+ Hvor langt mindre da løgnelæber for den ædle!+
8 Som en sten der skaffer yndest er en gave i den formående ejermands* øjne.+ Hvor som helst han vender sig hen har han held.+
9 Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed,+ men den der bliver ved med at tale om en sag skiller nære venner.+
10 En irettesættelse til den forstandige+ når dybere end hundrede slag til tåben.+
11 Den onde søger kun oprør,+ men der sendes et grusomt sendebud imod ham.+
12 En mand kan møde en bjørn som har mistet sine unger,+ men ikke en tåbe i hans dårskab.+
13 Når man gengælder godt med ondt,+ vil det onde ikke vige fra ens hus.+
14 At begynde på kiv er som at lade vand fosse ud;+ forsvind derfor før striden bryder ud.+
15 Den der kender den ugudelige retfærdig+ og den der kender den retfærdige ugudelig,+ ja, de er begge en vederstyggelighed for Jehova.+
16 Hvorfor har en tåbe betaling i hånden til at skaffe sig visdom,+ når han ikke har [et forstandigt] hjerte?*+
17 En ven viser kærlighed til hver en tid+ og er en broder som er født med henblik på trængselen.*+
18 Et menneske der mangler [et forstandigt] hjerte* giver håndslag,*+ idet han stiller sikkerhed for sin næste.+
19 Den der elsker overtrædelse elsker kamp.+ Den der gør sin indgang høj søger [sit eget] fald.+
20 Den der har et uredeligt hjerte vil ikke finde lykken,+ og den der har en fordrejet tunge falder i ulykke.+
21 Den der bliver fader til en tåbe — det bliver hans sorg;+ og den uforstandiges fader fryder sig ikke.+
22 Et hjerte der fryder sig er god medicin,*+ men en ånd der er nedslået udtørrer knoglerne.+
23 Den ugudelige tager bestikkelse ud af brystfolden+ for at bøje rettens stier.+
24 Visdommen er lige foran den forstandige,+ men tåbens øjne er ved jordens ende.+
25 En tåbelig søn er til græmmelse for sin fader+ og til bitter sorg for hende som fødte ham.+
26 Endvidere: Det er ikke godt at idømme den retfærdige bøde.+ At slå ædle folk er imod det der er retskaffent.+
27 Den der holder sine ord tilbage har kundskab;+ en mand med dømmekraft er koldsindig.+
28 Selv en dåre regnes for vís når han tier;+ den der holder sine læber lukket [regnes] for at være forstandig.
Fodnoter
^ El.: „Smeltedigelen“.
^ Ordr.: „løgn (falskhed)“.
^ „den formående ejermands“. Ordr.: „dens ejeres“; majestætsflertal. Se GK, § 124 i.
^ El.: „når han ikke har et godt motiv“. Hebr.: welæv-’aʹjin.
^ El.: „og en broder er født med henblik på trængselen“.
^ El.: „der mangler et godt motiv“. Hebr.: chasar-levʹ.
^ Ordr.: „[er] en der slår håndfladen (hånden)“. Hebr.: tōqeʹa‛ kaf.
^ „er godt for legemet“, ved en korrektion af M.
