Ordsprogene 19:1-29
19 Det er bedre at have få midler og vandre uangribeligt+ end at have uredelige læber* og være en tåbe.+
2 Endvidere er det ikke godt for sjælen at være uden kundskab,+ og den der har hastværk med fødderne synder.*+
3 Det er menneskets dårskab der fører det på gale veje,+ men det er mod Jehova dets hjerte raser.+
4 Velstand giver mange venner,+ men den ringe bliver skilt fra den ven han har.+
5 Det falske vidne slipper ikke for straf,+ og den der udspyr løgne vil ikke undslippe.+
6 Mange formilder den fornemmes ansigt,+ og alle er ven med en mand der giver gaver.+
7 Alle den ubemidledes brødre hader ham.+ Hvor langt snarere vil da ikke hans nære venner holde sig borte fra ham!+ Han forfølger dem med noget at sige; de er der ikke.+
8 Den der erhverver sig [et forstandigt] hjerte*+ elsker sin sjæl. Den der bevarer dømmekraften vil finde lykken.+
9 Det falske vidne slipper ikke for straf,+ og den der udspyr løgne forgår.+
10 Overdådighed passer sig ikke for tåben;+ langt mindre for en tjener at herske over fyrster.+
11 Et menneskes indsigt* bremser hans vrede,+ og det er til hæder for ham at han bærer over med [andres] overtrædelse.+
12 En konges flammende vrede er som en ungløves knurren,+ men hans velvilje er som dug på planter.+
13 En tåbelig søn er til megen fortræd for sin fader,+ og kvindekiv er som et dryppende tag der driver én bort.+
14 Hus og velstand er arv fra fædre,+ men en hustru med indsigt er fra Jehova.+
15 Dovenskab lader én falde i dyb søvn,+ og den sjæl der er ugidelig må sulte.+
16 Den der tager vare på budet, tager vare på sin sjæl;+ den der viser foragt for sine veje, vil lide døden.+
17 Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova,+ og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.+
18 Tugt din søn mens der er håb,+ og lad ikke din sjæl ønske at sende ham i døden.+
19 Den der nærer stor forbitrelse bliver pålagt bøde;+ hvis du udfrier [ham], må du gøre det igen og igen.+
20 Hør på råd og tag imod tugt,+ så du kan blive vís i fremtiden.+
21 Der er mange planer i en mands hjerte,*+ men dét Jehova har besluttet — dét står fast.+
22 Det attråværdige hos et menneske* er dets loyale hengivenhed,+ og det er bedre at have få midler end at være en mand der lyver.+
23 Frygt for Jehova fører til liv,+ og mæt kan man hvile om natten;+ man hjemsøges ikke af ondt.+
24 Den dovne har stukket sin hånd i fadet,+ men kan ikke engang føre den tilbage til munden.+
25 Spotteren bør du slå,+ så den uerfarne kan blive klog;+ og den forstandige bør man retlede, så han kan få indblik i kundskab.+
26 Den der behandler sin fader dårligt [og] jager sin moder bort,+ er en søn der handler skammeligt og skændigt.+
27 Min søn, hold op med at høre på tugt og du vil fare vild fra kundskabens ord.+
28 Et vidne der er en usling* spotter retten,+ og de ugudeliges mund sluger ondskab.+
29 Straffedomme er beredt for spotterne,+ og prygl for tåbernes ryg.+
Fodnoter
^ „læber“, MVg; TSy og ca. 50 hebr. mss.: „veje“.
^ El.: „Den der erhverver sig et godt motiv“. Hebr.: qonæh-levʹ.
^ El.: „Et jordisk menneskes indsigt“. Hebr.: seʹkhæl ’adhamʹ.
^ „i en mands hjerte“. Hebr.: belæv-’īsjʹ.
^ „Det attråværdige hos et menneske (et jordisk menneske)“. Hebr.: ta’awathʹ ’adhamʹ.
^ Ordr.: „Et belials vidne“. Hebr.: ‛edh belījaʹ‛al.
