Ordsprogene 20:1-30
20 Vinen er en spotter,+ den stærke drik larmer op,+ og ingen der farer vild ved den er vís.+
2 Den skræk en konge indgyder, er som en ungløves knurren.+ Den der pådrager sig hans heftige vrede, synder mod sin sjæl.+
3 Det er til ære for en mand at han afholder sig fra strid,+ men enhver dåre styrter sig ud [i den].+
4 På grund af vinteren pløjer den dovne ikke;+ han tigger i høst, men der er intet.+
5 Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt,+ men en mand med dømmekraft kan trække det op.+
6 Mange mennesker* udråber deres egen loyale hengivenhed,+ men hvem finder en pålidelig mand?*+
7 Den retfærdige vandrer i sin uangribelighed.+ Lykkelige er hans sønner efter ham!+
8 Kongen sidder på domstronen;*+ han spreder alt ondt med sine øjne.+
9 Hvem kan sige: „Jeg har renset mit hjerte.+ Jeg er ren for synd“?+
10 To slags lodder og to slags efa+ — de er begge en vederstyggelighed for Jehova.+
11 Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent.+
12 Øret der hører og øjet der ser — Jehova har frembragt dem begge.+
13 Elsk ikke søvn, ellers kommer du i nød.+ Luk dine øjne op; bliv mæt af brød.+
14 „Dårligt, dårligt!“ siger køberen; men når han går sin vej+ — da praler han af sig selv.+
15 Der findes guld og mange koraller, men kundskabens læber er et kostbart kar.+
16 Tag hans klædning, for han har stillet sikkerhed for en fremmed;+ tag et pant af ham på grund af en fremmed kvinde.+
17 Brød erhvervet ved løgn smager manden godt,+ men bagefter fyldes hans mund med grus.+
18 Ved rådslagning fastlægges planer,+ og krig bør føres under kyndig ledelse.+
19 Den der går omkring som en bagvasker, afslører hvad der er sagt i fortrolighed;+ hav derfor intet at gøre med den der lader sig lokke* af sine læber.+
20 Den der nedkalder ondt over sin fader og moder,+ hans lampe går ud ved mørkets frembrud.+
21 Først får man en arv ved begærlighed,*+ men den velsignes ikke til sidst.+
22 Sig ikke: „Jeg vil gengælde med ondt!“+ Sæt dit håb til Jehova,+ og han vil frelse dig.+
23 To slags lodder er en vederstyggelighed for Jehova;+ det er heller ikke godt med svigefulde vægtskåle.+
24 En våbenfør mands skridt er fra Jehova.+ Hvordan kan et jordisk menneske da forstå sin vej?+
25 Det er en snare for mennesket når det overilet siger: „Helligt!“+ og først efter løfterne+ skal til at tænke sig om.+
26 En vís konge spreder de ugudelige+ og lader så et hjul* køre over dem.+
27 Menneskets ånde*+ er Jehovas lampe som nøje undersøger alle lønkamre i dets indre.+
28 Loyal hengivenhed og sandhed* er værn for kongen,+ og han opretholder sin trone ved loyal hengivenhed.+
29 Unge mænds hæder er deres styrke,+ og gamle mænds prydelse er deres grå hår.+
30 Mærker [og] sår skurer det onde bort,+ og slag [renser] det indres lønkamre.+
Fodnoter
^ Ordr.: „En mængde mennesker“. Hebr.: råv-’adhamʹ.
^ Ordr.: „men . . . en trofastheders mand“. Hebr.: we’īsjʹ ’æmunīmʹ.
^ „på domstronen“. Hebr.: ‛al-kisse’-dhīnʹ; lat.: in soʹlio iudiʹcii.
^ „er vidt åben (med)“, ved en anden afledning.
^ „får . . . ved begærlighed“, M; TSyVg: „får . . . i hast“.
^ „et hjul“, M; ved en lille tekstrettelse: „deres egen ondskab“.
^ El.: „og sandfærdighed“. Hebr.: wæ’æmæthʹ.
