Ordsprogene 21:1-31
21 En konges hjerte er som vandstrømme i Jehovas hånd.+ Han vender det hvorhen han har lyst til.+
2 Enhver af en mands veje er retskaffen i hans egne øjne,+ men Jehova bedømmer hjerter.+
3 At man øver retfærdighed og ret foretrækkes af Jehova frem for slagtoffer.+
4 Hovmodige øjne og et indbildsk hjerte,+ de ugudeliges lampe, er synd.*+
5 Den flittiges planer får et gunstigt udfald,+ så sikkert som enhver der har hastværk styrer mod armod.+
6 At samle sig skatte med løgnetunge er et flygtigt pust+ for dem der søger døden.+
7 De ugudelige fejes bort af deres egen hærgen,+ for de har nægtet at øve ret.+
8 En mands, ja en fremmeds, vej er kroget,*+ men den rene er retskaffen i sine handlinger.+
9 Det er bedre at bo i et hjørne på taget+ end at dele hus med en splidagtig kvinde.+
10 Den ugudeliges sjæl begærer det onde;+ hans næste finder ingen nåde for hans øjne.+
11 Når spotteren idømmes bøde, bliver den uerfarne vís;+ og når man giver den vise indsigt, får han kundskab.*+
12 Den Retfærdige mærker sig* den ugudeliges hus,+ vælter de ugudelige over ende til [deres] ulykke.+
13 Den der lukker sit øre for den ringes klageskrig,+ skal også selv råbe uden at få svar.+
14 En gave i det skjulte undertrykker vrede,+ og bestikkelse i brystfolden,+ stærk forbitrelse.
15 Det er en fryd for den retfærdige at øve ret,+ men rædsel venter dem der øver ondt.+
16 Et menneske* der farer vild fra indsigtens vej,+ skal hvile i de livløses* forsamling.+
17 Den der elsker fornøjelser er en armodens mand;+ den der elsker vin og olie bliver ikke rig.+
18 Den ugudelige er løsesum for den retfærdige,+ og forræderen træder i de retskafnes sted.+
19 Det er bedre at bo i et ørkenland end hos en splidagtig kvinde hvor der er græmmelse.+
20 Hvor den vise bor er der dejlige forråd og olie,+ men et tåbeligt menneske opsluger det.+
21 Den der jager efter retfærdighed+ og loyal hengivenhed, finder liv, retfærdighed og ære.+
22 Den vise har stormet vældige krigeres by, og han nedstyrter dens stærke fortrøstning.+
23 Den der vogter sin mund og sin tunge, vogter sin sjæl mod kvaler.+
24 Overmodig, selvsikker pralhals er navnet på den der handler i overmodets rasen.+
25 Den dovnes begær sender ham i døden, for hans hænder har nægtet at arbejde.+
26 Hele dagen plejer han sit begær, men den retfærdige giver og holder intet tilbage.+
27 De ugudeliges slagtoffer er en vederstyggelighed;+ hvor meget mere når det bringes med skamløshed!+
28 Et løgnagtigt vidne forgår,+ men den mand der hører, vil tale for bestandig.+
29 Den ugudelige sætter et frækt ansigt op;+ den retskafne, derimod, gør sine veje faste.+
30 Ingen visdom og ingen dømmekraft og ingen rådslagning kan stå sig mod Jehova.+
31 Hesten holdes klar til krigens dag,+ men frelsen tilhører Jehova.+
Fodnoter
^ „er synd“. El.: „[foretrækkes af dem frem for] syndoffer“.
^ El.: „En mand, ja en fremmed, er kroget på [sin] vej“; el.: „En mands vej er kroget og fremmed (mærkelig)“.
^ „og ved at handle med indsigt får den vise kundskab“, T.
^ El.: „handler med indsigt over for“.
^ El.: „Et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ „de livløses“. Hebr.: refa’īmʹ; TSy: „jordens sønners“; LXXVg: „kæmpernes“.
