Ordsprogene 24:1-34
24 Misund ikke onde mænd,+ og ønsk dig ikke at være sammen med dem.+
2 For deres hjerte pønser på hærgen, og deres læber taler om ufred.+
3 Ved visdom bygges et hus op,+ og ved dømmekraft grundfæstes det;+
4 og ved kundskab fyldes de inderste kamre med alle slags kostbare og fine sager.+
5 Den våbenføre mand der er vís, er stærk,+ og en mand der har kundskab, styrker [sin] magt.*+
6 For du bør føre krig under kyndig ledelse,+ og der er frelse når der er mange rådgivere.+
7 Den sande visdom sidder for højt* for dåren;+ han åbner ikke sin mund i porten.
8 Den der tænker på at handle ondt, kalder man en rænkesmed.+
9 Dårskabs skamløshed er synd,+ og spotteren er en vederstyggelighed for mennesker.+
10 Har du mistet modet på trængselens dag,+ vil din kraft være begrænset.
11 Udfri dem der tages bort for at dø, og hold dog dem tilbage der vakler hen for at dræbes.+
12 Hvis du siger: „Se, vi kendte intet til dette,“+ vil da ikke han som bedømmer hjerter give agt,+ og han som vogter på din sjæl vide det+ og gengælde mennesket efter dets gerninger?+
13 Spis honning, min søn, for det er godt, og den flydende honning er sød for din gane.+
14 Lad på samme måde din sjæl lære visdom at kende.+ Hvis du har fundet den, er der en fremtid, og dit håb vil ikke blive brudt.+
15 Lig ikke, som den ugudelige, på lur ved den retfærdiges bosted;+ hærg ikke hans hvilested;+
16 for selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen;+ ulykken får derimod de ugudelige til at snuble.+
17 Fryd dig ikke når din fjende falder, og lad ikke dit hjerte juble når noget får ham til at snuble,+
18 at ikke Jehova skal se det og det er ondt i hans øjne og han vender sin vrede bort fra ham.+
19 Bliv ikke optændt af vrede over de onde; misund ikke de ugudelige.+
20 For der er ingen fremtid for den onde;+ de ugudeliges lampe går ud.+
21 Min søn, frygt Jehova og kongen.*+ Hav intet fællesskab med dem der ønsker en omvæltning;+
22 for pludselig rejser deres ulykke sig,+ og hvem ænser at de som ønsker en omvæltning går til grunde?+
23 Også disse [ordsprog] er for de vise:+ At være partisk* i retten er ikke godt.+
24 Den der siger til den ugudelige: „Du er retfærdig,“+ ham vil folkene udtale en forbandelse over; ham vil folkestammer fordømme.
25 Men det vil gå godt for dem der retleder [ham],+ og over dem vil der komme velsignelse og lykke.+
26 Den der svarer med ærlige ord giver kys på læberne.+
27 Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken;+ bagefter kan du så bygge dit hus.
28 Vær ikke vidne mod din næste uden grund.+ Da ville du holde folk for nar med læberne.+
29 Sig ikke: „Som han har gjort mod mig, sådan vil jeg gøre mod ham.+ Jeg vil gengælde enhver efter hans gerninger.“+
30 Jeg gik forbi en doven mands mark+ og forbi en vingård som tilhørte et menneske der manglede [et forstandigt] hjerte,*+
31 og se, alt hvad der voksede var ukrudt.+ Overfladen var dækket af nælder, og stengærdet var revet ned.+
32 Da jeg så det, tog jeg det til hjerte.+ Jeg så det og tog ved lære:+
33 Sove lidt mere, slumre lidt mere, ligge lidt mere med foldede hænder+ —
34 og som en landevejsrøver kommer din fattigdom, og din armod som en bevæbnet mand.*+
Fodnoter
^ „Den vise kan udrette mere end den stærke, og en mand der har kundskab mere end den der er stærk i kraft“, ved korrektion af M og i overensstemmelse med LXX.
^ El.: „er som koraller“.
^ „Min søn, frygt Jehova [hebr.: Jehwahʹ] og kongen.“ Gr.: fobouʹ ton theonʹ, hyieʹ, kai basileʹa, „[Min] søn, frygt Gud og kongen.“ To forskellige personer, „Gud“ og „kongen“, er på gr. forbundet med kai, „og“. På gr. er den bestemte artikel medtaget foran den førstnævnte, men mangler foran den sidstnævnte, da den ikke er nødvendig her. Se Till. 6E.
^ Ordr.: „At anerkende (betragte, skelne) ansigter“.
^ El.: „et jordisk menneske der manglede et godt motiv“. Hebr.: ’adhamʹ chasar-levʹ.
^ Ordr.: „som en skjoldmand“. Hebr.: ke’īsjʹ maghenʹ.
