Ordsprogene 26:1-28
26 Som sne om sommeren og som regn i høsten,+ sådan passer ære sig ikke for tåben.+
2 Som en fugl har grund til at flygte [og] som en svale til at flyve, sådan kommer en forbandelse ikke uden grund.+
3 Pisk er til en hest,+ bidsel+ til et æsel, og kæp til tåbers ryg.+
4 Svar ikke tåben efter hans dårskab, for at du ikke selv skal blive som han.+
5 Svar tåben efter hans dårskab, for at han ikke skal blive vís i sine egne øjne.+
6 Den der overdrager en sag i en tåbes hånd, lemlæster [sine] fødder, inddrikker vold.+
7 Har den vanføres ben trukket vand op? Sådan er et ordsprog i tåbers mund.+
8 Som den der lægger en sten i en stendynge, sådan er den der giver en tåbe ære.+
9 Som tornet ukrudt taget op i en berusets hånd, sådan er et ordsprog i tåbers mund.+
10 Som en bueskytte der gennemborer alt, sådan er den der lejer en tåbe+ eller den der lejer nogle der kommer forbi.
11 Som en hund der vender tilbage til sit eget bræk, gentager tåben sin dårskab.+
12 Har du set en mand der er vís i sine egne øjne?+ Der er større håb for en tåbe end for ham.+
13 Den dovne har sagt: „Der er en ungløve på vejen, en løve på torvene.“+
14 Døren drejer sig på sin tap, den dovne på sit leje.+
15 Den dovne har stukket sin hånd i fadet; han er for træt til at føre den tilbage til munden.+
16 Den dovne er i sine egne øjne visere+ end syv der giver et fornuftigt svar.
17 Som en der griber en hund i ørerne, er en forbipasserende der viser sit raseri over en strid der ikke kommer ham ved.+
18 Som en afsindig der slynger om sig med brandfakler,+ pile og død,
19 sådan er den mand der narrer sin næste og siger: „Er jeg ikke morsom?“+
20 Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud, og hvor der ikke er nogen bagtaler, ophører splid.+
21 Som trækul på gløder og brænde på ild, sådan får en splidagtig mand en strid til at blusse op.+
22 Bagtalerens ord er som lækkerbiskener der synker ned i mavens inderste.+
23 Som sølvglasur lagt på lertøj er glødende læber og et ondt hjerte.+
24 Den der hader gør sig ukendelig bag sine læber, men i sit indre huser han svig.+
25 Tro ham ikke,+ selv om han gør sin stemme indsmigrende,+ for der er syv vederstyggeligheder+ i hans hjerte.
26 Had dækkes med bedrag. Hans slethed afdækkes i menigheden.+
27 Den der graver en faldgrube falder selv i den,+ og den der ruller en sten i stilling rammes selv af den.+
28 Løgnetungen hader dem den knuser,+ og den smigrende mund* bringer fald.+
Fodnoter
^ Ordr.: „en glat mund“.
