Ordsprogene 27:1-27
27 Ros dig ikke af dagen i morgen,+ for du ved ikke hvad dagen bærer i sit skød.+
2 Lad en anden rose dig, og ikke din egen mund, en fremmed, og ikke dine egne læber.+
3 En sten er tung, og sand vejer meget,+ men tungere end begge er græmmelse forvoldt af en dåre.+
4 Forbitrelse er grusom, og vrede er som en oversvømmelse,+ men hvem kan holde stand over for skinsyge?+
5 Åbenlys retledning+ er bedre end kærlighed der skjules.
6 Trofaste er de sår man får af den der elsker én,*+ men man må bønfalde om* kys fra den der hader én.+
7 Den mætte sjæl tramper på flydende honning, men for den sultne sjæl er alt bittert sødt.+
8 Som en fugl der flygter fra sin rede,+ sådan er en mand der flygter fra sit hjem.+
9 Olie og røgelse+ fryder hjertet; ligeså den sødme som en ven bereder med et råd fra sjælen.+
10 Svigt ikke din ven eller din faders ven, og gå ikke ind i din broders hus på din ulykkes dag. En nabo i nærheden er bedre end en broder langt borte.+
11 Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig,+ så jeg kan svare den der smæder mig.+
12 Den kloge ser ulykken og skjuler sig;+ de uerfarne der går videre, må bøde.+
13 Tag hans klædning, for han har stillet sikkerhed for en fremmed;+ tag et pant af ham på grund af en fremmed kvinde.+
14 Den der tidligt om morgenen med høj røst velsigner sin næste, vil det blive tilregnet som en forbandelse.+
15 Et dryppende tag der driver én bort på en regnvejrsdag og en splidagtig kvinde ligner hinanden.+
16 Den der giver hende ly, giver vinden ly, og hans højre griber i olie.*
17 Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand* den andens ansigt.*+
18 Den der værner om et figentræ spiser dets frugt,+ og den der vogter sin herre* æres.+
19 Som ansigt svarer til ansigt i vand, sådan svarer det ene menneskes hjerte* til det andet.
20 Sheʹol og Ødelæggelsen*+ kan ikke mættes;+ heller ikke menneskets øjne kan mættes.+
21 Digelen er til sølv+ og ovnen til guld,+ og en mand er som sin ros.+
22 Selv om du stødte dåren med en støder blandt det knuste korn i en morter, ville hans dårskab ikke vige fra ham.+
23 Du bør vide nøjagtigt hvordan dit småkvæg ser ud; ret dit hjerte mod dine flokke;+
24 for et forråd varer ikke for stedse,+ eller et diadem generation efter generation.
25 Græsset er borte, og det friske græs har vist sig, og foderet på bjergene er indsamlet.+
26 Vædderlammene vil tjene dig til klæder,+ og gedebukkene som betaling for en mark.
27 Og der er gedemælk nok til føde for dig, til føde for din husstand, og til opretholdelse af livet+ for dine piger.
Fodnoter
^ „den der elsker én“. El.: „en ven“. Hebr.: ’ōhevʹ.
^ El.: „men rigelige er“. Ved korrektion af M: „men uredelige er“.
^ El.: „og olien i hans højre hånd råber (røber sig selv)“.
^ „Således . . . den ene mand“. Hebr.: we’īsjʹ.
^ Således kan verset læses ved ubetydelige ændringer i vokalisationen i M, i overensstemmelse med TLXXSyVg.
^ „sin herre“. Hebr.: ’adhonawʹ, plur. af ’adhōnʹ, majestætsflertal.
^ „sådan . . . det ene menneskes hjerte“. Hebr.: ken lev-ha’adhamʹ.
