Ordsprogene 28:1-28

28  Den ugudelige flygter uden at nogen forfølger,+ men de retfærdige er trygge som ungløven.+  På grund af overtrædelse i et land er dets fyrster mange,+ men ved hjælp af et forstandigt menneske* der har kundskab om ret, kan en [fyrste]* fortsætte længe.+  En våbenfør mand som har få midler og som udbytter de ringe,+ er som en regn der skyller [jorden] bort så der ingen føde er.  De der svigter loven roser den ugudelige,+ men de der holder loven tager kampen op med dem.+  Onde mænd forstår ikke ret, men de der søger Jehova forstår alt.+  Det er bedre at have få midler og vandre uangribeligt end at gå krogveje og være rig.+  Den forstandige søn retter sig efter loven,+ men den der omgås frådsere ydmyger sin fader.+  Den der øger sin velstand ved rente og åger,+ samler den blot til den der viser de ringe sin gunst.+  Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven+ — endog hans bøn er en vederstyggelighed.+ 10  Den der fører de retskafne vild på den onde vej,+ falder i sin egen faldgrube,+ men de uangribelige får en god arv.+ 11  En rig mand er vís i sine egne øjne,+ men den ringe der har forstand gennemskuer ham.+ 12  Når de retfærdige jubler,+ er der megen skønhed; men når de ugudelige rejser sig, gør mennesker sig ukendelige.+ 13  Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held,+ men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.+ 14  Lykkeligt er det menneske der altid nærer rædsel [for at synde],+ men den der forhærder sit hjerte falder i ulykke.+ 15  Som en knurrende løve og en fremstormende bjørn er en ugudelig hersker over et forarmet folk.+ 16  En fører der mangler sand dømmekraft, bruger til gengæld en overflod af metoder til udbytning;+ den der hader uærlig vinding+ vil få en lang række dage. 17  Et menneske tynget af blodskyld for en sjæl, er selv på flugt til graven.+ Man skal ikke holde på ham. 18  Den der vandrer uangribeligt bliver frelst,+ men den der går krogveje falder lige med ét.+ 19  Den der dyrker sin jord bliver mæt af brød,+ men den der jager efter tomhed bliver mæt af fattigdom.+ 20  En mand der er trofast i sine gerninger* får mange velsignelser,+ men den der har hastværk med at blive rig, forbliver ikke uskyldig.+ 21  At være partisk* er ikke godt,+ heller ikke at en våbenfør mand begår en overtrædelse for en bid brød. 22  En mand med misundeligt øje har travlt med at samle sig velstand,+ men han ved ikke at armod vil komme over ham. 23  Den der retleder et menneske+ finder siden mere yndest end den der smigrer med tungen.* 24  Den der røver fra sin fader og sin moder+ og siger: „Det er ingen overtrædelse,“+ gør fælles sag med en mand der volder ødelæggelse. 25  Den hvis sjæl er indbildsk ypper kiv,+ men den der stoler på Jehova bliver fed.+ 26  Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe,+ men den der vandrer i visdom undslipper.+ 27  Den der giver til den der har få midler, skal intet mangle;+ men den der dækker sine øjne til, får mange forbandelser.+ 28  Når de ugudelige rejser sig, skjuler mennesker* sig;+ men når de går til grunde, bliver de retfærdige mange.+

Fodnoter

Ordr.: „men ved hjælp af et jordisk menneske der har forstand“. Hebr.: uve’adhamʹ mevīnʹ.
Ordr.: „han“.
„En mand der er trofast i sine gerninger“. Hebr.: ’īsj ’æmunōthʹ.
Ordr.: „At anerkende (betragte, skelne) ansigter“.
Ordr.: „end den der gør en tunge glat“. El.: „end den der bruger en glat tunge“.
El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.