Ordsprogene 29:1-27
29 En mand der flere gange er retledt,*+ men som gør sin nakke stiv,+ vil blive knust på et øjeblik, og dét uden lægedom.+
2 Når der er mange retfærdige, fryder folket sig;+ men når den ugudelige hersker, sukker folket.+
3 En mand der elsker visdom, fryder sin fader;+ men den der omgås prostituerede, øder [sin] velstand bort.+
4 En konge rejser et land ved ret,+ men en mand der er ude efter bestikkelse* river det ned.+
5 En våbenfør mand der smigrer sin næste,+ breder et net ud for hans fødder.+
6 Der er en snare i den onde mands overtrædelse,+ men den retfærdige råber af glæde og fryder sig.+
7 Den retfærdige kender de ringes retskrav;+ den kundskab ænser den ugudelige ikke.+
8 Brovtende mænd ophidser en stad,+ men de vise afvender vrede.+
9 Når en vís mand har en retssag med en dåre, bliver han enten ophidset eller også ler han, og der er ingen ro.+
10 Blodtørstige mænd hader den uangribelige,+ og de søger de retskafnes sjæl.+
11 Tåben lader hele sin ånd fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.+
12 Når en hersker giver agt på falsk tale, bliver alle der tjener ham ugudelige.+
13 Den der har få midler og manden der bruger undertrykkelse mødes+ — Jehova giver begges øjne lys.+
14 Når en konge dømmer de ringe i sandhed,+ grundfæstes hans trone for evigt.+
15 Kæp og retledning giver visdom;+ men en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.+
16 Når der er mange ugudelige, er der megen overtrædelse, men de retfærdige vil se deres fald.+
17 Tugt din søn, så bringer han dig hvile og giver din sjæl megen glæde.+
18 Når der ingen syner er, bliver folket tøjlesløst,+ men lykkelige er de der holder loven.*+
19 En træl lader sig ikke tugte med ord alene;+ han forstår dem nok, men reagerer ikke.+
20 Har du set en mand der er hastig til at tale?+ Der er større håb for en tåbe end for ham.+
21 Forkæler man sin træl fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig* siden hen.
22 En vredladen mand ypper kiv,+ og en der let bliver forbitret* begår mange overtrædelser.+
23 Menneskets hovmod ydmyger ham,+ men den hvis ånd er ydmyg opnår ære.+
24 Den der er i ledtog med en tyv hader sin egen sjæl.+ Han hører forbandelsen, men fortæller intet.+
25 At skælve for mennesker* leder i snare,+ men den der stoler på Jehova beskyttes.+
26 Der er mange som søger foretræde for en hersker,+ men enhver mands dom er fra Jehova.+
27 En uretfærdig mand er vederstyggelig for de retfærdige,+ og en der er retskaffen i sin færd, er vederstyggelig for den ugudelige.+
Fodnoter
^ El.: „En der . . . er retledt“. Ordr.: „En retledningers mand“. Hebr.: ’īsj tōkhachōthʹ.
^ Ordr.: „men en bidrags [plur.] mand“. Hebr.: we’īsj terumōthʹ.
^ El.: „men lykkeligt er det [folket] når det holder loven“.
^ „utaknemmelig“. Hebr.: manōnʹ; betydningen er usikker.
^ Ordr.: „og en ejer af forbitrelse“. Hebr.: uvaʹ‛al chemahʹ.
^ El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
