Ordsprogene 30:1-33

30  Jaʹkes søn Aʹgurs ord, den vægtige belæring.+ Den våbenføre mands udsagn til Iʹtiel, til Iʹtiel og Uʹkal.  For jeg er dummere end andre,+ og jeg har ikke menneskers forstand;+  ja, jeg har ikke lært visdom+ og kender ikke den Allerhelligstes* kundskab.+  Hvem er steget op til himmelen og steget ned igen?+ Hvem har samlet vinden+ i sine hule hænder? Hvem har indsvøbt vandene i sin kappe?+ Hvem har fastsat alle jordens ender?+ Hvad er hans navn,+ og hvad er hans søns navn — hvis du da ved det?+  Alt hvad Gud siger* er lutret.+ Han er et skjold for dem der søger tilflugt hos ham.+  Læg intet til hans ord;+ ellers vil han retlede dig, og du vil stå som en løgner.+  To ting har jeg bedt dig om;+ nægt mig dem ikke før jeg dør.+  Hold usandhed og falsk tale borte fra mig.+ Giv mig hverken fattigdom eller rigdom.+ Lad mig fortære det brød der tilkommer mig,+  så jeg ikke bliver mæt og fornægter [dig]+ og siger: „Hvem er Jehova?“+ og heller ikke kommer i nød og stjæler og skader min Guds navn.*+ 10  Bagtal ikke en tjener over for hans herre,*+ for at han ikke skal nedkalde ondt over dig og du skal stå som skyldig.+ 11  Der er en generation der nedkalder ondt over sin fader og som ikke velsigner sin moder.+ 12  Der er en generation der er ren i sine egne øjne,+ men som ikke er vasket ren for sine egne ekskrementer.+ 13  Der er en generation — hvor har den stolte øjne! Og dens funklende blikke er hovne.+ 14  Der er en generation hvis tænder er sværd og hvis kæber er slagterknive,+ hvormed de fortærer de nødstedte på jorden og de fattige blandt menneskene.*+ 15  Blodiglen har to døtre [som råber]: „Giv! Giv!“ Der er tre som ikke bliver mætte, fire der ikke siger: „Nok!“ 16  Sheʹol+ og det golde moderliv,*+ landet der ikke mættes af vand,+ og ilden+ der ikke siger: „Nok!“+ 17  Det øje der gør nar af sin fader og foragter lydighed mod sin moder,+ vil regnflodens ravne hakke ud og ørnens sønner æde. 18  Tre ting er mig for underfulde,* ja, fire har jeg ikke lært at kende: 19  ørnens vej på himmelen, slangens vej på klippen, skibets vej i havets hjerte+ og mandens vej til den unge pige.+ 20  Sådan er ægteskabsbryderskens vej: hun spiser og tørrer sig om munden og siger: „Jeg har ikke gjort noget forkert.“+ 21  Under tre ting bæver jorden, ja, under fire kan den ikke bære: 22  under en træl når han bliver konge,+ og under en uforstandig når han er mæt af mad;+ 23  under en forsmået kvinde når hun bliver gift,+ og en tjenestepige når hun fortrænger sin frue.+ 24  Der er fire som er de mindste på jorden, men som instinktivt er vise:*+ 25  myrerne er et folk der ikke er stærkt,+ og de gør dog deres føde klar om sommeren;+ 26  klippegrævlingerne+ er et folk der ikke er mægtigt, og de anbringer dog deres hus på klippen;+ 27  græshopperne+ har ingen konge, og dog drager de alle ud opdelt i grupper;+ 28  gekkoen+ griber fat med hænderne, og den er i kongens prægtige palads.* 29  Der er tre som skrider smukt frem, ja, fire som har en smuk gang: 30  løven, som er en vældig kriger blandt dyrene og som ikke vender om for nogen;+ 31  mynden* eller gedebukken og en konge med en hærafdeling af sit folk.*+ 32  Hvis du har været uforstandig idet du har fremhævet dig selv,+ eller hvis du har haft det i tanke, [læg da] hånden over munden.+ 33  For tryk på mælk giver smør, og tryk på næsen giver blod, og tryk på vrede giver strid.+

Fodnoter

„den Allerhelligstes“. Hebr.: Qedhosjīmʹ, plur. af qadhōsjʹ; majestætsflertal. Se 9:10, fdn.
Ordr.: „Ethvert ord (udsagn) fra Gud“. Hebr.: kål-’imrathʹ ’Ælōʹah.
„min Guds navn“. Hebr.: sjem ’Ælohajʹ, plur. af ’Ælōʹah.
„hans herre“. Mmargen(hebr.): adhonawʹ, plur. af ’adhōnʹ; majestætsflertal.
Ordr.: „af (fra, blandt) [det] jordiske menneske“. Hebr.: me’adhamʹ; men der skulle muligvis have stået: me’adhamahʹ, „af (fra) agerjord[en]“.
Ordr.: „moderlivets goldhed (lukkethed)“.
„er umulige (for vanskelige) for mig at forstå“, LXX; Vg: „er vanskelige for mig“.
Ordr.: „men som er vise der er gjort vise“.
„i . . . prægtige palads“. El.: „i . . . paladser“. Hebr.: behēkhelēʹ.
El.: „hanen“; el.: „stridshesten“. Ordr.: „den med hofterne (lænderne) omgjordede“.
El.: „en konge mod hvem hans folk ikke rejser sig“.