Ordsprogene 31:1-31
31 Kong Leʹmuels* ord, den vægtige belæring+ som hans moder tugtede ham med:+
2 Hvad [skal jeg sige], min søn,* ja, hvad, mit [moder]livs søn,+ ja, hvad, mine løfters søn?+
3 Giv ikke kvinder din kraft+ eller dine veje til det der udsletter konger.+
4 Det sømmer sig ikke for konger, Leʹmuel, det sømmer sig ikke for konger at drikke vin, eller for magthavere [at sige]: „Hvor er de stærke drikke?“+
5 for at de ikke skal drikke og glemme hvad der er forordnet, og fordreje retten for alle de nødstedte.+
6 I kan give stærke drikke til den der er ved at forgå,+ og vin til dem hvis sjæl er bitter;+
7 lad ham drikke og glemme sin fattigdom, og lad ham ikke mere huske sin elendighed.
8 Luk din mund op for den stumme+ i retssagen for alle de forgængelige.*+
9 Luk din mund op, døm retfærdigt og før den nødstedtes og den fattiges sag.+
א [’Aʹlæf]
10 Hvem finder en dygtig hustru?+ Hun er langt mere værd end koraller.
ב [Bēth]
11 Hendes ægtemands* hjerte stoler på hende, og der mangler ikke fortjeneste.+
ג [Giʹmæl]
12 Hun gengælder ham med godt, og ikke med ondt, alle sine levedage.+
ד [Daʹlæth]
13 Hun sørger for uld og hør og gør hvad hendes hænder har lyst til.+
ה [He’]
14 Hun er som en købmands skibe.+ Hun henter sin føde* langvejsfra.
ו [Waw]
15 Og hun står op mens det endnu er nat+ og giver sin husstand mad* og sine unge piger hvad der tilkommer dem.+
ז [Zaʹjin]
16 Hun har en mark i tanke og hun får den;+ hun planter en vingård for sine hænders frugt.+
ח [Chēth]
17 Hun binder styrke om sine hofter og gør sine arme stærke.+
ט [Tēth]
18 Hun mærker at hendes forretninger går godt; hendes lampe går ikke ud om natten.+
י [Jōdh]
19 Hun rækker hænderne ud mod rokken, og hendes hænder tager fat om tenen.+
כ [Kaf]
20 Hun breder hænderne ud mod den nødstedte, og hun rækker sine hænder til den fattige.+
ל [Laʹmædh]
21 Hun frygter ikke for sin husstand på grund af sneen, for hele hendes husstand er klædt dobbelt* på.+
מ [Mem]
22 Hun har lavet sig tæpper.+ Hendes klæder er af fint linned og purpurfarvet uld.+
נ [Nun]
23 Hendes ægtemand+ er kendt i portene,+ hvor han sidder med landets ældste.*
ס [Saʹmækh]
24 Hun laver underklædninger+ og sælger dem, og hun leverer bælter til kræmmeren.
ע [‛Aʹjin]
25 Hendes klædning er styrke og anseelse,+ og hun møder kommende dage med latter.+
פ [Pe’]
26 Hun åbner sin mund med visdom,+ og den loyale hengivenheds lov er på hendes tunge.+
צ [Tsadhēʹ]
27 Hun holder øje med hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød.*+
ק [Qōf]
28 Hendes sønner rejser sig og priser hende lykkelig,+ hendes ægtemand [rejser sig] og priser hende.+
ר [Rēsj]
29 Mange døtre+ har vist at de er dygtige, men du overgår dem alle.+
ש [Sjin]
30 Ynde kan være falsk,+ og skønhed tom.+ En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.+
ת [Taw]
31 Giv hende af hendes hænders frugt,+ og lad hendes gerninger prise hende i portene.*+
Fodnoter
^ Lemuel betyder „tilhører Gud“.
^ Ordr.: „for alle forgængelighedens sønner“.
^ Ordr.: „hendes ejers“. Hebr.: ba‛lahʹ.
^ Ordr.: „noget der bæres bort som bytte (til fortæring)“. Hebr.: tæʹræf.
^ „(klædt) dobbelt (på)“, ved en ændring af vokalisationen, i overensstemmelse med LXX; M: „(klædt) i skarlagenrøde klæder“.
^ Ordr.: „gamle (ældre) mænd“.
^ „og . . . ladheds brød“. Hebr.: welæʹchæm ‛atsluthʹ.
^ Nogle hebraiske tekstudgaver har her en underskrift bestående af de tre bogstaver chēth, zaʹjin og qōf (ח ז ק), hvormed kong Ezekias underskrev sine afskriveres arbejde for at tilkendegive at det hermed var afsluttet.
