Ordsprogene 7:1-27
7 Min søn, tag vare på mine ord;+ ja, måtte du gemme mine bud hos dig.+
2 Tag vare på mine bud og lev,+ og på min lov som var den din øjesten.+
3 Bind dem om dine fingre;+ skriv dem på dit hjertes tavle.+
4 Sig til visdommen:+ „Du er min søster,“ og måtte du kalde forstanden [din] slægtning,
5 så de kan holde dig fra en andens hustru,+ fra den fremmede kvinde som taler glatte ord.+
6 For jeg kiggede ned fra vinduet i mit hus, gennem mit gitter,+
7 og så på de uerfarne.+ Blandt sønnerne bemærkede jeg en ung mand der manglede [et forstandigt] hjerte,*+
8 gå ned ad gaden nær hendes hjørne, idet han styrede sine skridt ad vejen til hendes hus,+
9 i skumringen, da dagen var til ende,+ da nat og mulm faldt på.*
10 Og se, en kvinde kommer ham i møde, med skøgeklæder+ og underfundigt* hjerte.
11 Hun er højrøstet og stædig.+ Hendes fødder kan ikke falde til ro i hendes hus.+
12 Snart på gaden, snart på torvene,+ nær hvert hjørne står hun på lur.+
13 Og hun griber fat i ham, og hun kysser ham.+ Hun har frække miner, og hun siger til ham:
14 „Der krævedes fællesskabsofre af mig.+ I dag har jeg indfriet mine løfter.+
15 Derfor er jeg gået ud for at møde dig, for at søge efter dit ansigt, og jeg fandt dig.
16 Jeg har redt min divan med tæpper, spraglede stykker klæde, linned fra Ægypten.+
17 Jeg har stænket min seng med myrra, aloe og kanel.+
18 Kom, lad os beruse os i kærtegn indtil morgen; lad os glæde hinanden med elskov.+
19 For manden er ikke hjemme; han er taget af sted på en rejse langt bort.+
20 Han har taget en pung med penge* med sig. Han kommer hjem den dag det er fuldmåne.“
21 Hun har vildledt ham med sine mange overtalelser.+ Hun forfører ham med glatte læber.+
22 Pludselig går han efter hende*+ som en okse der er på vej til slagtning, og som en lænket* på vej til at blive tugtet som en dåre
23 — indtil en pil kløver hans lever+ — som en fugl der hurtigt flyver i fælden,+ og han ved ikke at det er med fare for hans sjæl.*+
24 Og nu, I sønner, hør på mig og lyt opmærksomt til ordene fra min mund.+
25 Måtte dit hjerte ikke bøje af mod hendes veje. Flak ikke om på hendes stier.+
26 For de slagne som er fældet af hende er mange,+ og de som er dræbt af hende er talrige.+
27 Hendes hus er veje til Sheʹol;*+ de går ned til dødens inderste kamre.+
Fodnoter
^ El.: „der manglede et godt motiv“. Hebr.: chasar-levʹ.
^ „faldt på“. El.: „(ved nattens og mulmets) frembrud“, ved en lille tekstrettelse; M: „(ved nattens og mulmets) pupil“ el. „. . . midte“.
^ Ordr.: „bevogtet (tilbageholdt)“.
^ Ordr.: „med sølvet“.
^ El.: „med hende“.
^ „en lænket“, ved en ændring af vokalisationen; M: „en ankelring (fodlænke)“.
^ „med fare for hans sjæl (liv)“. Hebr.: venafsjōʹ; for „sjæl“ gr.: psychēsʹ; lat.: aʹnimae. Se Till. 4A.
^ „Sheol“. Hebr.: sje’ōlʹ; gr.: haiʹdou; lat.: inʹferi.
